For 20-30 år siden sagde langt de fleste danskere nej på egne og på børns og børnebørns vegne. I dag har mere tvivl sneget sig ind i vores holdning til atomkraft.

En ny meningsmåling, som analyseinstituttet Megafon har foretaget for Politiken, viser, at der stadig er klart flertal imod a-kraft i Danmark: 54 procent er modstandere, mens 21 procent er tilhængere.

Men der er kommet flere ’hverken-eller’- og ’ved ikke’-svar, så en fjerdedel af danskerne nu er tvivlere.

Det er det højeste niveau, siden debatten for alvor gik i gang i midten af 1970’erne.

Kan blive klogere
Samtidig mener næsten halvdelen af befolkningen, at det skal undersøges, om atomkraft som energikilde kan betale sig, miljømæssigt og økonomisk.

Leder af Megafons kvantitative afdeling Casper Ottar Jensen forklarer resultatet med, at de færreste har et klokkeklart billede af fordele og risici ved atomkraft.

»Mange siger nej ud fra et better safe than sorry-udgangspunkt, men udelukker ikke på forhånd muligheden for at blive klogere«, siger Casper Ottar Jensen.

En anden Megafonmåling, fra november i fjor, bekræfter denne tolkning. Den viste, at halvdelen af modstanderne kunne overbevises til at sige ja, hvis argumenterne var gode nok – især hvis a-kraft med sin lave CO2-udledning ville kunne hjælpe til at afbøde klimakrisen.

Gas er mere fleksibelt
Klima- og energiminister Lykke Friis (V) er ikke overrasket over, at flere danskere er kommet i tvivl.

»Der er både fordele og ulemper ved atomkraft, og det er jo også sådan, at Danmark allerede får en del af sin strøm fra svensk a-kraft«, siger hun.

»Det ændrer dog ikke ved, at jeg ikke kan se for mig, at atomkraft kommer til at indgå i Danmarks energipolitik. Vi skal i stedet bruge vores kræfter på udbygningen af vedvarende energikilder«, mener ministeren, der bakkes op af blandt andre den grønne tænketank Concito og brancheorganisationen Dansk Energi.

Levetid forlænges
Eksperterne medgiver, at flere lande planlægger nye værker, og at nabolande som Tyskland og Sverige forlænger ældre værkers levetid, fordi de ser atomkraft som en god overgangsenergikilde, indtil de grønne teknologier bliver bedre og billigere.

LÆS MERETyskland tager 12 år mere med atomkraft

Men de peger på, at der fortsat er en del uløste problemer: For det første fungerer a-kraft dårligt sammen med vindkraft og den decentrale danske energiforsyning, fordi det er svært at skrue op og ned for den, i forhold til om det blæser lidt eller meget. Her er gas mere fleksibelt.

For det andet er der flaskehalsproblemer: Kun én fabrik i verden, Japan Steel Works, er i stand til at fremstille en atomreaktors 600 ton tunge kerne i ét stykke, og der er blevet mangel på a-kraft-ingeniører, efter at faget mistede en del popularitet i kølvandet på Tjernobylnedsmeltningen i 1986.

Polen har således netop udskudt åbningen af sit første a-kraft-værk til 2022.

Udslip i nabolande
Så er der sikkerheden: Det er stadig meget tvivlsomt, om det radioaktive affald kan opbevares forsvarligt i tusinder af år, og der har været mindre udslip fra selve værkerne i blandt andet Tyskland, Sverige og Spanien.

De nye typer a-kraft-værker er sikrere, men de er også markant dyrere. I Finland er budgettet til et nybyggeri eksempelvis næsten fordoblet. Og i Storbritannien nærmer regningen for afvikling af to hele værker sig 80 milliarder pund (ca. 720 mia. kr.).

»De færreste investorer tør binde an med nye investeringer i a-kraft, fordi det er så ekstremt dyrt«, siger Martin Lidegaard, formand for Concito.

Et spørgsmål om CO2
De økonomiske vanskeligheder er hovedårsagen til, at Det Internationale Energiagentur, IEA, vurderer, at a-kraftens andel af klodens elforsyning vil falde fra 14 procent i dag til under 10 i 2030.

Lidegaard mener dog, at det er helt fint og naturligt, at atomkraft debatteres mere blandt danskere i dag end for få år siden, da det tyder på, at man er optaget af at få nedbragt CO2-udledningen.

LÆS OGSÅSverige siger ja til atomkraft

Direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi er enig. Han mener ligefrem, at den nye Megafonmåling illustrerer, at der er behov for en ny, åben folkelig og politisk debat om a-kraft.

»Det er altid positivt, at folk efterspørger mere viden, og så synes jeg, at vi skal give dem det i form af en grundig analyse af fordele og ulemper – også selv om det på sin vis vil være en rent akademisk øvelse«, siger Aagaard.

Vil undgå skræmmekampagne
Lykke Friis henviser imidlertid til, at Klimakommissionen om godt to uger kommer med sin rapport om Danmarks vej mod et CO2-frit samfund.

»Kommissionen behandler a-kraft som alle andre energikilder og ser på fordele og ulemper i forhold til at indføre kernekraft i Danmark. Jeg har ingen planer om at sætte yderligere undersøgelser af a-kraft i gang«, siger hun

Den holdning møder utilfredshed i Dansk Folkeparti:

»Jeg kan bare konstatere, at mange lande rundt omkring os satser stort på kernekraft, og vi så meget gerne en fordomsfri diskussion om emnet«, siger DF’s klima- og energiordfører, Per Dalgaard.

LÆS OGSÅDansk Folkeparti åbner op for atomkraft

Partiet vil dog ikke selv stå som initiativtager til en sådan diskussion.

»Det ville genstarte en skræmmekampagne med de samme lange, bange sange som tidligere«, siger Dalgaard.

Regering orker ikke slagsmål
Den vurdering er teknologi- og videnskabshistoriker Henry Nielsen fra Aarhus Universitet enig i:

»Blev der fremsat forslag i Folketinget om atomkraft, ville modstanden blomstre op som i 1970’erne og 1980’erne. Det slagsmål orker ingen regering at tage«, siger Henry Nielsen.