Det burde være et guldår for dansk film.

2008 tegner til at blive det bedste i nyere tid, når man gør det op i solgte biografbilletter. Alligevel har producenterne ondt i økonomien.

Frem til i dag har 18 danske spillefilm haft premiere, og de har tilsammen solgt næsten 2,8 millioner biografbilletter. Det er over 150.000 billetter per film.

Fortsætter ’Rejsen til Saturn’ succesen fra åbningsweekenden, vil den formentlig trække op mod en halv million mennesker ind i biografmørket, inden året er omme.

Det bedste niveau siden 1980
I løbet af efteråret kommer blandt andre ’Far til fire – på hjemmebane’ og Henrik Rubens Genz’ ’Frygtelig lykkelig’. Sælger den ny ’Far til fire’-film lige så godt som forgængeren, hiver den 300.000 mennesker i biografen.

Med de øvrige premierer, vi har til gode, er det ikke urealistisk, at danske film ender et godt stykke over 3,5 millioner solgte billetter i år.

Det er kun sket to gange i løbet af de seneste 10 år, og før det skal man helt tilbage til 1980 for at finde biograftal på samme høje niveau.

Pressede producenter
Selv om der er jubles over de høje publikumstal, er det alligevel småt med begejstringen over indtjeningen på film.

»Det er fantastisk, at der er så mange, der ser danske film, men producenterne er meget pressede, og der er stor frustration«, siger sekretariatschef Klaus Hansen fra Producentforeningen.

Det store publikum bliver ikke omsat til store overskud – tværtimod.

Se grafik i stor størrelse nederst

Succeser løber akkurat rundt
Thura Film sendte to Ole Bornedal-film på markedet sidste år – ’Kærlighed på film’ og ’Vikaren’ – der hev henholdsvis 236.000 og 180.000 mennesker i biografen.

Forventningen til begge film var, at de ville trække omkring 200.000 mennesker i biografen og så gav et pænt overskud. De solgte det forventede antal billetter.

Alligevel har Thura Film ikke tjent noget på dem, oplyser producent Michael Obel.

»Vi kommer lige nøjagtigt til at skrabe pengene hjem. Og det er ikke godt nok med to succeser af den størrelse«, siger han.

Flere kunder, mindre indtjening
Når indtjeningen er så dårlig, hænger det blandt andet sammen med, at den offentlige filmstøtte er faldet betydeligt de sidste 10 år.

I 2007 udgjorde filmstøtten i gennemsnit 34 pct. af filmens budget. I 1999 lå støtten på 45 pct., oplyser Klaus Hansen fra Producentforeningen.

Samtidig tjener filmene mindre på dvd-markedet og på pay-tv. Ifølge Michael Obel er indtjeningen per dvd faldet med 10-15 kroner de seneste år.

Og betalingen fra pay-tv er faldet mellem en halv og en hel million kroner per film.

»Vi har flere kunder i butikken, vi får bare mindre for det«, konstaterer han.

»Strengere vilkår«
Samlet har en film som ’Vikaren’ mistet to-tre millioner i indtjening sammenlignet med, hvad samme film med samme publikumstal ville tjene ind for to-tre år siden, vurderer Michael Obel.

»Vi tjener ikke længere penge på de film, der skulle lappe hullerne efter film, som ikke går så godt. Den danske filmindustri bliver knækket, hvis man ikke kan tjene penge på det, man laver. Vi er nødt til at indrette økonomien, så folk ikke går konkurs ved at lave film«, siger han.

Ifølge Kim Magnusson, der er chef for Nordisk Film Production og formand for Producentforeningen, er der i dag mellem to og to en halv million kroner mindre per film.

»Vilkårene er blevet strengere«, siger han.

Færre filmproduktioner
Derfor er der behov for, at dansk film bliver tilført flere penge for eksempel i form af skattelettelser og forskellige former for momsfritagelse.

Det er også muligt, at man skal barbere antallet af filmproduktioner ned, siger Kim Magnusson.

Ellers vil vi se en masse billige produktioner, der ikke holder kvaliteten, forudser han. For nu er producenterne nødt til at indrette sig efter, at der er mindre indtjening per film.

Nimbus Film, der står bag årets absolutte publikumshit, ’Flammen & Citronen’ med 668.000 solgte billetter, har været nødt til at skære ned med 30 procent og fyre medarbejdere.

Adskillige andre produktionsselskaber er også trængte.

Få blockbustere
Ser man på listen over danske premierer i år, så er det kendetegnende, at relativt få film trækker rigtig mange i biografen, mens mange ikke trækker ret mange.

Frem til i dag har ni af de 17 premierefilm trukket mere end 100.000 i biografen og kun fire mere end 200.000.

Men kravet om, at dansk film bare må spænde livremmen ind, indrette sig efter forholdene og lave billigere film, holder ikke.

Det nedbringer ikke den store private andel i film, at de bliver billigere, fremhæver Michael Obel.

Og konkurrencen om markedet – ikke mindst fra amerikanske film – gør, at kvalitetskravene bliver højere og højere, pointerer han.

»De kan ikke alle sammen foregå på bagsædet af en taxi i hovedstaden. Ambitionsniveauet skal være højere og budgetterne følge med udviklingen«, siger han.

Sværere at tage chancer
Michael Obel forudser, at det bliver sværere de kommende år at lave kvalitetsfilm, fordi indtjeningen er så hårdt presset.

»Hvis den risikovillige kapital udgør for stor en andel af filmens budget, så er det enden på dansk filmproduktion«, siger Michael Obel.

På Det Danske Filminstitut kan direktør Henrik Bo Nielsen ikke love flere penge. Til gengæld er det hans klare opfattelse, at filmproducenterne er ved at ændre strategi.

»Det er som på alle andre områder, at kulturbegivenheder enten er meget store eller meget nicheprægede. Derfor har der været for mange film til 18-20 millioner kroner. Vi skal hen imod flere film til 8-10 millioner kroner og så nogle få dyre til 25-30 millioner kroner. Og det kan vi se, at producenterne er ved at indrette sig efter«, siger han.

Færre film, færre i biografen
Henrik Bo Nielsen tror ikke, at færre film er den rette løsning.

Færre film vil måske også give færre danskere i biografen.

Og det er nødvendigt med relativt mange danske film for at modstå det massive pres fra amerikansk film, mener han.