fakta

Anders Jerichow, Kronikredaktør

Logik for perlehøns og erhvervsledere: »Hensynet til klimaet må gøres til en del af selve markedets logik«.

Og hvorfor så dét? Fordi manglende respekt for klimaet ikke bør give en konkurrencefordel.

Siger hvem? Siger de fire erhvervsspidser Anders Eldrup, Jørgen Mads Clausen, Ditlev Engel og Carsten Bjerg – i Kroniken forleden.

Det er så klart, at sætningen må kunne bruges i et andet afsnit: »Manglende respekt for klimaet bør ikke give en konkurrencefordel«.

Men er det nu også dansk politik?

Njaah, dét synes de fire erhvervsspidser vist ikke: »Som markedet fungerer i dag, vil omstillingen til en grøn økonomi tage alt for lang tid«, skriver de.

Problemet er, at de nødvendige klimaløsninger først udbydes på markedet, når der er en tilstrækkelig efterspørgsel til, at det kan betale sig at investere i dem. Men det kan først betale sig, når der gives incitamenter til klimavenlig adfærd.

Derfor anbefaler de, at regeringen skubber til markedet.

Spørgsmålet er hverken, om det er nødvendigt at tænke mere klimavenligt og mindre CO{-2}-uvenligt, eller om der bliver opfundet bedre teknologi. Det er nødvendigt, og de rigtige løsninger skal nok blive fundet, forhåbentlig i tide.

Nej, spørgsmålet er, om Danmark vil være først eller sidst med den ny klimateknologi – om vi vil være blandt de samfund, som udvikler løsningerne, eller om vi bare vil være i rosset, som installerer, hvad andre finder på.

Danmark har chancen. ’Vi’ laver nogle fremragende vindmøller. Vi er på vej med en mere energivenlig produktion af solceller. Vi udvikler mere effektive køleanlæg og formidable varmepumper osv. Og vi, dvs. danske forskere og virksomheder, kan gøre den grønne revolution til et dansk varemærke, hvor miljøfreaks og erhvervsbosser er med i samme bølge.

Men det kræver, at regeringen tør bruge afgifter til at ændre vores adfærd – og hjælpe de nye klimaløsninger på vej.

Her er en flok simple forslag til ændrede afgifter:

1. Det skal ikke blot være billigere, men langt billigere at købe og bruge klimavenlige biltyper som hybrid- og elbiler.

2. Benzin skal ikke være billigere, men meget dyrere. Vi havde jo faktisk råd til, at prisen steg – så hold dog prisen oppe med afgifter og brug pengene på forskning i nye brændstofformer, om det så er brint eller andengenerations bioethanol.

3. Gør endnu større forskel på priserne på benzinøkonomiske biler og store benzinslugere.

4. Lad staten etablere et netværk for opladning af elbiler.

5. Gør det fordelagtigt at installere jord- og solvarme i nye huse frem for olie- eller gasopvarmning. Giv tilskud.

6. Styrk den kollektive transport i byområder. Det er ikke nok at renovere de gamle banelegemer og trafiklys. Vi skal have nye eldrevne hurtigtog mellem byerne og markant bedre alternativer til bilen i byerne. Letbaner på el og busser, der kører på bioethanol fra byens eget affald. Hvis Linköping i Sydsverige kan sætte sine busser på biobrændsel, så kan København og Århus vel også. Hvis Danmark kan blive blandt de bedste til at udvikle andengenerations biobrændsel, er det både klimamæssigt og økonomisk stort.

7. Flere vindmøller. Nu, hvor regeringen vil være grøn, er der ingen grund til at forsinke de nye vindmølleparker yderligere. Kom i gang. Og nøjes ikke med at tale om ændre at afgiftsmønstre til fordel for vindbaseret el – det er nu, det skal ske.

8. Og har vi virkelig isoleret vores huse optimalt, eller fyrer vi stadig for fuglene?

Pointen er dobbelt og simpel. Det skal ikke skal betale sig at ødelægge miljø og klima. Og al tøven i dag bliver alligevel erstattet af ny teknologi om et øjeblik.

Det er derfor nu, vi skal investere i klimaet og satse på hellere at komme først end sidst. Bindende målsætninger for brugen af vedvarende energi og nye afgifter vil både give mening for os, der skal leve med klimaet, og for de investorer, der skal gøre det muligt.