Det ser så legende let ud, når David Letterman, Jay Leno eller Jon Stewart gør det på deres måde: blander comedy og dagsaktuel skarp journalistik til en cocktail så sublim som en velblandet Manhattan.

På en gang skarp, sød, stærk, berusende og bittert krydret.

Men det er sværere, end det ser ud. Og derfor lykkes det da også kun sjældent, når det forsøges uden for genrens hjemland, USA.

Det er TV 2 Zulus ’Zulu Late Night, Live’ desværre et alt for godt eksempel på.

Fire værter
Programmet, der sendes ugens fire første hverdage klokken lidt i elleve, har fire værter, som alternerer og blander sig indbyrdes:

Den diabolske Brian Mørk, den skøre og lidt skingre Jonas Schmidt, den joviale og lettere brovtende MC samt det kvindelige indslag, Signe Molde, som blandt andet har gjort sig bemærket i ungdomsprogrammet ’Rundfunk’, lavet børnefjernsyn og deltaget i ’Varm på is.

Og de er alle fire teknisk glimrende værter:

De forstår at være på skærmen, kameraet kan godt lide dem, og de kigger de rigtige steder hen på de rigtige tidspunkter.

Fedtfri hønsesalat
Studiet er indrettet a la New York med pudsede murstensvægge og en grim upraktisk sofa i midten.

Og som festfyld har man indforskrevet et liveband med navnet Tobacco, der synger og spiller til de journalistiske løjer.

Ensemblet fremfører også titelmelodien, hvor omkvædet vist nok lyder »Det’ live, det’ live, det’ live«, men snildt kan opfattes som det langt mere korrekt deklarerende »det’ light ...«.

For programmet er vitterlig at ligne med fedtfri hønsesalat. Det ser stort set ud som den rigtige vare, men mangler substans, tyngde og egentlig smag.

Pinlige platheder
I løbet af den første uge var gæsterne så forskellige typer som skuespilleren Nicolas Bro, soldaten B.S. Christiansen, ’Go’morgen Danmark’-værten Anders Breinholt, stand-upperne Lasse Rimmer, Jakob Tingleff og Rune Klan, rapperen ’Jøden’ samt en mester i højdepisning med mere.

Og ud over gæster bydes der på ’comedy’ i form af videoindslag som ’guide til mobning på arbejdspladsen’ og et kursus i kinesisk.

De to sidstnævnte elementer er ikke alene umorsomme; de er decideret pinlige i al deres puerile plathed. Med mindre man synes, at ord som ’tissehul’ i sig selv er grinagtige.

Ævlebævle
Men det alvorligste problem er, at værterne ikke formår at få noget hverken journalistisk interessant eller morsomt ud af ellers glimrende gæster.

Hvilket skyldes, at de tilsyneladende ikke for alvor kan bestemme sig til, om de vil spille komedie selv eller være i dialog med gæsterne.

Der mangler journalistisk fokus. Resultatet er en uskøn omgang ævlebævle, som da har sine øjeblikke, men mestendels er at ligne med adspredt cafekonversation.

Og det er altså i reglen ikke specielt spændende at lytte til andre menneskers indforståede samtaler, med mindre der virkelig er kød på bordet.

Spildte muligheder
Tag nu Lasse Rimmer.

Han er et knivskarpt hoved, velformuleret som få – og har hovedrollen i Ole Bornedals kommende film.

Det burde være rigeligt til at skabe en spændende snak. Men nej.

Det sandede til i åndede vittigheder, og det så faktisk ud, som om han hellere ville have været hjemme hos sin familie.

Det kunne også have været virkelig interessant med en åben snak med den tidligere sorte spejder, Breinholt, om, hvordan det er at komme fra asken og i ilden og blive skældt hæder og ære fra, fordi man ikke er Ole Stephensen, men nej.

Og Jakob Tingleff fik aldrig lov til at folde sine anekdoter ud, fordi værterne hele tiden skulle blande sig. Spild af tid og talent var det.

Lukker sig om sig selv
Ugens eneste morsomme indslag var, da Nicolas Bro skulle instruere Signe Molde og MC i at spille en scene fra ’Krøniken’. Det havde elementer af god skolekomedie.

Et andet kritisabelt forhold er, at hele universet er lukket om sig selv.

Det er stort set TV 2 Zulu-personer, som taler med andre TV 2 Zulu- eller bare TV 2-personer, og det er tydeligvis et væsentligere udvælgelseskriterium end reel aktualitet.

Men det har den hage, at det bliver indforstået. Og når dette så tilmed dyrkes, får udsendelsen karakter af klubværelse med publikum.

Materialet er der
Så én ting er, at ingen af værterne er David Letterman eller Jay Leno.

Det kan man ikke bebrejde dem. Men derfor kunne de godt lave et skægt, spændende og kantet talkshow til dem, der synes, DR 2’s ’Deadline’ er for seriøst og ikke interesserer sig nok for americana til at se ’The Daily Show’. Materialet er der.

Og nu har de i det mindste studiet. Så er det alene op til værterne og redaktionschefen at tage sig sammen og gøre det.

Hvis ikke det sker, anbefaler vi at gå tidligt til køjs.