Han kan ikke lide det, det kan han bare ikke.

Han er et flinkt menneske og indser den kommercielle fornuft af pr, men han hader det:

»Hvis man kunne forestille sig, at man kunne slippe, ville I aldrig høre et ord mere fra min mund! Det er noget fis, at en skuespiller skal stille op og tale om sin film, det har altid generet mig. Jeg føler, at det trækker fra filmen«.

Men nu sidder han her så alligevel, Jesper Christensen.

»En større sikkerhed«
Fordi det er svært at slippe. Den 60-årige danske skuespiller tegner i stigende grad konturerne af en international succes. Underforstået:

Hvad bliver det egentlig til med Mads Mikkelsen, Thure Lindhardt og Nikolaj Coster-Waldau på den store arena?

Én ting er, at han spiller en af hovedrollerne, den danskfødte fotograf Pif-Paf-Puf i Jan Troells store svenske Oscarhåb, ’Maria Larssons evige øjeblik’, der havde premiere i fredags, men han gentager i denne fredags premiere, ’Quantum of Solace’, sin nylige triumf som James Bonds nyeste nemesis, Mr. White.

»Jeg har fået meget bedre tid«, siger Jesper Christensen, »og mærker en større sikkerhed i mit liv«.

Hvad betyder det, hvad tjener du på at medvirke i en Bond-film?

»Det er sådan noget, man er enig om ikke at sige offentligt«, siger Christensen, »men det betyder i hvert fald, at jeg har penge til et helt år. Jeg bliver ikke smidt ud af min lejlighed. Dét øjeblik er skubbet et år ud i fremtiden, og det er så fedt«.

Ind og ramme lyset
Det tog Jesper Christensen seks dage at afslutte optagelserne til ’Quantum of Solace’.

Lønnen var, som han siger det, »det, det koster at drive mit liv«.

Man fornemmer i de nye Bond-film, at der er blevet væsentlig større frihed til at skabe en figur for en karakterskuespiller.

»Den frihed kan aldrig komme i nærheden af den, man oplever hos en Per Fly! Han kan aldrig matches. Alene det at indspille på engelsk. Ligesom hvis jeg var blevet bedt om at spille på knaldende himmerlandsk. Eller svensk eller tysk. Det tager 90 procent af opmærksomheden hos en skuespiller. Med Martin Campbell, der instruerede ’Casino Royale’, den første af de nye Bond-film, var det meget: Stå der! Gå der! Det gjorde vi meget grin ad, det var som at være på en tidsrejse tilbage til 1980’erne, som dansk film før Dogme 95, hvor man går på mærker, der er tegnet på gulvet, og lige skal ramme det der fantastiske lys, nogen har lavet på settet. Det er en koreograferet virkelighed, der virker lidt gammeldags i dag«.

»Den nye Bond er sårbar«
Men Marc Forster, den schweiziske instruktør, der efter ’Drageløberen’ overraskende blev hentet ind for at instruere ’Quantum of Solace’, er af en anden støbning end Campbell:

»Han er meget mere en skuespillers instruktør«, siger Jesper Christensen,

»»Hvad kunne du tænke dig at gøre?«, spørger han. Og han er glad for improvisation, hvilket for en skuespiller er fuldstændig vidunderligt. Dertil havde man en fornemmelse af, at han nærmest ville have lagt filmen ned, hvis vi var løbet ind i modstand mod vores måde at gøre tingene på«.

Det har været diskuteret vidt og bredt, hvorvidt de to seneste Bond-film har været radikale brud med en 007-tradition gennem 40 år fra ’Dr. No’ til og med ’Die Another Day’ i 2002. Og den er Jesper Christensen, 007’s nyeste nemesis, helt med på:

»De to film, jeg har medvirket i, har sagt farvel til den humor, der havde præget Bond-traditionen, og som jeg aldrig har brudt mig meget om. Den nye Bond er sårbar, han kan rammes. Han er ikke pisseklog«.

Positionering
Når du siger ja til at medvirke i f.eks. en Bond-film, er det så primært pengene eller den kunstneriske udfordring, du siger ja til?

»Det er nøjagtig, som når fodboldspillere siger ja til VM, fordi det er sådan et stort udstillingsvindue. Og det har jeg brug for. Jeg har brug for, at mange ser mit ansigt. Det er det, man kalder positionering, men rollen, Mr. White, er meget skæg. Selv om jeg i den nye film kun har én rigtig god scene i starten og så bare kommer forbi én gang mere for lige at vinke mod kameraet«.

Siden sin debut på film i ’Strømer’ i 1976 har Jesper Christensen været et etableret navn inden for dansk film og har sideløbende været et af dansk teaters stærkeste kort.

Han var med i Jan Troells fællesnordiske ’Hamsun’ i 1996, men der har altid været lidt fætter-kusine-fest over skandinavisk film.

Livlæge for Leopold
I 2001, efter den internationale succes med Lone Scherfigs ’Italiensk for begyndere’, hyrede Jon Avnet ham som officer til sit stort anlagte, stjernebesatte holocaustdrama ’Uprising’ om nazimodstanden i Warszawa 1944, og i 2005, som 57-årig, rykkede han et nøk op på karakterskuespillernes verdensrangliste i Sydney Pollacks politiske thriller ’The Interpreter’.

Jesper Christensen har ikke skrevet kontrakt på flere James Bond-film, men han er med i den amerikanske ’The Young Victoria’ af Jean-Marc Vallée.

Filmen, der er skudt færdig, men ikke har fået premiere endnu, handler om den politiske alliance mellem den unge kronprinsesse Victoria, senere dronning, og den tyske prins Albert. Jesper Christensen spiller livlæge for kong Leopold af Belgien.

Quantum of Solace har dansk premiere i morgen.