I efterkrigstiden oplever Amerika sit andet goldrush.

Befolkningen i Europa hungrer efter amerikansk kultur. Derfor valfarter repræsentanter fra forlag i alle størrelser til Staterne for at sikre sig udgivelsesrettighederne til amerikansk litteratur. Både bøger og tegneserier.

En af dem er 42-årige Dan Folke – en mand med pænt friseret sideskilning og jakkesæt, som man har på, når man er underdirektør i Forlaget Gutenberghus. Dan Folke har taget færgen via London til USA, hvor han skal mødes med de to brødre Roy og Walt Disney for at sikre rettighederne til at udgive tegneseriebladet Walt Disney’s Comics & Stories i Skandinavien.

Selv om Gutenberghus er et lille trykkeri på dette tidspunkt, lykkes det alligevel Dan Folke at få rettighederne i hus for næsen af flere store forlag, blandt andet svenske Bonniers. Anders And & Co er født.

Oplaget falder og falder
I dag er Gutenberghus blevet til Egmont, som er verdens største producent af Anders And-tegneserier. Selskabets netværk af freelancetegnere skaber årlig 2.400 sider med tegneserier til 25 lande.

Men Egmont har svært ved at få nutidens børn til at involvere sig i Anders And. Bladets oplag falder. Sidste år kom det hidtidige lavpunkt, da oplaget nåede kun 55.000 eksemplarer.

Det er et af de kraftigste oplagsfald inden for ugemagasiner. I bladets storhedstid trykte Egmont 200.000 eksemplarer om ugen.

»Anders And er blevet en hyldevare blandt usædvanlig mange hyldevarer. Det ligger i benhård konkurrence med computerspil, tv-kanaler og ikke mindst internettet, hvor børn kan være aktive på en måde, som ikke er set tidligere«, forklarer tegneserieekspert og indehaver af galleriet comicart.dk Peter Hartung og fortsætter:

»Jeg tror, at tiden er løbet fra Anders And. Men jeg kan heller ikke se, hvordan det skulle følge med tiden«.

Cigarer og revysange
Ingen ved i præcise detaljer, hvordan det lykkedes den ukendte Dan Folke at overbevise Disneybrødrene om, at et lille trykkeri i Danmark skulle udgive Anders And & Co. i Skandinavien.

Men historien, som den er blevet fortalt videre i Egmont gennem årene, siger, at vi skal helt tilbage til 1931 for at finde svaret. Det år mødes to unge mænd i en lille bar i Californien.

Den ene er Dan Folke, som er 25 år, men allerede har været medforfatter på flere kendte revysange, blandt andet ’Glemmer du?’ og ’Gå med i lunden’.

Den anden er Walter Elias Disney, som alle kalder Walt. Han er 31 år og har netop opnået stor succes med Mickey Mouse i tegnefilmen ’Steamboat Willie’, og nu arbejder han på kortfilmen ’Flowers and Trees’, som senere vil skaffe ham den første af mange Oscars. De to mænd ryger et par cigarer og hygger sig omkring klaveret, hvor Dan Folke spiller nogle af sine sange for Walt Disney.

Da aftenen er overstået, går de hver til sit og mødes først igen 17 år efter i 1948, da Dan Folke ankommer til Walt Disney Productions i Burbank, Californien, for at forhandle aftalen om Anders And & Co. på plads med Walt og Roy Disney. Det siges, at de tre mænd igen samler sig rundt om klaveret, hvor Dan Folke spiller flere af sine revynumre.

Noget ekstraordinært er der i hvert fald sket, for Dan Folke vender hjem med rettighederne til Anders And & Co. og et venskab med de to brødre.

Kontrakt på hele Skandinavien
Kontrakten med Disney lyder på hele Skandinavien, men i begyndelsen udkommer Anders And & Co. kun i Sverige og Norge. På grund af krigens papirrestriktioner må danskerne vente.

Da Anders And & Co. endelig udkommer 1. marts 1949, er det en bragende succes. Oplaget på 103.000 eksemplarer bliver revet af hylderne, selv om bladet er næsten dobbelt så dyrt som andre blade.

De gode salgstal skyldes ikke mindst en vellykket annoncekampagne, som skal berolige nervøse forældre, der frygter, at deres børn vil blive lokket i fordærv af den grumme tegneserieverden.

»De kan rolig lade Deres børn læse månedsbladet Anders And & Co. med Walt Disneys morsomme tegneserier. Bladet indeholder aldrig noget usmageligt eller overspændt, og hvert nummer er redigeret og bearbejdet af en kendt dansk pædagog«, står der for eksempel i en annonce fra 1950.

