Københavns borgmestre vil de kommende tre år investere 146 millioner på at reducere hovedstadens CO2-udslip.

Pengene skal være med til at sikre, at København har noget at fremvise, når hovedstaden i 2009 skal være værtsby for FN’s klimatopmøde.

»Topmødet er en unik mulighed for at vise verden, at vi arbejder intensivt for et bedre miljø«, siger overborgmester Ritt Bjerregaard (S).

Sammen med teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) lancerer hun nu en plan for, hvordan København de kommende tre år skal reducere hovedstadens CO2-udledning. Planen skal i næste uge behandles i Borgerrepræsentationen.

Bygninger skal forbedres
Ud af de i alt 146 millioner kroner skal cirka halvdelen gå til at forbedre kommunens mange bygninger, så de bruger mindre energi.

Den anden store udgiftspost er udviklingen af nye bydele, især Nordhavnskvarteret, som fra starten skal planlægges efter miljøkriterier. Filosofien er, at det i kommende byområder er nemmere at planlægge efter miljøhensyn.

Solvarme og regnvandsanlæg
De 71 millioner kroner til klimaforbedringer i kommunens mange institutioner og bygninger kommer til at omfatte alt fra solvarmepaneler og solceller til regnvandsanlæg og bedre isolering. Ritt Bjerregaard erkender, at det handler om, at kommunen fejer foran egen dør:

»Det er klart, at hvis vi skal opfordre andre til at gøre noget for at mindske energiforbruget, skal vi først sørge for, at der ikke kommer historier om, hvordan kommunen selv sviner med energien«.

Man kan opnå store forbedringer
Kirsten Halsnæs, som er forskningsspecialist ved Forskningscenter Risø på Danmarks Tekniske Universitet, vender tommelfingeren opad i forhold til Københavns Kommunes prioriteringer:

»Der er ingen tvivl om, at bygningssektoren er et sted, hvor man kan opnå meget store forbedringer. Så det er en rigtig, rigtig god idé at sætte ind på det område«.

Transportsektoren ikke med i klimaplan
En anden sektor, som står for en stor del af CO2-udledningen, er transportsektoren. Og i fremtiden siger prognoserne, at trafikken kommer til at stå for en endnu større andel af forureningen. Alligevel indeholder klimaplanen ikke nogen målsætning for reduktion af biltrafikken.

Kirsten Halsnæs fra DTU siger, at det i fremtiden er nødvendigt at fokusere på transportsektorens CO2-udslip. Men nu og her er der ikke det store at hente, forklarer hun. For det første kræver det en langt bedre kollektiv trafik som alternativ til bilen. For det andet vil miljøforbedringerne ikke være store nok.

»De transportformer, som benytter sig af alternativt brændsel, er endnu ikke færdigudviklede eller kommercielle. Så det er relativt dyrere at reducere CO2-udledningen i transportsektoren i forhold til andre sektorer«, siger hun.

Ritt Bjerregaard vil demonstrere for roadpricing
Ritt Bjerregaard mener især, at det bliver svært at finde store forbedringer på transportområdet, så længe regeringen ikke vil lade kommunerne indføre de såkaldte trængselsafgifter – en form for roadpricing, der skal begrænse trafikken.

Og det vil hun benytte FN-mødet i 2009 til at gøre opmærksom på.

»Hvis ikke regeringen åbner op for trængselsafgifter, så har jeg ingen fine fornemmelser i forhold til at demonstrere tydeligt på klimatopmødet, at der er en uenighed mellem bystyret og regeringen på det område«, siger Ritt Bjerregaard (S).

Bondam ser borgerlig bevægelighed mod trængselsafgifter
Klaus Bondam erklærer sig »helt, helt enig« med overborgmesteren.

»Overborgmesteren og jeg har advokeret meget kraftigt for at indføre trængselsafgifter. Det er vejen frem, hvis man for alvor vil gøre noget ved CO2-udslippet i transportsektoren. Men jeg synes også, jeg ser en bevægelse – også fra de borgerlige partier«, siger han.

Bondam fremhæver, at kommunen i forvejen har investeret næsten en kvart milliard kroner på at forbedre forholdene for hovedstadens cyklister. Men hvis bilismen skal begrænses, er det nødvendigt med trængselsafgifter, mener han.