USA's løfte om at bidrage til en langsigtet finansiering af ulandenes klimakamp er ikke meget værd.

Sådan lyder det fra flere danske miljøorganisationer, der mener, at det blot vil føje sig til rækken af gratis løfter fra de rige lande, hvis det bliver vedtaget.

Oppustet og ukonkret
Troels Dam Christensen er koordinator for 92-gruppen, der er paraplyorganisation for en lang række miljø- og hjælpeorganisationer.

Han mener, at en global klimafond fra 2020 skal kunne hjælpe ulandene med mindst 200 milliarder dollar om året - dobbelt så meget, som den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, taler om.

LÆS OGSÅNu kommer USA med penge

Samtidig kritiserer han USA for ikke at komme med et klart bud på, hvor pengene skal komme fra.

»USA’s udspil er desværre alt for ukonkret, og beløbet er pustet op. At sætte et mål i 2020 uden at specificere, hvordan man skal komme dertil, er heller ikke godt nok. Erfaringen viser, at sådanne langsigtede mål ofte ikke bliver indfriet«, siger Troels Dam Christensen i en pressemeddelelse.

Ulande kræver også mere
Også talsmanden for de 134 udviklingslande i G77-grupen, Lumumba Stanislaus Di-Aping, er skeptisk.

»Det er et godt signal, men det er stadig ikke nok«, siger Lumumba Stanislaus Di-Aping på et pressemøde her til aften i Bella Center.

I går slog han over for politiken.dk fast, at ulandene fra 2020 har brug for et årligt beløb til klimakampen, der svarer til fem procent af de rige landes bruttonationalprodukt.

LÆS OGSÅUlande skyder FN-forslag ned

Samtidig kræver han penge på bordet her og nu.

»Alene på den korte bane er der brug for 400 milliarder dollar«, siger Lumumba Stanislaus Di-Aping her til aften.

Minder om ozonlaget
92-gruppen kaldet det desuden uholdbart, at en del af pengene skal komme fra den private sektor.

Ifølge Troels Dam Christensen er der nemlig ikke den samme sikkerhed for, at pengene vitterligt kommer, når det er erhvervslivet og ikke statskassen, der betaler gildet

Desuden åbner det mulighed for, at virksomhederne køber CO2-kreditter i ulandene i stedet for at bringe deres egen udledning af drivhusgasser ned.

LÆS OGSÅSarkozy indkalder verdensledere til krisemøde

Endelig er 92-gruppen skeptisk over for, om der i sidste ende vil være tale om nye penge og ikke penge, der allerede er blevet lovet i udviklingsbistand.

International chef i Folkekirkens Nødhjælp Christian Friis Bach sammenfatter sin kritik sålededes:

»Udspillet er lige så fuld af huller som ozon-laget. Det er umuligt at afgøre, hvem der skal betale pengene og hvordan. De fattige lande har krævet, at finansieringen skal kunne måles, vejes og kontrolleres. Det kan USA's udspil ikke, og det vil ikke gøre verdens fattige lande tilfredse«, siger Christian Friis Bach.