Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Klima 5. okt. 2009 KL. 13.13

Klima-skeptiker er mere bange for ny istid

Klimachef i amerikansk tænketank frygter ikke den globale opvarmning. Vi skal bruge mere energi ikke mindre, siger han.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Climate Ride 2009

  • 500 kilometer på fem dage i kampen mod klimaforandringerne.
  • Climate Ride 2009 er ifølge arrangørerne langt mere end et cykelløb. 140 deltagere cykler lørdag til onsdag fra New York City til Washington D.C.
  • Her vil de aflevere et budskab til politikerne om, at snak bør afløses af handling, hvis den globale opvarmning skal standses, inden det er for sent. Politiken.dk cykler med og rapporterer fra løbet, ligesom vi undervejs tager temperaturen på amerikanernes holdning til klimaspørgsmålet forud for den store klimakonference i København til december, COP15.

Myron Ebells verdensbillede er anderledes end de flestes.

Og det er ikke bare fordi, hans kontor ligger på 12. sal i hjertet af Washington kun få minutters gang fra Det Hvide Hus.

Myron Ebell er chef for energi og global opvarmning i den liberalistiske, amerikanske tænketank Competitive Enterprise Institute, og han mener ikke, at den globale opvarmning vil blive noget stort problem.

Betvivler global opvarmning
Faktisk tvivler han på, at den globale opvarmning overhovedet eksisterer.

Men selv hvis den gør, vil den udviklede del af verden sagtens kunne håndtere temperaturstigningerne.

»Jeg mener ikke, at CO2-indholdet betyder så meget for klimaet, som mange påstår«, siger Myron Ebell.

Politiken.dk har smidt shortsene
Politiken.dk’s cyklende klimareporter har smidt cykeltøjet og iklædt sig skjorte og jakke for at høre, hvad Myron Ebell har at sige.

LÆS OGSÅKlimalov i USA har lange udsigter

Sideløbende med sit arbejde i CEI er han bestyrelsesformand i paraplyorganisationen Cooler Heads Coalition, der er talerør for en lang række organisationer, som stiller spørgsmålstegn ved den globale opvarmning og behovet for at begrænse energiforbruget.

Begge organisationer er blevet beskyldt for at få økonomisk støtte til sine lobbyaktiviteter fra blandt andet den amerikanske olie- og kulindustri samt bilindustrien.

Myron Ebell er med andre ord en klimaskeptiker og en af dem, som blandt andre de amerikanske Republikanere lytter til.

Skeptiker kan statistikken udenad
I lobbyen oplyser et stort skilt fra ejendomsselskabet Transwestern om, hvordan man med en lille indsats kan spare på energien og mindske CO2-udledningen.

Myron Ebell forklarer, at bygningen er ejet af Transwestern, og at de naturligvis må skrive, hvad de vil.

LÆS OGSÅKlimaaktivist: »Jordens fremtid står på spil«

Klimachefen strøer om sig med statistikker og undersøgelsesresultater for at underbygge sine påstande.

Han peger blandt andet på, at temperaturerne på Jorden tidligere er steget imellem istiderne.

Myron Ebell savner dokumentation
Han mener desuden, at FN’s klimapanel ikke har dokumentation for sit budskab om, at en global opvarmning på to grader vil medføre radikale forandringer af klimaet på jorden og af livsvilkårene for planter, dyr og mennesker.

»FN’s klimapanel ved godt, at der er tale om en model og ikke en forudsigelse, men det undlader de at sige. I stedet er det lykkedes at udbrede budskabet om, at der vil ske store klimaforandringer, hvis ikke vi nedbringer CO2-udledningen«, siger Myron Ebell.

Bør hellere bruge mere energi
Han mener derfor, at verden er ved at slå ind på en helt forkert kurs.

Det er i hans øjne spild af tid og ikke mindst penge, at de industrialiserede lande forsøger at reducere deres CO2-udledning ved blandt andet at gå over til vedvarende energikilder som sol- og vindenergi.

LÆS OGSÅLandmand med 12 børn betvivler global opvarmning

Pengene var bedre brugt på at udvikle verdens fattige lande, så de også bliver i stand til at håndtere eventuelle klimaforandringer.

