Som journalist skal man være mere end almindeligt insisterende for at få kilet sig ind gennem en sprække i døren til Sofie Gråbøls hjem i det indre København.

Men hvis det lykkes, møder man et ordentligt, reflekteret, velformuleret og lidt underspillet menneske, der i næsten 40 år har holdt til i en spinkel skikkelse og observeret verden gennem et sæt grågrønne øjne.

Det er et privat og kontrolleret menneske og en populær skuespiller, der i morgen fylder 40 år.

1,6 millioner par øjne i nakken
Det seneste år har Sofie Gråbøl spenderet som henholdsvis strisser og gudedatter – begge dele med stor succes og omgærdet af en opmærksomhed, der ville gøre mennesket Sofie Gråbøl utilpas.

Men som enspænderen og vicekriminalkommissæren Sarah Lund i DR’s ’Forbrydelsen’ generede det hende ikke det fjerneste at have 1,6 millioner par øjne hvilende i nakken hver søndag, inden hun efter 24 afsnit endelig fandt ud af, hvem i alverden der myrdede gymnasieeleven Nanna Birk Larsen.

Succes som gudedatter
Ifølge Politikens anmelder Thomas Bredsdorff har Sofie Gråbøl dog »aldrig lyst mere«, end hun senere på vinteren gjorde i rollen som gudedatteren, der kommer ned på jorden i August Strindbergs ’Et drømmespil’, der blev instrueret af Katrine Wiedemann på Betty Nansen Teatret.

Det var der rigtig mange, der var enige med ham i. Også komiteen bag Reumert-uddelingen, der tildelte Sofie Gråbøl prisen for årets bedste kvindelige hovedrolle for den præstation.

Opvokset med Mao
Sofie Gråbøl blev født på Frederiksberg og voksede op hos sin mor sammen med sin bror, filminstruktøren Niels Gråbøl, i et venstreorienteret akademikerhjem, hvor der herskede en udpræget romantik omkring ’folket’ – og hvor formand Mao og den kinesiske revolution spillede en fremtrædende rolle i verdensopfattelsen.

Efter folkeskolen og et år på efterskole fik hun en rolle i Henning Carlsens film ’Oviri’, hvor hun spillede sammen med Donald Sutherland og lagde ud med en nøgenscene på allerførste optagedag.

Allerede inden filmen fik premiere i 1986, havde hun indspillet sine næste to film, ’Pelle Erobreren’ og ’Barndommens gade’. Hovedrollen i den sidstnævnte film blev hendes gennembrud, og Sofie Gråbøl blev udnævnt til landets nye store talent.

Selvlært talent
Alligevel lykkedes det hende ikke at blive optaget på Statens Teaterskole. Og som et menneske, der med egne ord »aldrig har knoklet for noget«, men i stedet har »forholdt sig rimeligt afventende«, gav hun også kun skolen ét forsøg.

Siden har hun som selvlært skuespiller lagt talent og ansigt til et hav af roller på film og teater.

I årevis spillede hun forskellige varianter af den gode og rene pige, inden Ole Bornedal hyrede hende til filmen ’Nattevagten’ med beskeden: »Du skal være sexet!«.

Udvikling til karakterskuespiller
Siden begyndte hun at få roller med lidt mere kant og mørke. Eller som Morten Piil skriver i bogen ’Danske filmskuespillere’:

»Teaterskolen ville ikke vide af hende, men dansk film holdt ved og gav hende muligheder for modning og variation. Sofie Gråbøls udvikling fra 17-årigt fund i ungpigeroller til suveræn karakterskuespiller udgør det smukkeste eksempel på, at dansk film kan fostre en all round-skuespillerinde af et format, der ikke kun bunder i udstråling og naturtalent«.

Hovedrollen i Paprika Steens instruktørdebut ’Lad de små børn’ i 2004 indbragte hende en Robert for bedste kvindelige hovedrolle, og det samme skete året efter for præstationen i filmen ’Anklaget’, som er instrueret af Jacob Thuesen.

Velfortjent blodtud
I den mere komiske genre har Sofie Gråbøl blandt andet reddet sig dansk filmhistories mest fortjente blodtud af Søren Pilmark i filmen ’Blinkende Lygter’ og en kolossal orgasme i ’Mifunes sidste sang’.

Det var også Sofie Gråbøl, der gemte sig bag briller og skumgummihofter som den psykologistuderende Mulle i Susanne Biers ’Den eneste ene’.

Nye forbrydelser på vej
Sofie Gråbøl bor alene med børnene Bror og Gudrun på henholdsvis otte og knap fire år, som hun har sammen med filminstruktøren og filmklipperen Jacob Thuesen.

Efter sommerferien begynder hun prøver på det nye Line Knutzon-stykke ’Håndværkerne’ på Det Kongelige Teater, som skal instrueres af Nikolaj Cederholm.

Og til oktober trækker hun igen i sweateren og bliver til Sarah Lund, når DR begynder optagelserne af ti nye afsnit af ’Forbrydelsen’.