Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Klima 27. jul. 2009 KL. 13.38 opdateret 27. jul. 2009 KL. 16.03

Udsigt til flere rysteture på flyrejsen

Den globale opvarmning vil medføre flere af de skyer, som skaber turbulens, siger Danmarks Meteorologiske Institut.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Medmindre du direkte er fan af turbulens, bliver det mere ubehageligt at flyve fremover.

Varmere luft kommer nemlig til at betyde flere turbulente tordenskyer, især i de tempererede egne hvor for eksempel Danmark ligger, lyder det fra Danmarks meteorologiske institut (DMI).

»I og med at der sker en opvarmning, øges risikoen for ustabil luft, hvor det er varmt for neden og koldt for oven. Det betyder øget turbulens«, siger forskningsleder Jens Hesselbjerg ved Danmarks Klimacenter, som er en afdeling af DMI

Mere turbulens over Danmark
Årsagen er først og fremmest, at der sandsynligvis bliver langt flere af de såkaldte cumulonimbus skyer, som står for omkring 80 procent af alle tordenvejr.

SE OGSÅSe fotos af cumulonimbus skyer(eksternt link)

De er høje og tætte og medvirkende til lyn, store regnmængder, storme og andet hårdt vejr. De kan sågar blive til superceller, som giver voldsomt uvejr.

»Der bliver flere cumulonimbus fremover, især om sommeren, ligesom sæsonen vil blive længere. Og de kommer til at optræde længere mod nord, end vi er vant til. Der bliver næppe flere i troperne, men for eksempel i Danmark vil vi se flere, end vi er vant til«, siger forskningslederen.

Ubehageligt at flyve i
Bunden af cumulus nimbus skyer kan være flere kilometer bred og toppen kan i ekstreme tilfælde nå over 20 kilometer op. Typisk rækker aktive cumulonimbus-skyer dog op i de cirka ti kilometers højde, hvor passagerfly flyver.

»Flere cumulonimbus skyer kommer navnlig til at genere oppe i fuld flyvehøjde, men også under start og landing«, siger forskningsleder Jens Hesselbjerg.

Han peger på det hidtil uforklarede Air France-styrt i Atlanterhavet ud for Brasilien som et muligt resultat af ekstreme vejrforhold.

LÆS OGSÅSavnet fly fløj ind i storm

»Jeg skal ikke gøre mig klog på, om turbulens var årsagen, men det fortæller noget om, at der er steder på jorden, hvor turbulens er voldsom. Det er ikke så sjovt at flyve igennem«, siger han.

Pilot: Skyerne giver turbulens, hagl og lyn
Hos SAS mener chefen for piloterne i København, Simon Simonsen, endnu ikke at have set en tendens til mere turbulens.

Han flyver selv som kaptajn på Airbus 320-typen, et mellemdistance passagerfly, og forklarer hvorfor især cumulus nimbus skyer er ubehagelige.

»De indeholder en masse turbulens, altså opadgående og nedadgående luftstrømme. Det er ikke rart for gæsterne. Vindene op og ned giver gnidninger, og genererer lyn. De er umiddelbart ufarlige, men rammer de et fly, skal det inspiceres, når det lander«, siger basechef Simon Simonsen.

LÆS OGSÅStorme er en trussel mod moderne fly(eksternt link, engelsksproget)

»Dertil kommer hagl, som giver skader på flyene. Vi flyver 800-900 kilometer i timen, og rammer man rigtig store hagl, kan de virkelig ødelægge forkanten på vingerne. Så skal flyveren direkte i hangar med ti teknikere til at reparere. Derfor vil vi kæmpe for at undgå cumulonimbus-skyer«, siger Simon Simonsen.

Turbulens er først og fremmest farligt, hvis man ikke har sikkerhedsselen på. Passagerer har fået alvorlige skader af at blive kastet rundt i flykabiner.

Kan være farligt under landing
Tæt på jorden kan netop kraftigt tordenvejr og nedbør fra cumulonimbus-skyer være farligt for fly under især landing.

Nedadgående luftstrømme kan presse flyet kraftigere, ned end motorer og flyveegenskaber kan modgå, og på den måde 'slå' flyet ned i jorden.

Hvis der ligger kraftige tordenskyer over en lufthavn, vil piloter derfor søge at vente med at lande, indtil de er blæst forbi, eller alternativt søge anden lufthavn.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Danmark
12. feb. KL. 14.47

Uheldigt sammenfald tog strømmen i København

Et større strømsvigt ramte tidligere i dag store dele af det centrale København.

Danmark
12. feb. KL. 14.31
Fremtid. Steen Skovsgaard og de øvrige biskopper mener, at der bliver færre ansatte i folkekirken fremover. - Foto: OLE LIND (arkiv)

Biskopper varsler færre job ved kirkerne

Kordegne og kirketjenere kan stå for skud, mens præster er mindre udsat.

Politik
12. feb. KL. 11.40

Sure S-borgmestre advarer om nyrupske tilstande

Kritik af betalingsringen forstummer ikke inden næste valg, advarer S-borgmestre, der får minder om 90'ernes integrationsdebat.

Annoncer
Annoncer

Katastrofelandet

Se Politikens fotograf Jonathan Bjerg Møller fantastiske billeder fra Bangladesh. Et land, der lider under klimaforandringerne.

Se kapitel 1: Naturens Laboratorium

Se kapitel 2: Ailas ofre

Se kapitel 3: Øen uden mænd

Se kapitel 4: Advokatens sted

Se kapitel 5: Byen der forsvandt

Epilog: Bag om Bangladesh

Hele fortællingen: Se den her

Den varme klode

Ny bog fortæller hvad der sker med klimaet, og hvad vi kan gøre.

Klima-tjek

Test dig selv: 16 påstande om klimaet.