Der var engang, hvor der var så yndigt ude på landet. Selv grimme ællinger forvandlede sig til svaner, og bønderne befriede sig for stavnsbåndet, fandt fælles styrke i andelsbevægelsen og ny viden på højskolerne. Imens hyggede Nora Malkeko sig på egnen, og romantikken flød sammen med sødmælk langt ind i danske romaner og film.

Nu er gårdene blevet til bedrifter. Med længere afstand mellem sig står de og knejser over markerne som små industrier, der sender en grufuld lugt af svinemøg op mod den grå himmel og kvælstof ned i grundvandet og ud i vandløbene.

Bønderne har skiftet navn til producenter og knokler som gale på hver sin computerstyrede bedrift uden tid til eller tanke på hverken fællesskab eller kultur. Imens flyder mørke, paranoia, isolation og nedture fra landet som fossende gylle ind i danske romaner og film.

Personlige referencer
»Historien om dansk landbrug og den kultur, der er rundet af det, er vores store, fælles fortælling i Danmark. Den har været væsentlig – også for hele vores velfærdssamfund – og det er den sådan set stadigvæk. Fortegnet er bare lidt anderledes«, siger Johannes Nørregaard Frandsen, leder af Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet.

LÆS OGSÅ Der er ikke meget 'bonderøv' tilbage i landbruget

Han er selv født på landet i Vestjylland og har speciale i litteratur om og inspireret af landbrug. Johannes Nørregaard Frandsen er på ingen måde overrasket over, at hele 64 procent af danskerne mener, at »dansk landbrug har haft stor betydning for dansk kulturhistorie«, ifølge den undersøgelse, Megafon har foretaget for Politiken og TV 2.

»Vi har alle personlige referencer til landbruget og livet på landet. Og hvis det ikke er nok, tager store dele af dansk litteratur og film udgangspunkt i landbruget og vandringen fra by til land. Den person, jeg kalder fraflytteren, er måske den vigtigste skikkelse i dansk litteratur i de sidste 100 år«, mener professoren.

Fra land til by
Ifølge professoren er kunsten fulgt med landbrugets og samfundets udvikling. Forfattere som Jeppe Aakjær og Johannes V. Jensen skildrede almuesamfundet på landet. Efter dem kom mere politisk bevidste forfattere som Hans Kirk og Martin A. Hansen med andelsbevægelsen.

LÆS OGSÅ Danskernes yndlingsemne på museum

»Landbruget var i gamle dage selve grundlaget under Danmarks økonomi. Da industrialiseringen tog fart i 1870-80, stod den sådan set også på skuldrene af landbruget. En meget væsentlig del af industrialiseringen foregik ude på landet, hvor der blev bygget mejerier, slagterier og sådan noget«.

»Da jernbanen kom til, opstod der nogle vigtige stationsbyer som Billund, Grindsted og Bjerringbro, hvor industrialiseringen tog fart efter Anden Verdenskrig. De arbejdere, der søgte ind til dem og til storbyer som København, kom fra landet. De var så at sige blevet tilovers i landbruget«, mener Johannes Nørregaard Frandsen.

Samarbejde mellem bønder og arbejdere
Dermed var fraflytningsprocessen i gang, og nye identiteter blev skabt. Landarbejdere blev til byboer, og Socialdemokratiet voksede. Ifølge Johannes Nørregaard Frandsen er skabelsen af det sociale fundament under velfærdssamfundet netop også et resultat af samarbejde mellem bønder og arbejdere.

»Der skete noget historisk vigtigt, da Socialdemokratiet i 1930’erne kom med programmet ’Danmark for Folket’ og indgik en stor socialreform med bønderne i Venstre. Da tog bønder og arbejdere hinanden i hånden og vedtog at holde et sikkerhedsnet op under de svageste i det danske samfund«, siger han.

’Fraflytterskildringen’
Med den reform og den fortsatte industrialisering fortsatte udviklingen fra land til by. Og dermed begyndte det, Johannes Nørregaard Frandsen kalder ’fraflytterskildringen’, at spille en mere væsentlig rolle i dansk litteratur.

