En klimaaftale i København kan ikke nå at levere den CO2-reduktion, der er nødvendig for at beskytte natur og mennesker mod den globale opvarmning.

Det fastslår førende internationale eksperter, kun to uger før Bella Center bliver fyldt med topforhandlere fra hele verden.

»Min helt store bekymring er, at det ikke ser ud til, at man kan lukke det store hul mellem, hvad videnskaben siger, at der skal til – og hvad politikerne kan og vil levere«, siger Bill Hare, direktør for Potsdam Institute for Climate Impact Research. Han tror ikke længere på, at de rige lande vil afgive løfter i København, så de samlet set kan reducere deres udledninger af skadelige drivhusgasser med 25-40 procent inden 2020.

LÆS OGSÅ Løkke: Lad os satse på det mulige

Det er det mål, FN’s klimapanel opstiller, hvis ikke klimaændringerne skal løbe løbsk – med voldsomme oversvømmelser, ørkenspredning og klimaflygtninge til følge.

For få har indset alvoren
De rige lande har indtil videre kun tilbudt at reducere med 11-17 procent i 2020.

Også andre eksperter, der har fulgt klimaforhandlingerne i årevis, mener, at der mangler politisk vilje til at redde klimaet i København.

»Der er ikke nok af verdens toppolitikere, der har indset alvoren«, siger Rafe Pomerance, præsident for Washingtontænketanken Climate Policy Center og tidligere chefklimaforhandler for USA.

USA er det store problem
Den danske vært, klimaminister Connie Hedegaard (K), har ved flere lejligheder – senest efter et møde med 40 ministre i København i tirsdags – slået fast, at succeskriteriet for topmødet er en aftale, der lever op til videnskabens anbefalinger.

Men budskabet har ikke flyttet verdens store CO2-udledere. Det store problem er USA, påpeger eksperterne: Verdens næststørste udleder af drivhusgasser har svært ved at byde ind med et ambitiøst reduktionsmål, fordi det amerikanske Senat stadig mangler at godkende en ny klimalov. Og fordi den lov kun lover 4 procents reduktion i 2020.

LÆS ARTIKELObamas klimarådgiver skeptisk overfor klimaaftale

»Man kan måske gøre nogle fremskridt i København. Men der bliver ikke tale om et gennembrud, for amerikanerne er simpelthen ikke klar«, siger Christian Egenhofer, ekspert i klimapolitik ved Centre for European Policy Studies i Bruxelles.

»Nogle EU-delegationer er begyndt at spørge sig selv, om det ikke er bedre slet ikke at få nogen aftale end at få en dårlig aftale«, siger Egenhofer.

Eksperterne påpeger også, at videnskaben er på vej i den modsatte retning af politikerne: altså mod endnu strammere mål.

Mangel på politisk vilje
Tidligere på året konkluderede FN’s Klimapanel sammen med flere hundrede forskere, at de 25-40 procent formentlig alligevel ikke ville være nok til at forhindre store skader på kloden.

Connie Hedegaard erkender, at der skal helt andre tal på bordet fra de rige lande, hvis klimatopmødet skal ende med succes. For regeringens mål er stadig at leve op til videnskabens anbefalinger:

»Det er klart, at det bliver en meget, meget stor udfordring i København at nå op på 25-40 procent for de rige lande. Ikke mindst fordi amerikanerne formentlig kun kan levere 4 procent«, siger hun.

»Industrilandene skal vise mere politisk vilje. De må komme med stærkere tilkendegivelser«, tilføjer klimaministeren.

Hun glæder sig dog over, at de store ulande har tilbudt at lade deres CO2-udledning stige mindre end planlagt.

LÆS OGSÅLøkke inviterer hele verden til klimatopmøde