Intentionerne var gode nok, men hvor blev pengene af?

20 lande skrev i 2001 under på en erklæring om, at fattige lande skulle have 410 millioner dollar hvert år til at tackle klimaforandringer.

Men en undersøgelse foretaget af BBC sår nu tvivl om, hvorvidt pengene nogen sinde blev udbetalt.

Få penge er sat i FN's fonde
Dengang skrev de daværende 15 EU-lande samt Canada, Island, New Zealand, Norge og Schweiz under på den såkaldte Bonn Deklaration.

De 20 lande lovede i erklæringen, at de ville betale de 410 millioner dollar årligt indtil 2008 - en samlet sum på 1,6 milliarder dollar.

Men kun 260 millioner dollar er blevet betalt til to FN-fonde, der er øremærket til formålet, viser BBC's research.

EU siger i dag, at pengene er blevet udbetalt gennem mellemstatslige aftaler, men erkender, at der ikke findes data, der kan redegøre for udbetalingerne.

Ingen intention om FN-fonde
De industrialiserede lande, der underskrev Bonn-erklæringen, siger ifølge BBC, at de aldrig havde intention om, at lægge pengene i FN's fonde.

Ifølge erklæringen var det i orden, at betale pengene på »bilaterale og multilaterale« måder, siger de.

EU's chefforhandler Artur Runge-Metzger fastholder, at EU har levet op til sin del af aftalen.

»Vi kan sige, at vi har opfyldt løftet, klimafinansieringen er virkelig sat i vejret«, siger han, men erkender, at EU ikke kan frembringe data, som viser, at pengene blev betalt gennem disse bilaterale og multilaterale aftaler.

»Ind i mellem er det meget svært at sige, hvad der er klimadelen af denne finansiering«, siger han.

FN: Rige lande har ikke opfyldt løftet
FN's generalsekretær Ban Ki-moon anklager de rige lande for at bryde deres løfte.

»Der er givet løfter, som ikke fuldt ud er blevet opfyldt. Der er et problem med tilliden«, siger han.

Spørgsmålet om finansiering til de fattige lande, så de er i stand til at håndtere de klimaforandringer, der ligger forude, er et af nøgleemnerne, når topmødet i København går i gang i næste måned.

LÆS OGSÅ Mere end 60 statsledere er klar til klimatopmødet i København

Der er en risiko for at fattige lande ikke vil skrive under med mindre, de stoler på, at de rige lande holder deres løfter.

Desuden skal udviklingslandene være tilfredse med de mekanismer, der skal på plads for at tackle pengestrømmen.

FN: Københavner-aftale skal være klar
FN's generalsekretær siger, at en ny aftale underskrevet i København skal være helt klar.

»Hele denne aftale og forhandling bør baseres på tillid og tro«, siger han og tilføjer, at den finansielle aftale skal være »målbar, dokumenterbar og beviselig«.