Annonce
Klima 25. nov. 2009 KL. 16.23 opdateret 25. nov. 2009 KL. 17.20

Obama vil sætte gang i København

USA vil skære ned på sit CO2-udslip, men målene er langt fra EU's.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Barack Obama håber at bringe momentum ind i de internationale klimaforhandlinger, og derfor kommer den amerikanske præsident for anden gang på kort tid til København.

»Præsidenten er stærkt optaget af at samarbejde med det internationale samfund om at få en omfattende og operationel københavnsk aftale. Præsidenten har det seneste år arbejdet støt på at sikre et positivt resultat i København«, skriver Det Hvide Hus i en pressemeddelelse.

Skal videre til Oslo
Barack Obama kommer til København den 9. december på sin vej til Oslo, hvor han den 10. december skal modtage Nobels Fredspris. Han ventes derfor ikke at deltage i det afsluttende topmøde den 17.-18. december, hvor en lang række andre stats- og regeringsledere har meldt deres ankomst.

Ifølge Det Hvide Hus vil Barack Obama på klimakonferencen i København spille ud med et forslag til en reduktion i USA's udledning af drivhusgasser på 17 procent sammenlignet med udledningen i 2005.

LÆS OGSÅObama kommer til klimatopmøde

USA er sammen med Kina verdens største udleder af CO2.

Langt op til EU
Til sammenligning har EU besluttet at reducere CO2-udledningen med 20 procent i 2020 i forhold til niveauet i 1990. Det amerikanske mål på 17 procent vil sammenlignet med udledningen i 1990 kun svare til en reduktion på 3-4 procent, skriver Ritzau.

Ifølge Det Hvide Hus er USA også parat til at sætte mål på den lange bane. Sammenlignet med 2005 vil USA i 2025 skære sin CO2-udledning ned med 30 procent og i 2050 med 83 procent.

Ifølge Det Hvide Hus flugter målene med den lovgivning, som der netop i disse uger arbejdes med i den amerikanske kongres.

»Målene viser, at USA er parat til at yde et signifikant bidrag til et problem, vi for længe har ladet stå til«, heddet det i pressemeddelelsen.

SE TVMogensen: Obama redder Lars Løkkes jul

Drivhusgasserne anses af eksperterne som den afgørende faktor bag den globale opvarmning.

Grænsen går ved to grader
Ifølge FN's klimaeksperter er det nødvendigt at holde de globale temperaturstigninger under to grader celsius, hvis ikke klimaforandringerne skal komme ud af kontrol.

Ifølge eksperterne vil det være nødvendigt for de industrialiserede lande at reducere CO2-udledningen med mellem 25 og 40 procent i 2020 sammenholdt med 1990, hvis den kritiske grænse på to grader ikke skal overskrides.

Så langt er USA altså langtfra parat til at gå. Alligevel fremhæver det Hvide Hus vigtigheden af den kommende klimakonference i Bella Center på Amager.

»Det er afgørende, at alle verdens nationer, ledt an af de store økonomier, gør hvad der skal til for at få en stærk, operationel aftale, der både vil sende os af sted mod en samlet indsats til at bekæmpe klimaforandringerne og være et skridt på vejen mod en juridisk bindende aftale«, skriver Det Hvide Hus i pressemeddelelsen.

Klimatopmødets hovedpersoner

Lars Løkke Rasmussen

Som vært for klimatopmødet i december i København er Danmarks statsminister manden, der skal forsøge at få de mange landes interesser til at mødes i en global aftale.

Derfor har Danmark gennem lang tid minutiøst kortlagt alle landes positioner i klimaforhandlingerne for at have helt styr på, hvor de hver især har deres ømmeste punkter. Og hvor mulighederne for de nødvendige globale kompromiser findes.

Ban Ki-moon

FN’s generalsekretær er den øverste chef for klimaforhandlingerne. Det er ham, der har inviteret mere end 100 stats- og regeringschefer til New York i dag for at gøre status over forhandlingerne, som er planlagt til at kulminere i København i december.

