FN’s klimachef, Yvo de Boer, vil ikke være med til at nedtone forventningerne til, at der bliver nået et markant resultat i den danske hovedstad, når 192 lande i næste måned mødes for at blive enige om, hvordan de kan begrænse den globale opvarmning.

»København er stadig et meget afgørende skridt«, siger han til Politiken under et møde mellem 43 landes miljøministre, som netop nu er samlet på Scandic Hotel i København for at støbe kuglerne til konferencen i december.

Den drevne diplomat, der i årevis har ledet klimaforhandlingerne, mener, at man kan nå meget langt i København, selv om det nu står klart, at man ikke når at blive færdig med en endelig aftale.

»Vi skal være skuffede over, at det ikke længere er muligt at fuldende en komplet traktat i København. Men hvis vi får klarhed over tre punkter, vil København være et meget afgørende skridt«, siger han. Det vender vi tilbage til.

Danmark lufter idé om begrænset aftale
Den danske regering har lanceret en ide om, at man i København blot skal nå en kortfattet politisk aftale. Ideen fik i weekenden opbakning fra nøgleaktører som USA’s og Kinas præsidenter.

LÆS ARTIKELLøkke: Lad os satse på det mulige

Men udviklingslande og miljøorganisationer mener, at det er en gevaldig udvanding af det oprindelige mål om en altomfattende klimaaftale. Også den tyske kansler Angela Merkel har udtrykt frygt for, at overliggeren nu vil blive sat for lavt.

Men det er der ingen grund til, mener Yvo de Boer. Forudsat at der kommer tal på bordet fra alle parter, inden de forlader København 18. december.

Han skitserer det, som han forventer i København: En kort overordnet beslutning på linje med, hvad statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har foreslået.

Det afgørende er bindende mål i bilagene
Og det er ligegyldigt, om det er seks eller to siders tekst. Det helt afgørende er nemlig bilagene. Det vender han flere gange tilbage til under samtalen:

»Aftalen skal have tre og helst fire bilag«, siger Yvo de Boer.

Disse bilag skal indeholde præcise tal for, hvad hvert enkelt land skal gøre på visse områder.

Den første liste skal sætte tal på, hvor meget de rige lande hver især skal formindske deres udledninger af drivhusgasser i 2020. Den anden liste skal gøre det klart, hvad udviklingslande, især større udviklingslande som Kina og Indien, vil gøre for at begrænse væksten i deres udledninger. Og den tredje liste skal fastslå, hvordan og hvor meget kortsigtet finansiering der vil blive mobiliseret i København.

LÆS ARTIKELEkstraregning på billioner for klima

»Jeg mener, at disse tre bilag er nødvendige for at skabe absolut klarhed om, hvad udfaldet af mødet i København er«, siger klimachefen.

Når han taler om en aftale, mener han ikke en politisk erklæring. Han taler om en serie beslutninger truffet af alle landene i fællesskab efter reglerne i FN’s klimakonvention, som 192 lande har tilsluttet sig.

Og har de først givet håndslag i København, »vil det være politisk umuligt at løbe fra det«, når detaljerne skal forhandles på plads næste år.

»Men mødet i København skal sætte en deadline. For hvis det tager for lang tid at gøre traktaten færdig, kan opmærksomheden flytte sig fra klimaområdet. Der kan komme politiske ændringer i landene. Og så videre«.

Der skal handles med det samme
De Boer understreger ligesom Lars Løkke, at en aftale skal føre til øjeblikkelig handling.

Han forestiller sig operationelle beslutninger. For eksempel en beslutning om at oprette et nyt organ for at sikre teknologioverførsel til udviklingslandene, som kan gå i gang med arbejdet med det samme.

»Så København sætter skub i en traktatforhandling og skaber samtidig øjeblikkelig handling«.

Han glæder sig især over, at en københavneraftale »vil bringe USA tilbage i klimafamilien«. Men han erkender samtidig, at det stadig er usikkert, hvad amerikanerne har med i tasken til København.

LÆS ARTIKEL Kerry: USA er tidligst klar til klimalov i 2010

»Jeg vil ikke kalde det en trussel, for jeg ved, at det amerikanske Senat arbejder hårdt på en ny klimalovgivning, og jeg ved, at præsident Obama ønsker at komme til København og se en succes i København, men hvad vi virkelig har brug for, er, at USA viser lederskab«.

Og hvis de ikke gør det?

»Så er vi i store vanskeligheder«.