»Mit svar er, at vi ikke skal bruge mindre energi men mere energi, så de mindre udviklede lande i fremtiden ikke er så påvirkelige af klimaet«, siger Myron Ebell.

Katrinas ødelæggelser var menneskeskabte
Men hvad så med den voldsomme orkan Katrina, som i august 2005 omdannede Louisianas stolthed, New Orleans, til en sump af død og lidelse?

Katrina er da netop et eksempel på, at selv de mest moderne og højteknologiske lande ikke kan vide sig sikre på at gå fri af klimaforandringerne?

Nej, siger Myron Ebell. Mennesket og ikke klimaet var skyld i, at byen blev oversvømmet og 1.836 personer mistede livet.

»Alle vidste, at New Orleans ikke var beskyttet, hvis en orkan ramte den lige på«, siger Myron Ebell.

Orkaner bliver ikke kraftigere
Han mener, at de voldsomme konsekvenser af Katrina kunne være undgået, hvis myndighederne havde taget gentagne advarsler af konstruktionen af byens diger alvorligt.

LÆS OGSÅ Cyklister indtager Washingtons gader

Han afviser også, at Katrina og andre orkaner hele tiden bliver kraftigere som følge af en stigning i overfladetemperaturerne i de tropiske oceaner, hvilket blandt andre forskere fra Danmarks Meteorologiske Institut har påvist.

»Jeg kender godt de undersøgelser, men siden er det fra anden side blevet dokumenteret, at det ikke er tilfældet. Sådan er det jo med videnskaben på det her område. Der kommer hele tiden en ny undersøgelse«, siger Myron Ebell.

Indlandsisen holder tusindvis af år
Men hvad så med indlandsisen på Grønland og gletsjerne verden over, som smelter bort hurtigere end en softice på en varm sommerdag.

Det må da gøre indtryk på klimaskeptikeren og kalde på handling?

Igen er svaret nej.

Myron Ebell hæfter sig ved, at indlandsisen er flere kilometer tyk og ligger i en skål. Derfor glider den ikke sådan uden videre ud i havet.

»I sin film (’En ubekvem sandhed’, red.) får Al Gore det til at se meget dramatisk ud - som om hele indlandsisen er på nippet til at glide ud i havet. Men faktum er, at det vil tage tusindvis af år, før den er smeltet«.

Danmark skal nok klare sig
At den globale opvarmning får verdenshavene til at stige og på sin vej oversvømme øer i blandt andet Stillehavet får ham heller ikke til at ligge søvnløs om natten.

»Personligt vil jeg hellere have det end en ny istid«, siger Myron Ebell.

Han mener, at lavtliggende lande som Danmark og Holland nok skal klare sig, selv om vandstanden skulle stige.

»Se på hollænderne. De byggede diger, har klaret sig fantastisk og er i dag et af verdens rigeste lande. Måske er stigende vandstande ikke noget stort problem, eller også er en smule modgang godt for samfundet – noget vi bare må håndtere«, siger Myron Ebell.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Internationalt
11. feb. KL. 17.35
Foto: JENS MEYER/AP

Over 550 er bukket under for europæisk kulde

Kulden over Europa har kostet mere end 550 mennesker livet. I Italien har sneen lukket Colosseum.

Internationalt
11. feb. KL. 17.42

Hacker fik fat i personlige informationer om 350.000 porno-brugere

Pornosiden undersøger nu sagen.

Medier
11. feb. KL. 15.28
Foto: Jan Grarup

Henvisning 100 år pressefoto

Følg pressefotografernes arbejde igennem 100 år i ny bog.

Annoncer
Annoncer

Katastrofelandet

Se Politikens fotograf Jonathan Bjerg Møller fantastiske billeder fra Bangladesh. Et land, der lider under klimaforandringerne.

Se kapitel 1: Naturens Laboratorium

Se kapitel 2: Ailas ofre

Se kapitel 3: Øen uden mænd

Se kapitel 4: Advokatens sted

Se kapitel 5: Byen der forsvandt

Epilog: Bag om Bangladesh

Hele fortællingen: Se den her

Den varme klode

Ny bog fortæller hvad der sker med klimaet, og hvad vi kan gøre.

Klima-tjek

Test dig selv: 16 påstande om klimaet.