Verdens største regnskov, den sydamerikanske Amazonjungle, er nødlidende.

Men den kan reddes.

»Vores erklærede mål er at reducere afskovningen med 80 procent inden år 2020, og det vil give et fald i CO2-udslip, som er større, end hvad mange af den udviklede verdens stormagter indtil videre har tilbudt«, siger Brasiliens præsident Luiz Ignácio Lula da Silva til Politiken.

Dermed er vi på vej mod at opnå, hvad ingen for få år siden troede muligt, siger den amerikanske forsker Daniel Nepstad, der er en af verdens førende eksperter i tropiske regnskove.

»Et fuldkomment stop for afskovningen er ikke længere en drøm, det er inden for rækkevidde«, siger Nepstad:

»Et stop for fældningen af brasiliansk Amazonas vil nedbringe de globale CO2-udslip med mellem 2 og 5 procent«.

Forholdsvis billigt at stoppe fældning
Til sammenligning udleder alle verdens fly cirka 2 procent. Og Daniel Nepstad vurderer, at stop for fældning af regnskoven sammenlignet med mange andre klimatiltag er »meget lavt hængende frugter« – altså forholdsvis billigt.

Sammen med andre forskere fra Institut for Miljøstudier i Amazonas, IPAM, kan han på klimatopmødet i København fremvise et omfattende studie, der viser, at der allerede er gjort store fremskridt, og hvad der skal til for helt at stoppe ødelæggelsen af Amazonas.

Mens der i 2005 blev fældet 27.000 km{+2} regnskov i den brasilianske del af Amazonas, røg der sidste år kun 7.000 km{+2}.

»For nogle år siden var det meget svært at tale om at stoppe skovrydningen. Men det har ændret sig«, siger Paulo Moutinho, forskningskoordinator for IPAM.

60 procent kan blive savanne
Stopper rydningen helt inden 2030, vil mere end fire femtedele af den oprindelige regnskov være reddet for kommende generationer.

Omvendt kan fortsat afskovning føre til, at 60 procent af Amazonas bliver savanne inden år 2050 ifølge blandt andre Brasiliens rumforskningsinstitut.

Brasilien har som det første store udviklingsland lovet at nedbringe sine CO2-udslip med op til 39 procent i forhold til, hvad det ellers ville have været i år 2020. En meget stor del af målet skal nås ved at stoppe skovfældningen.

Træerne optager nemlig CO2, og den slipper op i atmosfæren, når de fældes. Faktisk tegner skovhugst sig for 20 procent af al CO2-udledning.

Politiindsats mod ulovlig skovhugst
De senere års effektive skovpolitik har bragt yderligere 24 millioner hektar af brasiliansk Amazonas under beskyttelse. Og indfødte folk og lokale traditionelle beboere – som f.eks. gummitappere – har nu råderet over 30 procent af jorden.

Avanceret satellitovervågning og en intensiv politiindsats har gjort det muligt at slå ned på den ulovlige skovhugst – enorme mængder tømmer er beslaglagt, og over 700 personer er blevet dømt for miljøforbrydelser.

Som noget nyt er de store kødproducenter begyndt at mærke kødet i supermarkederne og indføre kontrolsystemer, der sikrer, at kød og foder ikke er fremstillet på bekostning af skovfældning.

Et forbillede for solidarisk samarbejde
Men skal udviklingen fastholdes, og skovrydningen stoppes helt, skal der penge til. Blandt andet til overvågning, kontrol og projekter, der fremmer bæredygtig udnyttelse af regnskoven. Og Norge har som det første land givet en milliard dollar til en fond for Amazonas.

»Det er et forbillede for solidarisk samarbejde mellem udviklede lande og udviklingslande, og vi er sikre på, at dette eksempel kan være en inspiration, som kan få de vigtige forhandlinger til at lykkes«, siger Brasiliens præsident Lula.

IPAM har beregnet, at det vil koste mellem 6,5 og 18 milliarder dollar fordelt over en tiårig periode at stoppe rydningen helt. Pengene kan dels komme fra skovmekanismen under klimaaftalen, dels fra kvotehandel med de rige lande.