Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Klima 15. apr. 2008 KL. 18.36

EU-kommissær: A-kraft er sagen

Atomenergi er en vigtig måde at begrænse Europas CO2-udslip, mener EU-kommissionen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Danmark vil ikke have det, og det vil Østrig, Irland og en række af andre EU-lande heller ikke.

Alligevel mener EU’s energikommissær, Andris Piebalgs, at EU’s medlemslande skal samarbejde om at styrke atomenergi i kampen mod klimaforandringer:

»Atomenergi er et vigtigt bidrag til vores kamp mod klimaforandringer og sikkerheden i energiforsyningen, men vi er nødt til at styrke samarbejdet mellem EU’s medlemsstater, så sikkerheden ved atominstallationer og behandlingen af atomaffald bliver bedre«, siger han.

Uenighed i Europa
Dermed puster den lettiske kommissær for alvor til en konflikt, som EU ellers hidtil har forsøgt at dysse ned.

Der er nemlig langt fra enighed i Europa om, hvorvidt atomenergi er en energikilde, man bør benytte sig af.

Da EU’s store klimapakke i foråret sidste år skulle stykkes sammen var atomspørgsmålet således det helt store et stridspunkt.

Hensyn til atomtilhængere
Landene skulle blandt andet blive enige om, hvor stor en del af EU’s samlede energiforbrug, der i fremtiden skulle komme fra vedvarende energi.

Resultatet blev, at 20 procent i 2020 skal komme fra sol-, vind- og vandenergi.

Men det kom først på plads, efter at flere lande med Frankrig i spidsen hårdnakket truede med ikke at binde sig til konkrete mål, med mindre atomkraft blev regnet med i energiregnskabet.

De blev til sidst lovet, at der nok skulle blive taget hensyn til dem, når byrderne senere skulle fordeles, og derfor gav de sig.

»Største ukontrollerede eksperiment på kloden«
Hjemme i Danmark har der længe været modstand mod atomkraft, og hos SF er man mildest talt rystet over EU-kommissionens udmelding.

»Det er stærkt provokerende, at kommissæren siger sådan noget, når han ved, at mange lande er uenige«, siger energiordfører Anne Grete Holmsgaard og kalder atomkraft for »det største ukontrollerede eksperiment på kloden«.

Dyrt, tidskrævende og giftigt
Hos miljøorganisationen Greenpeace er man heller ikke begejstrede.

»Nu har man endelig erkendt, at klimaforandringer er et alvorligt menneskeskabt problem, og så kommer man op med de mest tåbelige løsninger. Atomkraft er hamrende dyrt, og det tager rigtig lang tid at bygge et atomkraftværk, så det kommer til at blokere for andre projekter med for eksempel vedvarende energi«, siger energi- og klimamedarbejder, Terjei Haaland.

Han peger desuden på, at ingen endnu har løst problemet med det giftige, radioaktive affald, som atomkraftværker genererer:

»Der er ikke noget sted i verden, man kan gøre af det«, siger han

Politiken.dk ville gerne have haft en kommentar fra klima- og energiminister Connie Hedegaard (K), men hun har ikke været at træffe.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Medier
11. feb. KL. 14.54

Top-journalister anholdt på britisk tabloidavis

Rupert Murdochs tabloidavis The Sun er kastet ud i krise.

Golf
11. feb. KL. 13.45
NEDTUR. Tre bogeys på de sidste fire huller kostede Thomas Bjørn føringen i ugens European Tour-turnering. - Foto: KAMRAN JEBREILI/AP

Bjørn røg i vandet på en tung dag

Lee Westwood er ny førstemand i et tæt topfelt i Dubai Desert Classic.

Bagside-tv
11. feb. KL. 14.18

San Franciscos lufthavns-yogarum har stor succes

Et yoga-rum i lufthavnen i San Francisco er et kæmpe hit blandt passagerne.

Annoncer
Annoncer

Seneste klima-tv

Tøbruddet

Klima-tjek

Test dig selv: 16 påstande om klimaet.

Det sker
Kærlighed. Der er noget for enhver smag, hvis man vil dyrke romantikken 14. februar. - Foto: ADRIAN JOACHIM (arkiv)
11. feb. KL. 14.00

Guide: Få mest romantik på Valentinsdag

ibyen anbefaler

restaurant & cafe