For ikke ret mange år siden skulle man tage ud på Holmen til Filmskolen, hvis man var nysgerrig efter, hvilke filminstruktører der i de kommende år ville trække folk i biografen.

Filmskolen havde nærmest monopol på udklækning af filmtalenter i Danmark. Og den havde ry som en af de bedste i verden.

Prisvindere som Bille August, Lars von Trier, Susanne Bier, Lone Scherfig, Thomas Vinterberg, Ole Christian Madsen, Niels Arden Oplev og Per Fly har alle haft deres gang på skolen.

Og ser man ned over listen af filminstruktører, der er debuteret siden midten af 1980’erne, er det kun Ole Bornedal og Nicolas Winding Refn, der springer i øjnene som filmtalenter, der har fået lov at udfolde sig uden at have gået på den eftertragtede skole.

Dominansen er væk
Sådan er det ikke mere. Filmskolen dominerer ikke længere listen over spillefilmsdebutanter.

Siden begyndelsen af 2006 har Det Danske Filminstitut givet produktionsstøtte til 20 spillefilmsdebutanter.

Kun ni af dem har lært deres metier ude på Holmen.

Resten kommer fra en af de alternative filmuddannelser som Super 16, har stået foran kameraet som skuespillere, har arbejdet sig op gennem branchen eller noget helt fjerde.

Blandt de mange debutanter uden bevis fra Filmskolen er for eksempel de to unge filminstruktører Omar Shargawi, der i foråret debuterede med den anmelderroste ’Gå med fred Jamil’ og Christina Rosendahl, der debuterede med ’Supervoksen’ i 2006.

»Talent går ikke tabt«
Og den udvikling er en del filmfolk faktisk glade for.

Filmskolen optager kun seks elever hvert andet år på instruktørlinjen, og det er skidt, hvis optagelsesudvalget er det eneste, der skal vurdere talentet, er vurderingen.

»Der er ingen tvivl om, at når kun seks mennesker ryger gennem nåleøjet hvert andet år, så er der meget talent, der går tabt. Det gør det ikke nu, for der er Super 16, og der er folks egne kameraer, og man får smidt en film på YouTube eller kommer ud med en filmstump og siger, var det her noget, og så kan man gå i gang« siger administrerende direktør hos Nimbus Film, Jørgen Ramskov.

Andre veje
Heller ikke lektor i ved Institut for Film og Medievidenskab, Peter Schepelern, begræder udviklingen.

»Det er godt, at der er andre veje ind. Det er ikke nogen hensigtsmæssig ordning, at man ikke kan blive filminstruktør, med mindre man som 23-årig har overbevist optagelsesudvalget på Filmskolen om, at man har talent. Tænk, hvis man kun måtte udgive en roman, hvis man havde gået på Forfatterskolen«, siger han.

Det er ikke blot, fordi filmmediet er blevet lettere tilgængeligt, og enhver med en filminstruktør i maven kan afprøve sit talent på et film- og videoværksted eller købe udstyret og så gå i gang.

Skolen »skal sparke fra sig«
Når Filmskolens instruktører fylder mindre, er det måske også, fordi skolen ikke har samme evne til at spotte og udvikle talenterne som tidligere.

»Filmskolens visioner skal op på et højere niveau. Den skal til at sparke fra sig. Ser man på den udefra, er det noget tid siden, der er kommet markante instruktører fra den«, siger filminstruktør Per Fly, der selv blev færdig på skolen i 1993.

Samme oplevelse har Peter Schepelern og Jørgen Ramskov:

Kigger man tilbage på de instruktører, der er uddannet siden 2001, er der ikke rigtig andre end Nikolaj Arcel, der debuterede med Bodilvinderen ’Kongekabale’ i 2004, og Christoffer Boe, der debuterede med den eksperimenterende ’Reconstruction’ og modtog debutantprisen ved filmfestivalen i Cannes 2003, som stikker op.

»Der synes ikke at være den helt store gennemslagskraft blandt de instruktører, der er kommet sidenhen. Det kan være, at det er, fordi de har svært ved at komme til. Men der er ikke noget påfaldende bombardement af talenter«, siger Peter Schepelern.

Fupz: Skolen er gået i stå
Også en af det seneste tiårs mest markante manuskriptforfattere Kim Fupz Aakeson, der blev uddannet på skolens manuskriptlinje i 1996, synes, det virker, som om Filmskolen er gået i stå.

»Der er ikke noget, der skiller sig skræmmende markant ud«, siger han.

Heller ikke Fupz Aakeson kan afgøre, om det er mangel på talent, eller fordi talenterne ikke får lov at lave noget.

Rektor undrer sig
Filmskolens rektor Poul Nesgaard undrer sig over for kritikken.

Han fremhæver, at skolens elever igen og igen vinder priser for deres afgangsfilm, og at den bliver regnet for en af verdens bedste.

Men Poul Nesgaard er bekymret over, at Filmskolen tilsyneladende er ved at miste gennemslagskraft og anerkendelse i branchen.

Når blot 9 ud af 20 spillefilmsdebutanter siden begyndelsen af 2006 kommer fra Filmskolen, så er der et problem, konstaterer han.

»Det er en meget dårlig udnyttelse af en kæmperessource. Hvis du ser på, hvilke film der kommer til at stå, hvilke film der kommer til at gøre sig gældende på internationale festivaler, og hvor den reelle fornyelse kommer fra, så er det fra folk, der har fået en bevidsthed og kendskab til deres eget talent, deres eget sprog og deres egen måde at udtrykke sig på. Det får de på Filmskolen«, siger han.

Mod til visionen
Poul Nesgaard køber ikke argumentet om, at det er godt for talentudviklingen og dansk film i det hele taget, at filmtalenterne kommer alle mulige steder fra.

Selvfølgelig skal der være undtagelser som anmelderroste Omar Shargawi og hans ’Gå med fred Jamil’, men faren er, at undtagelsen bliver reglen, og at man så mister den professionalisering af filmskabelsen, som Filmskolen er garant for.

»Du kan få alle mulige halvamatører til at skabe film, hvis hele holdet bagved er professionelle. Men det er skidt for dansk film på langt sigt, hvis man bare finder en populær person og tænker, at han eller hun kan sælge en film. Faren ved succes er, at man altid kigger bagud for at gentage den, i stedet for at have mod til visionen og det unikke«, siger Poul Nesgaard.

Hvem er det, du tænker på, når du siger en populær person?

»Det er jeg ikke interesseret i at konkretisere«.

»Vi kan miste fornyelsens kraft«
Hvilke konsekvenser får det for dansk film, hvis Filmskolens betydning bliver mindre?

»Så ryger vi tilbage til den gamle folkekomedie fra 1960’erne, hvor du med stor fornøjelse kan se film hver lørdag, der minder umådelig meget om hinanden. Så mister vi fornyelsens kraft. Vi har så mange store talenter, at de næsten står i vejen for hinanden. Så kan det godt irritere mig at se, at man vælger instruktører, der stor set ikke har nogen forudsætninger«.

Filminstruktør Per Fly er enig i, at Filmskolen skal være et uddannelsesmæssigt fyrtårn i Danmark.

»Filmskolen skal være det ypperste. Så kan der komme nogle andre frem på trods, i vrede over, at de ikke kom ind på skolen. Filmskolen skal være den målestok, alle andre måler sig i forhold til. Den ambition synes jeg har manglet lidt«, siger han.