20 procent mindre CO2-udledning i Europa inden 2020.

Det er EU’s krav til sine medlemslande, men blandt andre Tyskland, Frankrig og Italien vrider sig.

De frygter for deres energiintensive industriers konkurrenceevne og vil derfor have regler, der kan beskytte dem.

» Det vigtigste er at få indført en mekanisme, der vil ramme import fra de lande, der ikke vil følge de miljømæssige spilleregler«, siger Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy ifølge nyhedsbureauet AP og får opbakning af flere af sine kolleger.

USA og Kina skal med
Landenes angst bunder i, at hvis ikke det på klimatopmødet i København i 2009 lykkes at få store lande som USA, Kina og Indien med i en fælles klimaaftale, vil de europæiske industrier stå tilbage med nogle markante krav om at reducere deres CO2-udslip.

Krav, som deres konkurrenter i andre lande undgår.

Det vil svække europæernes konkurrenceevne og i sidste ende tvinge dem til at flytte ud af Europa.

Fokus på en fælles aftale
Andre med statsminister Anders Fogh Rasmussen og den britiske premierminister Gordon Brown i spidsen mener dog ikke, det er nødvendigt at tage sorgerne på forskud.

»Der er lagt op til, at man selvfølgelig skal tage hensyn til konkurrencevilkårene, men det bliver kun aktuelt, hvis vi ikke får en global aftale. Hvis bestræbelserne på en global aftale mislykkes, vil vi vende tilbage til drøftelserne om, hvad vi så kan gøre for at beskytte vores industrier. Men vi skal altså ikke begynde at diskutere i detaljer, hvad vi skal gøre, hvis vi ikke får en aftale. Det er en aftale med alle parter, vi går efter nu«, sagde Anders Fogh Rasmussen efter topmødet.

Klimakampen i EU fortsætter resten af året, men så heller ikke længere. Det aftalte EU’s stats og regeringsledere i går.