Forældrene køber bladet
De mange forbehold kan måske virke fjollede i dag, men ifølge tegneserieekspert Peter Hartung var de nødvendige:

»I pædagogiske kredse i 1940’erne og op gennem 1950’erne var der en negativ holdning til tegneserier. Det har man så kompenseret for med denne tekst, som skal ses som et svar på datidens kritik«, forklarer han.

I dag er tiderne dog skiftet. Nu er det forældre, som holder Anders And-bladet i live ved at pushe det til deres børn og børnebørn.

»Det er voksne, som selv har læst bladet som børn og nu giver det videre til deres børn. Der er ikke mange 6-7-årige, som plager deres forældre om et blad i dag«, forklarer Peter Hartung.

Alt er ved det gamle - næsten
De voksne mennesker har også god grund til at holde fast i bladet af nostalgiske grunde, for ifølge redaktionschef på Anders And & Co. Katja Haargaard er der ikke sket store ændringer i de sidste 60 år.

Persongalleriet er blevet skåret lidt ned. Der er kommet lidt mere action i billederne. Og Anders And slår ikke længere Rip, Rap og Rup, når de laver ballade. Men historierne er stadig de samme.

»Anders Ands grundkarakter har ikke ændret sig. Det er også det vigtigste, når nye forfattere skal skrive for bladet. Anders And har de samme karaktertræk, som han havde dengang. Dem piller vi ikke ved«, siger Katja Haargaard.

Konkurrence om opmærksomheden
Men hvis bladet stadig er det samme, så må det vel være børnene, som er skyld i de dårlige tal.

Ifølge professor i børnelitteratur Torben Weinreich fravælger den nye generation blandt andet den iltre and og hans venner på grund af den skærpede konkurrence om børnenes opmærksomhed.

»Selve mediet er mindre interessant for børn i dag, fordi de har så mange andre muligheder for at få historier fortalt i billeder, både på tv og i stigende omfang også computeren«, forklarer Torben Weinreich.

Men han mener også, at målgruppen for Anders And & Co. er blevet mindre af andre grunde.

»Barndommen er blevet forkortet. Børn træder ind i en ungdomsidentitet tidligere i dag, måske endda helt ned til 10-års alderen. De lytter til ung musik og klæder sig i samme tøj som unge«, siger Torben Weinreich.

Børn opfører sig som teenagere
Det kan serieeksperten Peter Hartung nikke genkendende til:

»Som kulturforbruger opfatter min 8-årige datter sig ikke som barn, men som teenager. Når hun tænder for Disney Channel, er det ikke for at se tegnefilm. Det er for at se unge piger, som sminker sig og tager til Indien. Men jeg ville nok være mere tryg, hvis min datter læste Anders And-blad i stedet for at være teenager«, siger Peter Hartung.

Hvis Anders And & Co. skal fejre et 120-års jubilæum, mener han, at bladet skal digitaliseres i en eller anden forstand.

Det er Egmont også begyndt at gøre, blandt andet ved hjælp af mobiltjenester og den hastigt voksende hjemmeside andeby.dk, som skal bringe bladet ind i det 21. århundrede. Men Katja Hedegaard holder fast i, at bladet skal fortsætte i papirform.

»Bladet kan ikke fungere som digitalt medie alene. Man kan ikke læse det på nettet. Hvis du skal hygge dig med en Anders And-historie, så skal du have bladet i hånden«, mener Katja Hedegaard.

Grundlæggerens død
Dan Folke når aldrig selv at opleve den store succes med Anders And & Co. I 1953 får han en kræftsvulst i hjernen og bliver opereret i Stockholm.

Operationen kurerer dog ikke den nu 48-årige direktør, som ofte må sygemelde sig. I efteråret 1954 meddeler Dan Folkes læge ham, at han skal opereres igen, hvis han vil overleve sin sygdom.

En septemberdag siger han til sin kone, at han vil gå en aftentur for at trække noget frisk luft. Han lader sin jakke hænge på knagen og efterlader sin tegnebog og fyldepen i det store hus i Hellerup.

Dan Folke vender aldrig tilbage fra sin gåtur, og en storstilet eftersøgning bliver sat i gang, hvor mange af medarbejderne i Gutenberghus hjælper til på den ene eller anden måde. 16. september, en uge efter hans forsvinden, finder den verdensberømte sejlsportsmand Paul Elvstrøm liget af Dan Folke i Svanemøllebugten.

Efter Dan Folkes død fortsætter Anders And-bladet med at vokse. I 1956 beslutter Gutenberghus at udgive bladet hver 14. dag. Og tre år efter bliver bladet relanceret igen, denne gang som ’Verdens sjoveste ugeblad’.

I 1976 topper succesen med et oplag på 214.189 blade. Det er større end datidens søndagsoplag for både Politiken og Jyllands-Posten og nok til at gøre Anders And til det fjerdestørste ugeblad i Danmark.