Det var håbet, at en klimaaftale i København ville beskytte mennesker over hele kloden mod klimaforandringernes brutale konsekvenser: tørke, oversvømmelser og tyfoner.

Det sker ikke.

Den aftale, som her til formiddag er blevet godkednt på COP15 efter indædte forhandlinger, vil ikke skære så meget ned på udledningen af drivhusgasser, som FN's klimaeksperter anbefaler.

Hvis det skal lykkes at holde temperaturstigningerne under de nødvendige to grader, skal drivhusgasserne skæres ned med 25-40 procent i 2020.

Og senest i 2015 skal den samlede mængde af CO2, der sendes ud i atmosfæren toppe.

Japan og EU er største sponsorer
Ingen af delene vil blive opfyldt med den nye aftale, selv om en opfyldese af to-graders målet er skrevet ind som en målsætning.

I stedet for konkrete bindene mål for de enkelte landes CO2-besparelser skal landene hver især indberette mål til FN inden udgangen af 2010

Til gengæld er der penge til ulandenes klimatilpasninger og omstilling til en grønnere økonomi.

På den korte bane skal de rige lande betale 10 milliarder dollar årligt i årene 2010, 2011 og 2012. De store sponsorer er Japan og EU.

Japanerne har lovet at betale 11 milliarder i perioden, mens de 27 EU-lande har sagt ja til at betale 10,6 milliarder kroner og USA 3,6 milliarder dollar.

Resten af pengene ligger der ikke nogen plan for.

Panel af eksperter skal se på forslag
På den lange bane rummer aftalen fra 2020 en klimafond med 100 milliarder dollar om året til ulandenes klimakamp. Pengene skal komme fra både offentlige og private kilder, ligesom aftalen lægger op til, at alternative finansieringskilder skal tages i brug.

Det kan for eksempel være en skat på skibsbrændstof eller finanstransaktioner - to af de forslag, der har været i spil under forhandlingerne.

Præcis hvilke alternative kilder der skal levere penge til fonden, skal et panel af eksperter nu se på.

Først i 2015 vil lande skulle have implementeret aftalen fuldt ud.