Noget skal ske med Jellingstenene, og det skal ske hurtigt, fordi de er ved at smuldre væk efter et årtusinde i dansk vind og vejr:

Enten skal stenene erstattes af kopier, mens originalerne flyttes til sikker opbevaring.

Eller også skal der bygges en klimaskærm – for eksempel af glas – omkring de originale sten, der i dag står lige ved indgangen til Jelling Kirke.

Fugtproblemer
Nationalmuseets direktør, Per Kristian Madsen, vil ikke gå i detaljer med, hvilken løsning han foretrækker, før Unesco er kommet med en indstilling – formentlig inden for et par uger.

På et informationsmøde i Jelling i sidste uge nævnte han muligheden for at flytte stenene og erstatte dem med kopier.

Til Politiken siger han om glashusløsningen:

»Man skal huske på, at man med et glashus skaber en drivhusatmosfære med deraf følgende fugtproblemer«.

Nej tak til kopiløsning
Gunni Højvang, formand for Jelling Kirkes menighedsråd, er ikke meget for tanken om at erstatte stenene med kopier:

»Jeg synes, man skal gå meget langt for at lade stenene blive, hvor de står nu. Det er jo hele stedet, med sten, kirke og kæmpegravhøje, der er optaget på Unescos liste, og det unikke er netop, at tingene ligger samlet«, siger Gunni Højvang, som sammen med andre lokale peger på et glashus rundt om stenene som løsning.

Jellingstenene er rejst af henholdsvis Gorm den Gamle og hans søn Harald Blåtand for over 1.000 år siden.

Forslag fra Unesco
De er sammen med to nærliggende kæmpegravhøje og Jelling Kirke optaget på Unescos liste over verdens kulturarv.

Og netop Unesco, FN’s organisation for kultur, uddannelse og videnskab, kommer i løbet af kort tid – formentlig en til to uger – med deres forslag til en løsning.

I mellemtiden diskuterer de danske eksperter og indbyggerne i Jelling heftigt stenenes fremtid.

Hovedproblemet for stenene er, at fugt og regnvand i århundreder er trængt ind i revner og hulrum.

Tilstanden »yderst kritisk«
Når temperaturen om vinteren falder til under 0 grader, sker der frostsprængninger, og der dannes nye revner.

Nationalmuseet offentliggjorde i marts i år en rapport om Jellingstenenes tilstand.

Heri hedder det om den mindste – og ældste – sten, at bevaringstilstanden er »yderst kritisk«, og at der kræves »snarlig handling«, hvis stenen skal reddes.

Den store sten har det lidt bedre, men bevaringstilstanden vurderes alligevel af Nationalmuseet til at være »bekymrende«.

»Vi står ganske enkelt ved grænsen for, hvad stenene kan holde til«, siger direktør Per Kristian Madsen.

Så langt er menighedsrådsformand Gunni Højvang helt enig.

Eksperterne har ret, og Nationalmuseet har ikke overdrevet i deres rapport, siger han.

»Men jeg nægter at tro på, at man i 2008 ikke skulle kunne lave en glaskonstruktion, hvori man kan styre klimaet, så der ikke opstår fugtproblemer«, siger han.

Plads nok til kisterne
Et andet forslag fra en borger i Jelling går på at løfte stenene ind i kirken gennem et hul i taget.

Der er nemlig også et andet problem ved at bygge et glashus eller en anden konstruktion rundt om stenene på deres nuværende placering, har Nationalmuseets direktør anført.

Stenene står nemlig så tæt ved indgangen til Jelling Kirke, at adgangsforholdene vil blive væsentlig forringede.

Menighedsrådsformand Gunni Højvang mener til gengæld, at der er plads nok.

Pest eller kolera
Det mest pladskrævende er, når man skal have kister ud og ind af kirken, og det vil man stadig kunne, selv med et glashus.

Han kalder situationen »et valg mellem pest og kolera«, for hverken et glashus eller flytning er en lykkelig løsning.

Det er Kulturarvsstyrelsen, der i sidste ende skal beslutte, hvad der skal ske med stenene.

Vicedirektør Anne Mette Rahbæk fra styrelsen har ikke været til at træffe, men ifølge Vejle Amts Folkeblad har hun udtalt på et informationsmøde i Jelling i sidste uge, at stenene under alle omstændigheder bør blive i Jelling.