Annonce
Klima 9. mar. 2010 KL. 15.18

EU slækker på klimaambitionerne

Ny klimastrategi afskriver muligheden for bindende aftale i Mexico senere i år.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

FN's klimatopmøde i København i december endte som én stor skuffelse, hvor parterne ikke kunne nå til enighed om en juridisk bindende aftale.

Nu smider klimakommisær Connie Hedegaard og resten af EU-kommissionen håndklædet i ringen i forhold til det næste topmøde i Mexico i slutningen af året.

Kommissionen tror ikke, det er realistisk, at mødet ender med en aftale, men betragter det i stedet som et skridt på vejen mod en endelig aftale ved COP17 i Sydafrika i 2011 Det fremgår af en strategi, som klimakommissær Connie Hedegaard fremlægger for Europa-parlamentet i Strasbourg senere i dag - og som politiken.dk har fået fat på

Piben har fået anden lyd
Efter COP15 i København meddelte den daværende danske klimaminister ellers, at en bindende global aftale skulle nås allerede ved topmødet i Cancun i Mexico.

Men som klimakommissær har piben altså fået en anden lyd:

»For at nå vores mål om en juridisk bindende aftale under FN's klimasekretariat bør vi først fokusere på vedtagelsen af en række konkrete, handlingsorienterede beslutninger i Cancun i slutningen af 2010«, står der i strategien.

EU bør være den magtfaktor, der hele tiden presser maksimalt på for at få en global aftale. Der er ikke andre til at gøre det. USA er lammet på grund af midtvejsvalgene senere på året, og Kina flytter sig heller ikke nok. Derfor er det en meget trist dag i dag, når også EU kaster håndklædet i ringen.

Dan Jørgensen (S)

»Det bør være så omfattende som muligt, men som følge af de tilbageværende uenigheder, der fortsat er mellem parterne, skal EU være parat til at fortsætte arbejdet for en juridisk bindende aftale i Sydafrika i 2011«.

Tretrins-model
Strategien opererer med en tretrins-model, hvor verdens ledere ved klimaforhandlingerne i Bonn til april og juni skal blive enige om, hvilke mangler de foreløbige forhandlingsaftaler har samt nå til enighed om en køreplan for de efterfølgende forhandlinger.

LÆS ARTIKELConnie H.: Ingen aftale i Mexico

Til november i Mexico skal der tages beslutninger om målsætningerne for henholdsvis de udviklede lande og udviklingslandene og opstilles metoder til at nå målsætningerne.

I Sydafrika skal en endelig aftale underskrives.

Taberstrategi
Men det er en ærgelig udmelding, mener den miljøfaglige chef hos Verdensnaturfonden, WWF, John Nordbo.

»Jeg synes, det er et alvorligt problem, at man fra kommissionens side lægger op til, at man ikke skal gå efter en juridisk bindende aftale. I den nuværende situation er der ikke nogen sikkerhed for, at det vil lykkes, men det er på den anden side helt sikkert, at når centrale aktører ikke forsøger, så vil det slet ikke lykkes«, siger han.

Den socialdemokratiske europaparlamentariker, Dan Jørgensen, mener ligefrem, at det er en »taberstrategi«:

»EU bør være den magtfaktor, der hele tiden presser maksimalt på for at få en global aftale. Der er ikke andre til at gøre det. USA er lammet på grund af midtvejsvalgene senere på året, og Kina flytter sig heller ikke nok. Derfor er det en meget trist dag i dag, når også EU kaster håndklædet i ringen«.

Ny analyse for CO2-udledning
I det lækkede papir lægger kommissionen desuden op til at forberede en analyse af, hvilke politiske tiltag der er nødvendige, for at EU kan ændre sine forpligtelser i forhold til reduktion af CO2-udledning i 2020 fra den nuværende målsætning om 20 procent af niveauet i 1990 til 30 procent.

Det gælder for konkrete politikområder som transport, forbrug og energiforbrug, hvor der vil kræves massive ændringer, hvis målet om 30 procents reduktion skal nås.

Analysen vil blive præsenteret på EU-topmødet i juni, hvor de 27 stats- og regeringschefer forventes at blive enige om EU's nye 2020-strategi, som sætter retningen for EU de næste ti år.

LÆS ARTIKELHer er EU's mål frem til 2020

En af måderne at overtale statslederne på er at argumentere for, at det vil være gavnligt ikke blot for klimaforandringerne, men også for skabelse af grønne job og for energisikkerheden.

Og det er et glædeligt inititiv, mener politisk rådgiver hos Greenpeace, Jan Søndergaard.

»Jeg synes, det er et hamrende vigtigt udspil. For den eneste måde, EU kan skabe en ny dynamik, er ved at rykke på sine reduktionsmål til mindst 30 procent og finde nye måder at finansiere sine mål på. Jo før det kan ske, jo før kan man genskabe den tillid, som EU har mistet«.

Connie skal stå i spidsen
Strategien foreslår også, at kommissionen - med Connie Hedegaard i spidsen - skal spille en mere central rolle i forhold til medlemslandene, for at EU kan komme til at tale med en stemme.

Dermed tager strategien fat i en af de centrale kritikpunkter af EU efter topmødet i København - nemlig at EU-landende ikke formåede fremstå som en samlet styrke.

LÆS ARTIKELConnie Hedegaard afviser kritik af klimastrategi

Og det nytter ikke at holde sig passivt:

»Det er vigtigt at understrege, at der er nødt til at være en villighed fra alle parter til at bevæge sig fremad. Uden det vil Københavnererklæringen, der repræsenterer den laveste fællesnævner, sandsynligvis forblive den eneste aftale, som er mulig«, står der i strategien.

EU's miljøminstre mødes på mandag, hvor de blandt andet vil diskutere EU's klimamålsætninger og vejen frem mod dem.

Annonce

Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Erhverv
22. maj. KL. 23.14
Nedtur. Facebook-aktien har på sin kun tredje dag på børsen tabt mere end de fleste virksomheder er værd. - Foto: Richard Drew/AP

3 dage på børsen: Facebook er 120 milliarder mindre værd

Facebook-aktien faldt for anden dag i træk, nu med næsten ni procent.

Hushandel
22. maj. KL. 23.50
Dyrt. Priserne på sommerhuse er stadig for høje, viser en analyse fra Realkreditforeningen. - Foto: Arkivfoto: MORTENLANGKILDE

Analyse: Sommerhus skal falde mere i pris

Priserne steg voldsomt i 2003 og er stadig for høje.

Fodbold
22. maj. KL. 18.59
Foto: DRESLING JENS

FCN-fan: Nu kommer alle skabsfansene ud - de ved jo godt, hvor guldet ender

Farumgenserne er enige om, at FCN vinder mesterskabsfinalen mod Horsens.

Annoncer
Annoncer

Seneste klima-tv

Tøbruddet

Klima-tjek

Test dig selv: 16 påstande om klimaet.

Det sker
Åbning. Nu kommer der gang i brød-konkurrencen på Gl. Kongevej. Fredag åbner Andersen Bakery stor butik på Frederiksberg. - Foto: PR-foto
22. maj. KL. 13.27

Brødgigant fra Hiroshima rykker ind på Frederiksberg

ibyen anbefaler

restaurant & cafe