I dag går det løs, når FN's klimatopmøde - også kaldet COP 15 - officielt indledes.

Men inden da har forhandlere fra hele verden brugt år på at forberede, hvad der skal komme ud af topmødet.

I sidste ende er målet, at stats- og regeringschefer fra hele verden kan skrive under på en fælles erklæring, når topmødet lukker og slukker fredag 18. december.

LÆS OGSÅFN-chef: København slår alt andet

I de to foregående uger, inden statslederne ankommer, vil der blive holdt åbne og lukkede møder, blive hevet sejre i land og indkasseret nederlag og i det hele taget forhandlet og diskuteret i døgndrift i Bella Center og mange andre steder i København.

Den første uge
Fra på mandag er det embedsmænd fra alle de deltagende 193 lande, som har underskrevet FN's klimakonvention, der har hovedrollen i forhandlingerne. Embedsmændene skal forsøge at forhandle sig så langt som muligt i retning af en fælles tekst til en ny klimaaftale.

LÆS OGSÅ Klimachef: Vi skal i gang med det samme

Imens er de omgivet af grønne organisationer, erhvervslivet og andre parter, der har interesse i at påvirke aftalen.

I det sidste halve år har Danmark præsenteret forskellige udkast til en topmødeerklæring for de deltagende lande. Så allerede inden topmødet står det klart, hvad der er de store og små knaster, der skiller landene, og embedsmændenes opgave er at rydde så mange uenigheder af vejen som muligt, inden topmødets næste fase.

Den anden uge
I weekenden 12.-13. december begynder klima- og miljøministrene at komme til byen, og fra mandag deltager de officielt i forhandlingerne.

Under deres møder - der både vil foregå i lokalerne i Bella Center, men også langt væk fra pressens søgelys på hemmelige steder i København - skal de barbere endnu flere af de knaster væk, der skiller landene.

SE GRAFIKGå en tur rundt i Bella Center

De danske arrangører forventer, at der undervejs i forhandlingerne vil opstå enighed om flere punkter, men det forventes også, at nogle lande vil udvandre fra forhandlingerne eller at det kan komme til et decideret sammenbrud, som kan forsinke processen hen mod topmødeerklæringen.

Slutspillet
På topmødets sidste to dage, 17. og 18. december, ankommer stats- og regeringslederne, og topmødet går ind i sin afgørende fase.

Det er nu, det skal vise sig, om der kan indgåes de nødvendige kompromiser, eller om teksten i sluterklæringen kan files til, så alle lande - rig og fattig, store og små CO2-udledere - kan tilslutte sig. Ifølge Statsministeriet deltager mere end 100 stats- og regeringschefer, hvilket gør COP15 til et af historiens største topmøder.

Succes eller ej
Der er stor uenighed blandt de forskellige lande og interesseorganisationer om, hvad der skal ske, før topmødet kan betragtes som en succes.

Nogle ønsker, at landene skal forpligte sig til at opnå betemte reduktioner i CO2-udledning, andre ønsker reduktionerne blot skal have karakter af hensigtserklæringer.

Nogle ønsker, de rige industrilande skal give Ulandene en pose penge med sig hjem, som de kan lave grønne løsninger for - andre ønsker at pengene først skal tildeles, når Ulandene kan fremvise gode reduktionstal og klimavenlige løsninger.

Nogle synes, det vigtigste er at få lavet en aftale, der måske bliver udvandet af de mange kompromiser mellem landene, men som dog er et skridt videre. Andre ser hellere et sammenbrud i forhandlingerne, fordi det vil føre til, at processen skal starte helt forfra, og landene må opgive deres fastlåste positioner.

Sure og glade miner
I det danske regeringsapparat er man forberedt på, at der vil komme kritik af topmødeerklæringen, hvis landene kan blive enige om en tekst.

En erklæring er kun god, hvis statscheferne både er tilfredse og sure over den, siger man.

For det er nødvendigt, at landene er tilstrækkeligt tilfredse til, at de kan forpligte sig til teksten, men det er også nødvendigt, at de bliver pålagt flere krav end dem, de kom med, hvis erklæringen for alvor skal gøre en forskel for verdens klima.