Vi skal finde noget stjerneanis«.

Den unge fyr i den mørke T-shirt og de løsthængende cowboybukser læner sig frem i havestolen. Hans mund er strakt ud i et bredt, fjoget smil. Så bevæger han langsomt hovedet, lader blikket vandre fra den ene ende af bordet til den anden, mens han skanner gruppen af venner, der sidder omkring.

»Det skulle smage fucking godt at ryge«, siger han så.

Han rejser sig, trasker ud i køkkenet og kommer efter en tur gennem kardemomme- og geleringspulverbreve tilbage med et hvidt krydderiglas af mærket Gourmet. Anis, står der på det.

Med venstre hånd holder han jointpapiret med tobak og skunk, mens han med højre forsigtigt drysser anispulveret ud over blandingen. Så ruller han det sammen til en fast pind. Tænder ild i den og tager et ordentligt sug, så brystkassen under T-shirten hæver sig.

Smagen af våd hund
Idet røgen når hans lunger, klemmer han øjnene i. Rynker brynene. Så ånder han langsomt ud.

»Det smager sgu mærkeligt«, siger han og kigger undersøgende på jointen.

En af veninderne ved siden af ham overtager den. Suger ind.

»Det smager ikke fucking godt. Lidt sådan som en våd hund lugter«, siger hun.

Ved siden af fyren i den mørke T-shirt sidder en af hans venner, en lyshåret 16-årig dreng, med krydderiglasset i hænderne. Han har også røget af jointen. Hans stemme er grødet.

Besøg fra efterskolen
»Men altså ...«, siger han langsomt, mens han kigger koncentreret på glasset, som han har løftet op foran ansigtet.

»Måske kunne det også være, fordi det er 14 år for gammelt. Der står på den, at udløbsdatoen er i 1996«, siger han.

Han begynder at grine. Fniser. Det gør fyren i den mørke T-shirt også. Og tager et hiv til.

Klokken er halv ti lørdag aften i Roskilde, og på Gormsvej, i haven foran en rød murstensvilla, sidder den lille gruppe af venner. Den unge fyr i den mørke T-shirt hedder Jonas, og pigen over for ham hedder Alma. Sammen med resten af vennegruppen rundt om bordet har de gået på Flakkebjerg Efterskole sammen, hvor de stoppede for en måned siden.

Det er derfor, 16-årige Alma Joensen har besluttet sig for at holde fest i huset, hun normalt bor i med sin far og brødre, der er på ferie i Ungarn. Hun har inviteret 30 af vennerne fra efterskolen, men indtil videre er der kun kommet en 10 stykker. Jonas, for eksempel.

Han er hendes kæreste, og de har været sammen siden marts plus/minus, siger hun. Han er den dejligste, synes hun. Alma kigger på ham og smiler til ham.

Cremefarvet holder altid
Et par timer tidligere sidder Alma foran spejlet på sit værelse. Hun er ved at lægge makeup og holder en eyeliner i sin højre hånd, mens den venstre trækker ud i øjenbrynet. Bagved hende står veninden Marie.

Klokken er halv otte. Det er ikke let at gøre sig klar til, at gæsterne kommer. Indtil videre har Alma haft ti forskellige sæt tøj på. Først en blå- og hvidstribet kjole. Den var for fin. Så den brune smækdragt. Den sad ikke. Så blå shorts, brune shorts, sorte shorts, sort top, blå top. Og til sidst: sorte shorts og en cremefarvet top.

»Cremefarvet holder altid«, siger Marie, da Alma tager den på. Og så er det ligesom det.

På væggen bag Alma og Marie hænger en plakat af Nelson Mandela. ’There is no easy walk to freedom anywhere’, står der på den. På en anden væg hænger et rødt flag med en taleboble. ’Ø’ står der inde i den. Og nedenunder: ’Enhedslisten’.

Pis på systemet
Flakkebjerg Efterskole er en meget rød efterskole, siger Alma. Men det er Alma og Marie også. Ligesom resten af efterskolevennerne, som er på vej til festen, elsker de Christiania og Enhedslisten. Og Bikstok Røgsystem.

»Bikstok Røgsystem, for eksempel, repræsenterer vildt meget det, vi står for. Selv om deres rap meget lyder, som om de bare skal ryge joints, så er der meget mellem teksterne. De tager pis på systemet, ik’. Det vil vi også gøre«, siger hun.

Det er tre uger siden, Alma sidst så sine efterskolevenner. Det var, mens de var på Roskilde Festival sammen. Og selv om tre uger måske ikke sådan for alvor er rigtig lang tid, så er det det alligevel, når man er vant til Flakkebjerg Efterskole. Hvor Alma var sammen med vennerne 24 timer i døgnet, hvor hun gav knus til dem, hver gang hun så dem, uanset hvor mange knus det så blev til på en dag, og hvor hun puttede med pigerne, når hun skulle sove.

