Der bliver ingen klimaaftale uden en langsigtet plan med konkrete beløb til at finansiere ulandenes håndtering af klimaforandringerne.

Sådan lyder det fra talsmanden for 134 udviklingslande i G77-gruppen, Lumumba Stanislaus Di-Aping.

»Der skal konkrete beløb med i aftalen. Det er den eneste sikkerhed, vi har, for, at pengene også vil falde. Det gælder både penge her og nu i form af kortsigtet finansiering og finansieringen på den lange bane. Ellers vil vi gå en meget dyster fremtid i møde«, siger Lumumba Stanislaus Di-Aping til politiken.dk.

Han går dermed lodret imod FN's generalsekretær, Ban Ki-Moon, der i et interview med The Financial Times har åbnet op for en aftale, uden at den langsigtede finansisering er på plads.

LÆS OGSÅFN: Klimaaftale er mulig uden ulandsstøtte

Men den går ikke mener udviklingslandenes talsmand. Han peger på, at verdens rige lande har en gæld at betale efter i mange år at have lukket tonsvis af drivhusgasser ud i atmosfæren.

Penge skal matche Marshall-hjælpen
Derfor skal der penge på bordet, hvis ulandene skal med i en klimaaftale.

»Vores position er stadig, at der er behov for 400 milliarder dollar over de næste ti år og et beløb, der svarer til fem procent af industrilandenes BNP, på den lange bane«, siger Lumumba Stanislaus Di Aping.

»Det vil matche størrelsen på Marshallhjælpen (penge til genopbygning af Europa efter 2. Verdenskrig, red.), som er det eneste, vi har set virke i praksis siger«, Lumumba Stanislaus Di-Aping.

LÆS OGSÅNu er det alvor - aftalen skal indgåes

På den korte bane skal de mange milliarder bruges på at gøre udviklingslandene - og særligt de mest sårbare - i stand til at håndtere de konsekvenser, som den globale opvarmning medfører i form af blandt andet tørke, oversvømmelserr og orkaner.

Samtidig skal pengene hjælpe udviklingslandene i gang med at omstille til nye, mere miljøvenlige teknologier og forhindre den skovfældning, som bidrager massivt til den globale opvarmning.

Skal udrydde fattigdom
På den lange bane skal pengene bruges til at løfte ulandene ud af fattigdommens svøbe.

»Vi skal sætte gang i den økonomiske udvikling, udrydde fattigdommen og sikre, at udviklingslandene også kan skære ned på deres CO2-udledning. Begge dele er meget vigtigt, fordi det vil sikre en base for at omstille udviklingslandene til en grønnere økonomi«, siger Lumumba Stanislaus Di-Aping.