Den midaldrende astronom Tycho Brahe ligger i sygesengen, afkræftet og med mange smerter.

Efter et middagsselskab har han fået ondt i maven, og den pludselige sygdom er nu ved at tage livet af ham.

Ved hans side sidder en fjern slægtning, Erik Brahe.

Selv om han først mødte den verdensberømte danske astronom et par måneder tidligere, er det i Erik Brahes arme, Tycho Brahe udånder.

Erik Brahe ser til med medlidenhed.

Brahes morder
Men også med en stor portion anger.

For den svenske diplomat havde egentlig ikke lyst til at indtage den rolle, som han i al hemmelighed var blevet tildelt.

Rollen som Tycho Brahes morder.

Dette kan være den sande historie om, hvordan Danmarks største renæssancegeni døde som 55-årig i et palæ i Prag 24. oktober 1601.

Det mener i hvert fald Peter Vinilandicus Andersen, professor og forsker i tysk middelalder ved Université de Strasbourg.

Forklædt som sygdom
I mange år har historikere og historieinteresserede diskuteret de mystiske omstændigheder omkring Tycho Brahes død, og nu mener Vinilandicus, at han har gjort en opdagelse, som sandsynliggør en teori, han har haft i flere år.

Nemlig at Tycho Brahe blev myrdet.

Og at den danske konge Christian IV muligvis kendte til giftmordet, der var forklædt som en pludselig sygdom.

Samvittighedsnag
Peter Vinilandicus Andersen er nemlig stødt på en hidtil overset dagbog i det svenske rigsarkiv, skrevet af Erik Brahe.

»Det fremgår efter min mening fuldstændig utvetydigt, at den her dagbog tilhørte personen, der myrdede Tycho Brahe. I dagbogen beskriver Erik Brahe, som er ved Tycho Brahes dødsleje i dennes sidste dage, at han har samvittighedsnag. Desuden fremgår det, at han flere gange mødes med en dansk hertug, der tvinger ham til Prag, hvor Tycho Brahe lever på det tidspunkt«, siger Peter Vinilandicus Andersen.

I eftermiddag fremlægger han sin teori på Det Franske Institut i Prag.

Vinilandicus’ teorier har tidligere mødt kritik blandt danske historikere. Og et egentlig forsvar bliver også herhjemme afventet med spænding.

Sprængt blære en skrøne
Tycho Brahes død har været meget omdiskuteret igennem tiden, og mange teorier er blevet præsenteret.

Skrønen har i mange år lydt, at den midaldrende astronom døde af en sprængt blære, fordi han havde holdt sig for længe under et middagsselskab.

Flere læger har afvist den teori, fordi det rent medicinsk ikke kan lade sig gøre.

I 1991 fandt man rester af kviksølv og calcium i astronomens skæg.

Kviksølv
Og senere analyser af Tycho Brahes hår viser, at den verdensberømte videnskabsmand indtog en dødelig dosis kviksølv dagen før sin død.

Nogle forskere mener at kunne påvise, at det helt præcist var 13 timer inden dødstidspunktet, at Tycho Brahe drak den dødelige dosis kviksølv.

Disse undersøgelser afstedkom straks helt nye teorier.

Siden 1991 har den dominerende teori været, at Tycho Brahe havde fejlmedicineret sig selv med kviksølv. Ud over at beskrive planeternes bevægelser på stjernehimlen var den danske videnskabsmand nemlig kendt for at blande medicin og helbredende miksturer.

Fejlmedicinering er »en vanvittig teori«
Og i enkelte af disse indgik små doser af kviksølv.

Men den teori afviser Peter Vinilandicus Andersen:

»Den teori er vanvittig. På det tidspunkt havde Tycho Brahe fremstillet medikamenter i over 30 år, uden at nogen var kommet til skade. Han havde fremstillet medicin til Frederik II, den tyske kejser og forskellige adelsmænd. Det ville desuden være verdenshistoriens første uagtsomme kviksølvselvmord«.

Peter Vinilandicus Andersen er langtfra alene om at tro, at der derfor må være tale om et giftmord.

Kongen havde motiv
Problemet med teorien er bare, at det har vist sig svært at finde personer i astronomens omgangskreds med et holdbart motiv til at begå mord.

I 2004 udkom en bog, der argumenterede for, at Tycho Brahes assistent, Keppler, skulle have myrdet Brahe. Men hans motiv for at gøre det er temmelig tyndt, mener de fleste.

Men en, der havde et motiv til at myrde Tycho Brahe, mener Peter Vinilandicus Andersen, var Christian IV.

Og her kommer vi så til Tycho Brahes fjerne slægtning, Erik Brahe.

Indtil 1599 fungerede Erik Brahe som diplomat i Sverige for den polske konge Sigismund, der indtil da også var konge af Sverige.

Han var katolik, og da den svenske borgerkrig imellem katolikkerne og protestanterne nåede sin afslutning, forlod Erik Brahe den katolske lejr og fik lov at være på de sejrende protestanters side.

Afhængig af svenskerkongen
Betingelsen var, at han påtog sig rollen som hoveddommer og dermed underskrev sine tidligere kampfællers dødsdom.

