Om få uger vil russiske faldskærmstropper dale ned over Nordpolen.

Officielt er det en markering af 51-års jubilæet for de første russiske forskere i Arktis.

Uofficielt er det ifølge tænketanken Chatham House og andre internationale eksperter endnu en advarsel fra stormagten om, at man tager kapløbet om Arktis’ olie og andre ressourcer meget alvorligt. Så alvorligt, at man er villig til at bruge militær magt.

Proces skal speedes op
Udsigten til russisk militær magt var med til at skubbe til beslutningerne på det topmøde om Arktis, som Danmark, Norge, USA, Canada og Rusland i sidste uge afholdt i Canada.

Her blev man enige om, at processen med at behandle de fem landes territorialkrav ved Nordpolen går alt for langsomt.

»Som arbejdet i FN med dette spørgsmål skrider frem i øjeblikket, kan der gå 30-50 år, før kravene bliver behandlet. Det kan ingen vente på. Derfor skal processen speedes op«, forklarer justitsminister Lars Barfoed (K).

Barfoed deltog som Danmarks repræsentant ved mødet, fordi udenrigsminister Lene Espersen (K) ikke ville aflyse en charterrejse til Mallorca med sin familie – en beslutning, som blandt andre Uffe Ellemann-Jensen og to andre tidligere udenrigsministre kraftigt har kritiseret.

Både Norge, USA, Canada og Rusland stillede med deres udenrigsministre, i erkendelse af at kampen om Arktis’ ressourcer handler om mange milliarder – og det haster med at få løst stridighederne.

»Arktis bliver stadig mere tilgængeligt som følge af klimaændringer«, påpeger den canadiske udenrigsminister, Lawrence Cannon, i sin opsummering fra mødet.

Komplicerede opmålinger
En rapport fra US Geologial Survey vurderer, at området nord for polarcirklen gemmer på 90 milliarder tønder råolie – nok til at dække verdens forbrug i tre år.

Hertil kommer 47.000 kubikmeter naturgas og 44 milliarder tønder flydende naturgas – svarende til næsten en tredjedel af verdens reserver.

Det er ressourcer, der indtil for nylig har været for dyre at hente op, men som bliver stadig mere interessante, i takt med at isen smelter, og priserne stiger.

En del af olien og gassen ligger så tæt på land, at der ikke er tvivl om, hvem der har retten til den. Men meget af den ligger længere ude end 200 sømil, hvor grænserne endnu ikke er fastlagt.

De afhænger nemlig af uhyre komplicerede opmålinger af de såkaldte kontinentalsokler – de sokler, som populært sagt er en slags forlængelse af Grønland, Norge, USA, Canada og Rusland ud i havet.

Hvor langt soklerne rækker ud, skal en videnskabelig FN-kommission afgøre. Men den kommission skal også tage sig af alle andre territorialspørgsmål i verden. Og den arbejder i øvrigt ikke på fuld tid.

Derfor aftalte de fem lande på topmødet at sætte embedsmænd til at undersøge, hvordan man bedst effektiviserer processen.

Det kunne for eksempel ske ved at få eksperterne i kommissionen til at arbejde på fuld tid eller oprette et egentligt sekretariat i FN.

Russisk utålmodighed
Problemet er, at selv hvis man får afgjort de videnskabelige spørgsmål, overlapper nogle af kontinentalsoklerne efter alt at dømme hinanden. Og hvem har så ret til ressourcerne?

Uanset hvad skal eventuelle konflikter løses i mindelighed, konkluderer Lars Barfoed og den canadiske udenrigsminister i opsummeringen fra mødet.

»Stridspunkter, der ikke umiddelbart kan løses politisk mellem landene, skal til den internationale domstol i Haag. Det var der bred enighed om, og det var meget positivt«, siger Barfoed.

Dermed bekræftede de fem arktiske kyststater i princippet aftalerne fra deres første topmøde, der blev afholdt på dansk initiativ i Ilulissat i maj 2008.

Det møde var især foranlediget af Ruslands spillen med musklerne i området: blandt andet plantning af et metalflag på havets bund under Nordpolen og storstilede militærøvelser med kampfly og krigsskibe.

Siden enigheden på Ilulissat-mødet har Rusland dog flere gange erklæret, at man ikke kan vente på det internationale samfund.

Præsident Medvedev har sagt, at det er »en pligt over for vores børn at afslutte og godkende en lov om grænserne ved Ruslands arktiske zone«. Så sent som 12 dage før topmødet fastslog præsidenten, at Rusland »aggressivt vil forfølge sine interesser i Arktis«.

Og om få uger vil Nordpolen så få besøg af russiske faldskærme.