Ifølge Kyotoaftalen skal EU senest i 2012 have nedbragt sit gennemsnitlige udslip af CO2 og andre drivhusgasser med 8 procent. Der er stadig et stykke vej igen for de fleste lande, også Danmark.

Målene i den nye EU-aftale
Den nye energipakke binder de 27 EU-lande til, at udledningen af drivhusgasser nedbringes med 20 procent inden år 2020.

Hvis alle verden industrilande følger planen, lover EU at stramme målet til en reduktion på 30 procent i 2020.

Samtidig står det fast, at andelen af vedvarende energi i Europas forbrug skal stige fra i dag 8 til 20 procent i 2020. Et tredje mål er at reducere unionens energiforbrug med 20 procent i år 2020 ved at spare på energien.

Handel med kvoter
Som noget nyt indfører EU nu et centralt kontrolleret kvotesystem, hvor medlemslandene får tildelt et antal tilladelser til at udlede CO2, som hvert land derefter kan sælge eller give gratis til kraftværker og storindustri.

Slagsmålet på EU-topmødet har især handlet om, hvor mange kvoter, de forskellige lande må uddele gratis.

Industrien
Store vesteuropæiske industrilande som Tyskland og Italien fik gennemtrumfet, at den tunge industri som stål, cement og kemikalier skal have flere gratiskvoter for ikke at blive udkonkurreret af lande som Kina og Indien. Præcis hvilke industrier, og hvor meget de får gratis, vil blive defineret af EU efter en global klimaaftale.

Østlandene
Polen og otte andre østlande krævede særbehandling på grund af deres store afhængighed af kul og importeret energi fra Rusland. De lande får nu lov til at begynde med 70 procent gratiskvoter, hvilket gradvist nedtrappes til fuld betaling i 2020. Ifølge danske beregninger betyder det, at der til at begynde med vil skulle betales for cirka halvdelen af alle kvoter i Europas elsektor. I 2020 kommer det op på 100 procent.

medlemslandenes myndigheder sælger kvoterne, tjener statskasserne penge på det. Østlandene fik også gennemført, at 12 procent af denne indtjening skal overføres til unionens fattigste lande for at hjælpe dem til omstilling af energisektoren.

Følger for Danmark
Ifølge Energiministeriet kommer den danske statskasse til at indkassere 3-4 mia.kr. om året på at sælge kvoter til virksomheder, kraftværker osv. Ca. 400 mio.kr. af dem skal tilbage til Østeuropa som del af den kompensation, der er aftalt for dem nu.

Dagens kompromis med østeuropæerne har gjort den del af aftalen 70-80 mio.kr. dyrere om året for Danmark, end der var lagt op til før dette topmøde.

Som del af det overordnede kompromis bliver det desuden udgiftstungt for Danmark, at vi har forpligtet os til 30 procent vedvarende energi (EU’s gennemsnit er 20 procent).

Danmark har også forpligtet sig til en CO2-reduktion på 20 procent inden for de udledere, der ikke er omfattet af kvotesystemet (primært biludstødning, landbrug og private boliger). Her er EU’s gennemsnit kun 10 procent.

Til gengæld kan Danmark komme til at tjene store penge på energiteknologi (f.eks. vindmøller), hvor vi allerede eksporterer for ca. 50 mia.kr. om året.