LÆS OGSÅ Ny rejsebog giver os Danmark tilbage

»Allerede folk som Thøger Larsen og Johan Skjoldborg fortæller om det at være fra landet, men ikke at være der længere. Den skildring fortsætter helt op til moderne forfattere som Jens Smærup Sørensen, Kirsten Thorup og Knud Sørensen. De fortæller om den kultur, de er rundet af, men som er gået nedenom og hjem. De har bevidstheden om den kultur med sig, men de har forladt den«.

»Ellers kunne de ikke beskrive den, som de gør. Smærup Sørensen kunne bogstaveligt talt ikke have skrevet ’Mærkedage’, hvis han havde valgt at sidde på traktoren derhjemme. Det er fraflytterne, der har det overblik, distancen giver. De har fortalt historien om det moderne Danmarks tilblivelse«.

’Matador’s idyllisering
Det er dog ikke kun i litteraturen, at de, der har forladt dansk landbrug, har sat sig kulturelle spor. Mens Danmarks Radio var mest udskældt for at være styret af ’de røde lejesvende’, som Erhard Jakobsen kaldte medarbejderne, serverede public service-stationen udviklingshistorien for danskerne i ’Matador’.

LÆS OGSÅ Smuk debut har sans for det mindste

»Det er jo morsomt, når man nu havde så travlt med at beskylde DR for at være venstresnoet. Men efter den rene fortælling i ’Matador’ er billedet af livet på landet blevet forvrænget. Det er sket med romanerne om fortrængning og paranoia som i Ida Jessens forfærdelige historier om, hvad der kan ske derude. Anders Thomas Jensen film ’De grønne slagtere’ leger med de samme sindbilleder«.

»I moderne dansk litteratur og film er det snarere vrangbilleder end realiteter, vi præsenteres for ude på landet. Indimellem læner det sig ligefrem op ad stereotyper og karikaturer og bruger i virkeligheden samme fortællemæssige kneb som Dan Turèlls fortællinger fra Vesterbro. Dem er der formentlig heller ingen, der tager for pålydende«, mener Johannes Nørregaard Frandsen.

Den indre bonde
Alt sammen er efter Johannes Nørregaard Frandsens opfattelse udtryk for, at det velfungerende liv på landet og landbruget »er styrtet sammen og ikke længere bæres af traditioner«. En positiv, moderne roman eller film om livet på landet ligner for ham en illusion.

»Jeg tror egentlig, at det var det, Morten Arnfred ville med sin film ’Der er et yndigt land’ fra 1983. Han ville fortælle den moderne landbrugshistorie med Ole Ernst i en fantastisk hovedrolle. Men han blev overhalet af virkeligheden, og det blev uvægerligt til historien om sammenbrud, om fraflytning og nedbrud, fallit og alt det der«.

LÆS OGSÅFå varmen med Smærup

»Den positive historie er den, Knud Sørensen fortæller om ’den indre bonde’. Det er historien om, at vi har en indre bonde med den styrke og de værdier, som traditionelt hørte til på landet. Spørgsmålet er bare, hvad der vil ske, hvis vi teknologisk og kulturelt kommer så langt væk fra landet, at ’den indre bonde’ vil dø? Det spørgsmål må vi vente med at få besvaret«, konkluderer Nørregaard Frandsen.

Aldrig en genetablering
Til gengæld mener han ikke, at man behøver vente på, at udviklingen på landet vender. Og landbokulturen vil blomstre op igen. Det kommer nemlig til trods for danskernes forkærlighed for landkulturen aldrig til at ske.

LÆS OGSÅ Forlag efterlyser digte af Johs. V. Jensen

»Det løb er kørt, og vi får ikke en genetablering af et aktivt dansk landbrug. Som den spanske sociolog Manuel Castells har påpeget, er vi snarere inde i en epoke, hvor byerne bliver grænseløse og flyder ud over landet, sådan som det allerede er sket i Californien og er i gang med at ske i det jyske vækstområde mellem Kolding og Randers herhjemme«.

»Hvordan det på sigt vil influere på livet på det land, der bliver opslugt af byerne og omvendt, er ikke til at sige. Vi er på vej ind i en tidsalder, der bliver præget af en form for ’urbanada’, hvor byerne ruller sig ud som roulader. Hvis bønderne og livet i det virkelige Udkantsdanmark skal overleve, kræver det ganske enkelt masser af støtte«, siger Johannes Nørregaard Frandsen.