Ban Ki-moon har gjort klimaet til sin mærkesag og er ikke bange for at kritisere stilstanden i forhandlingerne. For nylig udtalte han, at verden er på vej mod afgrunden.

Fredrik Reinfeldt

Sveriges statsminister er for tiden formand for EU. Han skal holde sammen på unionen, der har lovet at skære 20 procent af sine CO2-udledninger, uanset hvad andre lande gør, og at hæve det til 30 procent i tilfælde af en ambitiøs aftale.

Men de 30 procent er ikke fordelt internt mellem landene i EU, og flere lande med Polen og Italien i spidsen synes, at 20 procent er problematisk nok. Reinfeldt har i et stykke tid nedtonet forventningerne til en klimaaftale.

Barack Obama

USA’s præsident har sat klima på dagsordenen i verdens største økonomi, efter at hans forgænger ignorerede emnet i sine otte år i Det Hvide Hus.

Med sine udtalelser om, at USA ønsker at indtage en ledende rolle i klimaforhandlingerne og med vedtagelsen af landets første klimalov i Repræsentanternes Hus, ses Obama som klimaforhandlingernes redningsmand. Men klimaloven når næppe gennem Senatet i år, og det hæmmer USA i forhandlingerne.

Luiz Inacio ’Lula’ da Silva.

Brasiliens præsident sidder med en af nøglerne i forhandlingerne.

Dels er landet er et af de store udviklingslande, som skal forpligte sig til ikke at lade udledningen af drivhusgasser vokse uhæmmet.

Dels og ikke mindst på grund af landets enorme regnskove. En ny klimaaftale bliver ikke en realitet, medmindre den giver de fattige lande kredit i form af penge eller klimakvoter for at bevare deres skove.

Hu Jintao

Selv om Kina har status som et udviklingsland, er landets præsident en af de vigtigste aktører i klimaforhandlingerne. Han leder ikke bare verdens folkerigeste nation, men også klodens største udleder af drivhusgasser.

Kina er i fuld gang med at forvandle sin enorme økonomi til et mere bæredygtigt samfund og modvirke den globale opvarmning. Men kineserne kræver penge og teknologi for at tilslutte sig en aftale.

Manmohan Singh

Indiens premierminister er leder af en af verdens hurtigst voksende økonomier, som i dag står for ca. 5 procent af det globale CO2-udslip. Samtidig har flere hundrede millioner indere ikke adgang til elektricitet.

Blandt andet derfor afviser Indien at forpligte sig til at begrænse sin CO2-udledning. Men den globale opvarmning truer vandforsyningen i dele af landet, og Indien er begyndt at sætte mål for bl.a. mere solenergi.

Annonce

Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Politik
26. maj. KL. 21.21
Studieliv. Skatteminister Thor Möger Pedersen fremhæver medicinstuderende, når han skal forklare, hvem der ikke skal have glæde af den kommende skattereform. - Foto: Jacob Ehrbahn

Studerende: Dum retorik fra skatteministeren

Danske Studerendes Fællesråd frygter markante forringelser af SU´en.

Danmark
26. maj. KL. 19.44
spionmistænkt. Journalisten Per Michaelsen (tv) sammen med journalist Mette Herborg i forbindelse med udgivelsen af deres fælles bog 'Stasi og Danmark', der udkom i 1996. I bogen bliver en stribe danskere - primært fra venstrefløjen - koblet sammen med Stasis agenter eller beskyldt for at have talt over sig i forhold til de Østtyske myndigheder. - Foto: Claus Lunde

Historiker: Hvis journalist var agent, er det historiens ironi

Historiker blev beskyldt for, at Stasi havde snøren ude efter ham i Per Michaelsens bog.

EURO 2012
26. maj. KL. 19.15
UDSKIFTET. Landskamp nummer 91 endte med en udskiftning i pausen for anfører Christian Poulsen. - Foto: Jens Dresling

Fejlende anfører stod tilbage med en øv-følelse

Christian Poulsen rykkede ikke tættere på en startplads efter nederlaget til Brasilien.

Annoncer
Annoncer

Seneste klima-tv

Tøbruddet

Klima-tjek

Test dig selv: 16 påstande om klimaet.

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe