For klimaets skyld bliver Europa nødt til at holde fast i en stor satsning på at lave landbrugsafgrøder om til brændstof.

Men EU er villig til at stille større krav til biobenzinens bæredygtighed?.

Det siger landbrugskommissær Mariann Fischer Boel, som dermed begynder at imødekomme blandt andet Danmarks frygt for, at biobenzinen risikerer at gøre mere skade end gavn.

»Det ville være en stor fejl, hvis vi dropper målsætningerne om biobrændstof. Men jeg er helt villig til at diskutere strammere krav til bæredygtigheden«, siger Boel.

Europa skal satse på ny teknologi
Foreløbig har kommissionen foreslået, at biobrændstof skal give cirka en tredjedel mindre CO2-udledning end almindelig benzin.

Men nu er landbrugskommissæren villig til at foreslå EU-regler om, at biobenzinen på længere sigt kun må give halvt så meget CO2 som fossile brændstoffer.

I praksis betyder det, at Europa skal satse på hurtigt at udvikle ny teknologi, der tillader at lave brændstof af hø, halm eller kødaffald i stedet for spiselige landbrugsprodukter.

Det er godt nyt for klima- og energiminister Connie Hedegaard (K), der for et par uger siden betegnede det som »fjollet« at »futte mad af« i biler, hvis det ikke engang giver en særlig stor klimagevinst.

For at opfylde Europas ambition om at skære en femtedel af CO{-2}-udledningen inden 2020 har EU blandt andet vedtaget, at 10 procent af alt brændstof til køretøjer til den tid skal være biobenzin. For at leve op til vores del af aftalen har Danmark sat sig et nationalt mål om 5,75 procent allerede i 2010 – om kun to år.

Bekymring i FN og hos politikere
Men siden er kritikken vokset af, at store europæiske og amerikanske investeringer i afgrøder til biobrændstof kan destabilisere både miljøet og fødevareproduktionen mange steder i verden.

Næsten en tredjedel af USA’s majsproduktion går allerede til at lave ethanol i stedet for mad, og det medvirker til de stigende fødevarepriser.

Den seneste tids eksplosion i priserne på verdensmarkedet, og den følgende trussel om hungersnød, har gjort FN meget bekymret – og det har skabt alvorlig tvivl blandt mange politikere i Danmark og andre europæiske lande.

EU-landene forhandler nu for første gang om, hvor bæredygtigt biobrændstoffet præcist skal være. Kommissionen har foreslået, at biobenzin skal udlede 35 procent mindre CO2 end almindelig benzin, før satsningen kan betale sig. Den målsætning vil klimaminister Connie Hedegaard (K) have forhandlet op på 44 procent, og det støtter både oppositionen og miljøorganisationerne.

Derfor er det bemærkelsesværdigt, at landbrugskommissær Mariann Fischer Boel nu er villig til at bevæge sig endnu længere op.

»50 procent er et dejligt rundt tal. Ikke i dag eller i morgen, men i takt med teknologiens udvikling kan vi gradvist øge kravet. Måske fra 2014 og frem til 2020«, siger hun.

Biobrændstof er nødvendigt
Det er sikkert ikke nær så hurtigt, som regering og opposition i Danmark kunne ønske sig. Hos Socialdemokraterne, der ellers tidligere har støttet biobrændstof, foreslår EU-ordfører Svend Auken ligefrem, at Europa helt bør droppe målsætningen om 10 procent biobrændstof i 2020.

Men det kan der ikke blive tale om, lyder det fra Mariann Fischer Boel.

»Det er afgørende, at vi får transportsektoren med i kampen mod klimaforandring. Uden satsningen på biobrændstof tror jeg ikke på, at EU kan nå sit mål om at skære 20 pct. af drivhusgasserne«, siger hun.

Som del af nye reformer vil Fischer Boel i morgen foreslå at flytte cirka 675 millioner kroner årligt på landbrugsbudgettet til investering i projekter, der udvikler bedre og mere bæredygtig biobenzin.