»Procedure, procedure, procedure«.

For en almindelig dansker kunne det måske virke fornuftigt og handlekraftigt, da statsminister Lars Løkke Rasmussen ( V) onsdag affejede Brasiliens og Kinas kritik af formen i forhandlingerne - og i stedet krævede fremskridt på substansen.

Men for mange udviklingslande virkede det arrogant - også fordi procedure nu engang er et væsentligt element i FN-forhandlingerne.

»Det var mildt sagt ikke særlig heldigt«, siger Kim Carstensen, WWF Verdensnaturfondens internationale klimachef.

LÆS OGSÅLøkke får klimadebut i modvind

Han har fulgt FN-forhandlingerne i næsten 20 år og er en af de få, der vil citeres for det, som mange på COP15 taler om uden for citat:

»Det er lidt ærgerligt, at det ikke er den anden Rasmussen, der leder det her. Fogh var meget internationalt scenevant - og meget formsikker«, siger Kim Carstensen.

»Han er jo ny«
FN's klimachef Yvo de Boer erkender, at Løkke Rasmussen har en ekstra stor udfordring:

»Han har jo ikke været statsminister særlig længe, og klimaområdet er nyt for ham. Men jeg synes nu, at han har udviklet en stor forståelse for de forskellige emner«, siger de Boer.

LÆS OGSÅ Briter: Danskerne er inkompetente

Det er svært at skille kritikken af Løkke Rasmussen fra kritikken af Statsministeriet.

Men uanset om det er personligt eller ej, er tonen i de verbale udfald hård - også når man tager højde for, at der er meget spil for galleriet her i slutfasen.

Blandt de mest ivrige kritikere er chefforhandler for udviklingslandenes organisation G77, Stanislaus Lumumba Di-Aping.

Sudaneren har raset rigtig meget i plenarsalen over det aftaleudkast, som Statsministeriet lavede i november, og som blev lækket til den britiske avis Guardian i sidste uge.

Løkkes knæfald for USA
I udkastet var Kyoto-aftalen reelt skrevet ud af processen. Og Kyoto-aftalen er alfa og omega for udviklingslandene, fordi den fastslår, at alle har ansvar for at bremse klimaændringerne, men de rige lande skal gå forrest med markante CO2 -reduktioner.

Derfor så ulandene Løkkes udkast som et knæfald for især USA.

»Det er ikke gavnligt, når statsministeren ser ud til at fremme og beskytte én landegruppes interesse«, sagde Di-Aping.

Han mente, at det var »helt imod den ånd og kultur«, som ulandene kender Danmark for - blandt andet den høje udviklingsbistand.

»Statsministerens rolle burde være at finde fælles holdninger hos parterne. Han må lytte til de regeringsrepræsentanter, der er her. Det vil være demokratisk«, fortsatte Di-Aping.

I går borede Di-Aping så i, hvad Løkke Rasmussen egentlig mente, når han sagde, at formændene for forhandlingsgrupperne ville være »folk, vi stoler på«.

En formulering, der blev betegnet som endnu en formmæssig fodfejl af statsministeren - fordi det jo indikerer, at der også er folk, man ikke stoler på. Og sådan noget siger man bare ikke i FN-sammenhæng.

LÆS OGSÅSudan tromler Løkke

Nogle ville betegne Di-Aping som lidt af en spradebasse fra et land med tvivlsomme interesser, men de store ulande kunne køre ham ud på et sidespor, hvis de ville.

Det har de ikke gjort. Kritikken af Statsministeriet er blevet bakket op af Kina, Indien - og af Brasilien, som Danmark ellers har set som en allieret.

Også anerkendte britiske kommentatorer er ude med riven.

På hjemmesiden Telegraph. co. uk skriver avisens klimaekspert Geoffrey Lean i sin blog, at topmødet i København er »en farce«.

Han mener, at mange af de seneste dages tovtrækkerier og tilbageskridt i forhandlingerne skyldes »den danske regerings inkompetente lederskab«.

LÆS OGSÅLøkke dropper dansk klima-udspil

Holdningen deles af BBC's klimakorrespondent i København, Richard Black:

»Ifølge alle mine kilder er den danske statsministers kontor ved at smelte sammen. De har ikke en handlingsplan, og de har heller ikke den diplomatiske erfaring til at lave en i tide«.

Den britiske miljøminister Ed Miliband formulerede sig i mere underspillede, diplomatiske vendinger. Men meningen var ikke til at tage fejl af: »Denmark is doing a reasonable job ( et rimeligt arbejde)«.

Løkke som den lille dreng
USA er blandt de få, der har brugt superlativer.

Talsmanden for demokraterne i det amerikanske senat Nancy Pelosi roste Danmark for »at vise lederskab«.

Men det blev af flere blot affejet som en bekræftelse af, at det danske statsministerium først og fremmest er gået amerikanernes ærinde i processen.

Lars Løkke Rasmussen selv forklarer, at Danmark blot sendte det famøse aftaleudkast i spil for at fremme processen, da den åbenlyst var gået i stå.

»Jeg tillod mig at være den lille dreng i ' Kejserens Nye Klæder'. Vi troede, at det ville være befordrende for processen, hvis vi anviste kompromiser - hvis vi foreslog, at her kunne den og den bro bygges. Det kunne det så ikke, og det må vi tage til efterretning. Også selv om det nu bliver en mere besværlig proces, og klokken går«.