Verdens største udledere af drivhusgasser har skrevet under på den ikke-bindende klimaaftale fra København.

Kina, USA og omkring 108 andre lande har nu skrevet under på aftalen fra december, viser den første officelle liste fra FN.

København spolerede ikke en aftale
Ifølge John Nordbo, som er leder af klimaprogrammet hos Verdensnaturfonden, WWF, betyder underskrifterne, at det noget kaotiske topmøde i den danske hovedstad trods alt ikke har spoleret en fremtidig klimaaftale.

»Det signalerer en grundlæggende forståelse for, at vi må have en global aftale på et tidspunkt. Man kunne have frygtet, at de sidste tumultariske dage i København havde fået visse lande til at sidde i et hjørne med armene over kors, men det tyder på, at landene er mere ansvarlige«, siger han til politiken.dk.

LÆS OGSÅConnie Hedegaard afviser kritik af klimastrategi

Det lykkedes ikke at få en bindende aftale i København blandt de 194 fremmødte lande.

Den aftale, man i stedet nåede frem til og som blandt andre EU, Rusland og Indien nu har underskrevet, sætter et mål om at begrænse den globale opvarmning til under to grader, men omtaler ikke, hvad de enkelte lande skal gøre, for at nå det samlede mål.

Lige nu udkæmpes en kamp om grundlaget for de videre forhandlinger, som fortsætter i Mexico 29. november - spørgsmålet er om aftalen fra København skal stå centralt eller er det blot en lille del af grundlaget.

USA: København skal være central
USA ønsker, at aftalen fra december skal stå centralt, fordi den ikke stiller særlige krav til de rige lande, forklarer John Nordbo.

På den anden side står udviklingslandene med Kina og Indien i spidsen, som lægger stor vægt på, at der netop skal være klare mål for de rige lande.

LÆS OGSÅKina om COP15: Vi var ikke arrogante

»Udviklingslandene mener ikke, at aftalen fra København er tilstrækkelig, mens amerikanerne ikke ønsker ikke at blive bundet ind af en aftale«, siger John Nordbo.

Ikke tilfreds med Kina
Kina, som er verdens største udleder af drivhusgasser, og Indien er indforståede med at indgå en form for forpligtelse - men kun hvis det står mål, med de rige landes løfter.

»Det ville være fordelagtigt for verden, hvis Kina fik samme forpligtelser som de rige lande. Men det er for tidligt at kræve ensartethed. Det betyder dog ikke, at vi er tilfredse med kinesernes udspil, som det ser ud nu«, siger John Nordbo.