En rolle, der gav ham mange fjender i begge lejre og gjorde ham dybt afhængig af den svenske konges nåde.

Peter Vinilandicus Andersen mener, at hertug Hans af Holsten, der havde forbindelser til Christian IV, tvang Erik Brahe til at myrde Tycho Brahe i Prag ved at bilde ham ind, at Erik Brahe var faldet i unåde hos den svenske konge.

Dagbogen dokumenterer Erik Brahes samvær med Tycho Brahe i dagene op til hans død.

Den indeholder samtidig nogle angrende bønner om syndsforladelse og udbrud som »Sankt Jakob, red min skrøbelige krop fra det onde!« i månederne op til dødsfaldet.

Upopulær ved hoffet
Og så dokumenterer den adskillige møder med den danske hertug Hans i samme periode.

Hertug Hans var svoger til den unge kong Christian IV.

Kongen havde inddraget en lang række økonomiske privilegier, som Tycho Brahe havde nydt godt af under Frederik II.

Og Tycho Brahes arrogance og hans misligholdelse af et kongeligt gravkammer i Roskilde havde gjort ham umådelig upopulær ved hoffet.

»Hele den periode, hvor Erik Brahe er i Prag, skriver han flere gange i sin dagbog, ’hvorfor skal jeg gøre det her’, ’jeg har ikke lyst’, osv. Han beder om syndsforladelse og tilkendegiver, at han bliver tvunget ud i det. Det er hertug Hans, der får Erik Brahe til Prag, men jeg kan ikke se, at Hans skulle have noget udestående med Tycho Brahe. Men det har Christian IV til gengæld«, siger Peter Vinilandicus Andersen.

Dagbogen, mener han, skaber også for første gang en mulig forbindelse imellem Tycho Brahes død og kong Christian IV. Kongen stod sandsynligvis ikke selv for detaljerne omkring mordet, men:

»Det er usandsynligt, at nogen i Danmark har kunnet gennemføre et lejemord uden kongens medvidende. Og man kan ikke forestille sig, at kongens rådgivere kan have iværksat det uden kongens direkte ordre«, siger Peter Vinilandicus Andersen.

»Ingen tradition for den slags lejemord«
Den danske historiker og forskningschef ved Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Steffen Heiberg, er spændt på at se dagbogen med Erik Brahes bekendelser og egentlige beviser fra Peter Vinilandicus Andersen.

For ifølge ham virker det ikke sandsynligt, at Christian IV skulle kunne kobles til Tycho Brahes død.

»Jeg synes, det virker ret usandsynligt, og jeg kan ikke se, hvilket motiv Christian IV skulle have for at ville Tycho Brahe til livs. Tycho Brahe er jo ikke noget problem. Han er ude af landet, og rent økonomisk havde Christian IV inddraget både Hven og Tycho Brahes len. Desuden var der slet ikke tradition for den slags lejemord i nordisk renæssance«, indvender Steffen Heiberg, der i 2006 skrev en biografi om Christian IV.

»Men lad os nu se, hvad der rent faktisk står i dagbogen. Jeg vil ikke afvise noget på forhånd. Men hvis Peter Andersen havde et bevis, hvorfor er han så ikke ude med det allerede. Det ville jo være en stor sensation«, siger Steffen Heiberg.

En af de største
Grunden til, at mange forskere er så interesserede i Tycho Brahes død, er både de mystiske omstændigheder omkring hans død, og at der er tale om en af danmarkshistoriens vigtigste personligheder, siger Steffen Heiberg.

»Tycho Brahe er en af alle tiders største videnskabsmænd. Hvis man ser på danskere, der virkelig har betydet noget internationalt, så er det H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, Niels Bohr og Tycho Brahe. Han er oppe i den helt store eliteklasse. Han blev betragtet som geni på linje med Da Vinci. Tycho Brahe har i sin forstand godt nok betydet mere for den videnskabelige udvikling«, siger Heiberg.

»Og det er klart, at når en vigtig personlighed dør under uforklarlige omstændigheder, så tiltrækker det en del konspirationsteorier«.

»Christian IV's regeringsperiode var katastrofal«
Spørger man Peter Vinilandicus Andersen, betyder opdagelsen af Erik Brahes dagbog ikke bare en mulig opklaring af Tycho Brahes mystiske død, men også et vigtigt opgør med dansk historieskrivning.

»Jeg mener, at historieskrivningen om Christian IV har været langtfra objektiv de sidste 400 år. Han er blevet forherliget som heltekongen på en meget subjektiv måde, og man har nedtonet, at hans regeringsperiode har været katastrofal for Danmark. Og jeg håber, at denne historie giver anledning til en anden vurdering af hans regeringsperiode«, siger Peter Vinilandicus Andersen.

»Nu er han helten i vores nationalsang, og jeg ved ikke, hvordan man vil have det, når man synger den i fremtiden, hvis man har en stærk mistanke om, at han var morder«, siger Peter Vinilandicus Andersen.

Han kommer til Planetariet i København 15. januar for at holde foredrag og vise sider frem af Erik Brahes dagbog.