Annonce
Klima 28. nov. 2009 KL. 09.59

Løkke på sidste klimamission inden topmøde

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der er på klimamission i Caribien, fornemmer nye positive toner kun en uge før det vigtige topmøde i København.

Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

fakta

Commonwealth

Commonwealth, der har dronning Elizabeth II som overhoved, bestod oprindeligt af lande og dele af det tidligere britiske imperium og omfatter 1,8 milliarder af verdens indbyggere (heriblandt godt 1,1 milliard i Indien).

Storbritannien, Canada, Australien, New Zealand og Sydafrika var Commonwealths fem oprindelige medlemmer i Traktaten fra Westminster i 1931.

Regeringscheferne fra medlemslandene mødes i princippet hvert andet år. Det seneste møde fandt sted i Kampala, Uganda, i november 2007.

Det eneste medlemsland, som aldrig har været en del af det britiske imperium, er Mozambique, en tidligere portugisisk koloni, som blev optaget i 1995. Det fransk-talende Rwanda ventes optaget ved mødet i Port of Spain.

Commonwealth har 53 medlemslande, hvoraf 32 er republikker, 16 er monarkier med dronning Elizabeth II som statsoverhoved. Fem lande har deres egne monarkier.

De fleste af Commonwealths medlemmer er udviklingslande. 32 er små stater med færre end 1,5 millioner indbyggere.

»Vi kender problemet. Vi kender løsningerne. Nu er det et spørgsmål om politisk vilje«.

Sådan lyder budskabet fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som er fløjet til Caribien for at deltage i et topmøde i det britiske statssamfund Commonwealth.

Rejsen er Løkkes sidste store klimamission før FN's klimatopmøde i København.

»Det her er en fantastisk mulighed for at nå rigtig langt ud på to døgn«, siger statsministeren om sit besøg i havnebyen Port of Spain, som er hovedstaden i Trinidad og Tobago.

LÆS ARTIKELIndien klar til at skære i CO2-forbruget

»Jeg er her for at understrege, at vi ikke er på jagt efter en løs politisk deklaration eller en skåltale på tre sider«, forklarer Lars Løkke.

Flere konkrete udspil
Han har noteret sig, at »den danske idé står klarere nu end for to uger siden«, og han glæder sig over, at så mange lande efterhånden er kommet med konkrete udspil til fremtidige forpligtelser.

»Jeg er meget opmuntret af, at så mange lande i de seneste uger er kommet med konkrete reduktionsmål og afvigelser fra »business as usual«. I dag har vi så startet diskussionen om penge på bordet«, konstaterer Lars Løkke.

FN ser frem
Han henviser til et fælles fransk-britisk udspil om en fond, der de næste tre år skal støtte udviklingslandene med 10 millioner dollar årligt i deres kamp for at tilpasse sig klimaforandringerne.

Også FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, er glad for udspillet, som allerede skulle have fået en positiv modtagelse.

»En succes i København er i sigte. Vi vil komme ud med et meget konkret fundament for en juridisk bindende aftale«, forudsiger Ban Ki-moon.

Lars Løkke Rasmussen skal i dag blandt andet diskutere klimaforandringer med gruppen af små østater.

ritzau

Klimatopmødets hovedpersoner

Lars Løkke Rasmussen

Som vært for klimatopmødet i december i København er Danmarks statsminister manden, der skal forsøge at få de mange landes interesser til at mødes i en global aftale.

Derfor har Danmark gennem lang tid minutiøst kortlagt alle landes positioner i klimaforhandlingerne for at have helt styr på, hvor de hver især har deres ømmeste punkter. Og hvor mulighederne for de nødvendige globale kompromiser findes.

Ban Ki-moon

FN’s generalsekretær er den øverste chef for klimaforhandlingerne. Det er ham, der har inviteret mere end 100 stats- og regeringschefer til New York i dag for at gøre status over forhandlingerne, som er planlagt til at kulminere i København i december.

Ban Ki-moon har gjort klimaet til sin mærkesag og er ikke bange for at kritisere stilstanden i forhandlingerne. For nylig udtalte han, at verden er på vej mod afgrunden.

Fredrik Reinfeldt

Sveriges statsminister er for tiden formand for EU. Han skal holde sammen på unionen, der har lovet at skære 20 procent af sine CO2-udledninger, uanset hvad andre lande gør, og at hæve det til 30 procent i tilfælde af en ambitiøs aftale.

Men de 30 procent er ikke fordelt internt mellem landene i EU, og flere lande med Polen og Italien i spidsen synes, at 20 procent er problematisk nok. Reinfeldt har i et stykke tid nedtonet forventningerne til en klimaaftale.

Barack Obama

USA’s præsident har sat klima på dagsordenen i verdens største økonomi, efter at hans forgænger ignorerede emnet i sine otte år i Det Hvide Hus.

Med sine udtalelser om, at USA ønsker at indtage en ledende rolle i klimaforhandlingerne og med vedtagelsen af landets første klimalov i Repræsentanternes Hus, ses Obama som klimaforhandlingernes redningsmand. Men klimaloven når næppe gennem Senatet i år, og det hæmmer USA i forhandlingerne.

Luiz Inacio ’Lula’ da Silva.

Brasiliens præsident sidder med en af nøglerne i forhandlingerne.

Dels er landet er et af de store udviklingslande, som skal forpligte sig til ikke at lade udledningen af drivhusgasser vokse uhæmmet.

Dels og ikke mindst på grund af landets enorme regnskove. En ny klimaaftale bliver ikke en realitet, medmindre den giver de fattige lande kredit i form af penge eller klimakvoter for at bevare deres skove.

Hu Jintao

Selv om Kina har status som et udviklingsland, er landets præsident en af de vigtigste aktører i klimaforhandlingerne. Han leder ikke bare verdens folkerigeste nation, men også klodens største udleder af drivhusgasser.

Kina er i fuld gang med at forvandle sin enorme økonomi til et mere bæredygtigt samfund og modvirke den globale opvarmning. Men kineserne kræver penge og teknologi for at tilslutte sig en aftale.

Manmohan Singh

Indiens premierminister er leder af en af verdens hurtigst voksende økonomier, som i dag står for ca. 5 procent af det globale CO2-udslip. Samtidig har flere hundrede millioner indere ikke adgang til elektricitet.

Blandt andet derfor afviser Indien at forpligte sig til at begrænse sin CO2-udledning. Men den globale opvarmning truer vandforsyningen i dele af landet, og Indien er begyndt at sætte mål for bl.a. mere solenergi.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Penge & Bolig
13. feb. KL. 03.00

Voldsom forskel på pris og kvalitet af eleftersyn

Det dyreste eleftersyn er mere end tre gange så dyrt som det billigste.

Musik
12. feb. KL. 21.30
Foto: ELISE AMENDOLA/AP

Afstemning: Læserne elsker 'I will always love you'

53 procent har soundtracket fra 'The Bodyguard' som deres Whitney-favorit.

Annoncer
Annoncer

Seneste klima-tv

Tøbruddet

Klima-tjek

Test dig selv: 16 påstande om klimaet.

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe