Vi leverer ikke, når det gælder.

Mens det ser ud som om, Europa drømmer om, at verden skal lade sig lede ved EU's gode eksempel, viste klimakonferencen i Bella Center i København en noget anden virkelighed.

Det mener en ekspert fra Dansk Institut for Internationale Studier.

»De europæiske lande fandt i København ud af, at verden er sammensat af nationalstater, som har hver deres interesser. Verden har jo hele tiden ligger derude og været anderledes, men klimamødet har tydeligt vist Europa, at resten af verden vil følge os, når og hvis det er i deres interesse«, siger Fabrizio Tassinari, som er Ph.d. og leder af afdelingen for udenrigspolitik og EU-studier.

LÆS OGSÅ Eksperter: Europa opfører sig barnligt over for USA

Han peger på, at Europas varemærke blandt andet er EU's konstante pres for flersidige aftaler - en ambition, der bliver promoveret inden for alt fra dødsstraf til internationale handelsforhandlinger.

»Mødet i København viste, at det ønske ofte er meget svært at udføre i praksis, og at EU er nødt til at nedtone ambitionerne«, siger Fabrizio Tassinari.

Copenhagen blev til Nopenhagen
Det kaotiske FN-topmøde endte som bekendt med en udvandet udgave af en klimaerklæring.

Copenhagen blev til Hopenhagen, men endte som Nopenhagen.

Og nu kæmpes der om at få lov til at definere forløbet og ikke mindst placere skylden for resultatet.

Var det Kina? Var det USA? Mellemamerika - eller Europa?

LÆS OGSÅ Blev Kina klimatopmødets superskurk?

For Europas vedkommende blev det en noget tynd affære uden de store fingeraftryk.

Udover anklagerne mod det danske værtsskabs ledelsesstil, eller mangel på samme, og forsøg på at holde de fattige lande uden for en aftale, markerede Europa sig mest ved at blive kørt ud på et sidespor og lade USA og Kina sejle de skibbrudne forhandlinger i havn.

ANALYSEKlimafiasko efterlader Løkke forpjusket

»Det er et wake up-call for Europa. Det er ikke nyt, at vi ikke er enige og derfor ikke kan være handlekraftige, men det er ikke hver dag, at vi har haft omkring 170 ikke-europæiske lande samlet i Bella Center til at vise os, at resten af verden ikke nødvendigvis ønsker at følge os«, siger Fabrizio Tassinari.

Kunne ikke være anderledes
Helt så entydigt mener EU-ekspert Gorm Rye Olsen ikke, man behøver at udlægge den europæiske rolle.

Jo, Europa endte med at spille tredjeviolin i København i noget, der begynder at ligne en ny verdensorden.

Men spørgsmålet er, om man kunne have gjort det anderledes.

»Måske kunne det danske lederskab være udført lidt mere fikst, men Obama kunne ikke rykke sig på grund af situationen derhjemme, og Kina ville ikke overvåges. Det var der ikke så meget, Europa kunne gøre ved«, siger han.

Europa spiller førsteviolin i Afrika
Gorm Rye Olsen peger på, at nok tegner USA og Kina den nye verdensorden på et overordnet niveau, men går man ned i de forskellige regioner i verden, er billedet knap så entydigt.

I Afrika spiller Europa for eksempel førsteviolin.

Europæerne har her et relativt tæt samarbejde med den Afrikanske Union, når det gælder områder som udviklingsbistand, sikkerhed, konfliktløsning og migration, og Europa nyder generelt en større tillid end Kina og USA, påpeger Rye Olsen.

»Kineserne og USA ligner hinanden i forhold til Afrika - de sørger meget tydeligt for deres egne interesser: For USA er det sikkerhedsspørgsmålet, og for Kina er det afgørende at sikre ressourcer til den videre økonomiske udvikling. Europa sørger også for sig selv, men i langt mindre målestok og er i visse sammenhænge mere idealistisk«, siger han.

Mere tid
Kigger man på Mellemøsten, er USA naturligt den primære, mens Europa kommer ind på en andenplads. Kina er stort set fraværende i den del af verden, siger Gorm Rye Olsen.

Han tror på, at der skal mere tid og modning til, før en stor samlet aftale kan komme hus.

»Lad os nu se, om ikke det kommer med tiden«, siger han.