Hvem er jeg?
»Tre uger føles som 100 år i Flakkebjergtid. Mine efterskolevenner betyder alt for mig. Meget mere end nogle af mine tidligere veninder og venner har gjort. Jeg er kommet tæt på dem på en anden måde, og de er bare blevet sådan en stor del af mit liv«, siger hun.

Før Alma kom på efterskole, var hun mere poppet i det, fortæller hun. Uden Enhedslistenflag på væggene og den slags. Men da hun tog på efterskole, traf hun en beslutning om, at hun ville finde ud af, hvem hun egentlig var, mens hun var af sted.

»I starten var det helt vildt svært, for der findes jo så mange forskellige typer, og jeg kunne vælge, lige præcis hvem jeg ville være. Og hver gang jeg var sammen med nogle på efterskolen, følte jeg bare: Jamen, jeg er jo ikke som dem. Men hvem er jeg så? Til sidst fandt jeg så ud af, at man måske slet ikke behøver at vælge, hvem man gerne vil være. Man skal bare være lige præcis det, man har lyst til at være, hver eneste dag. Og det ville jeg aldrig have fundet ud af uden efterskolen«.

Dealer
Efter at sminken er blevet lagt og anisjointen røget, ankommer resten af festens gæster ved halv elleve-tiden. Alma og Jonas er sammen med alle andre rykket ind i stuen, hvor de 25 gæster sidder rundt om det lyse træbord fyldt med Små Blå-shotsflasker, vodka, gin, Redbull, sodavandsflasker og øl.

På anlægget rapper Kanye West om at blive »lost tonight«. Ved den ene ende af bordet bliver der spillet ølspil. ’Dealer’ hedder det. Det går ud på, at en person skal gætte, hvilket kort dealeren har, på to gæt. Hvis personen gætter rigtigt, skal dealeren drikke, hvis ikke, skal personen selv drikke. De fire piger, der spiller det, drikker meget.

Lidt derfra sidder Marie sammen med Alma og vennerne Skipper, Jeppe, Viktoria og Nikoline. Jeppe er i gang med at ridse aftenens vigtigste regel op.

»Den første, der går kold, skal have en straf«, siger han myndigt og tager en slurk af sin Royal-øl.

»Ja, vi putter noget i hånden på ham, og så kilder vi ham under næsen«, siger Alma.

»Vi kan putte tandpasta i hånden. Det virker«, siger Jeppe. Og skåler med flokken.

»Jeg skal være SÅ fuld«
Skipper, en karseklippet fyr, læner sig frem mod Alma. Han giver hende et stort knus.

»Jeg har det så godt«, siger han og krammer hende.

Veninden Viktoria har det også godt.

»Jeg kan allerede mærke, at jeg har drukket, og jeg har kun drukket én drink. Jeg skal være så fuld. Jeg skal have det så sjovt«, siger hun.

Alma har det også godt. Hun har drukket et par drinks og nogle shots. Hun har købt en Bacardi Razz-flaske (rom med hindbærsmag, red.) til i aften, som hun går rundt med i hånden. Når hun drikker drinks, er det screwdrivers med Bacardi og appelsinjuice, og når det er shots, er det ren Bacardi. Men så holder hun sig også for næsen, fordi det smager så grumt.

»Jeg er sådan okay fuld. Jeg kan mærke, at jeg måske lige skal vente lidt med at drikke noget mere«, siger hun.

Fede gæster
»Men jeg er fuld på en virkelig god måde. Jeg har hele tiden lyst til bare at kramme folk, og jeg tænker bare på, hvor godt jeg har det. Jeg ser en lille del af mig selv i alle mine venner, der er til festen, og når de alle er her, føler jeg bare, at jeg er en helhed. Jeg føler bare, jeg passer ind, og det er jo det, man på en eller anden måde allerhelst vil i denne her alder«.

Hun holder en lille pause.

»... Men så kommer jeg også til at tænke lidt på, at vi nok ikke alle sammen stadig ses om et år. Vi er jo lige stoppet på efterskolen nu, men vi holder jo nok ikke kontakt alle sammen. Det er trist ...«.

Hun tager en slurk af sin drink. Vrænger med munden ad den bitre eftersmag.

»Men det gider jeg ikke tænke på i aften. For jeg har det jo helt vildt godt. Tænk på alle de fede mennesker, der gider komme til min fest«.

Mor er begyndt at høre Bikstok
En time efter, klokken tolv, er gulvet i stuen fyldt med dansende teenagere. Bikstok Røgsystem er på anlægget.

»Hvis du ruller en joint/ så jeg ruller to/ fylder lungerne med røg/ det ka’ du tro« råberapper alle, mens de kaster hænderne i vejret.

LÆS OGSÅ Bikstok indspiller for første gang i fire år

Viktoria sidder i lædersofaen ved siden af de dansende sammen med veninden Maja.

»Vil du høre noget sjovt? Min mor er begyndt at høre Bikstok Røgsystem«, griner hun.

»Og nu går hun og nynner: »Hvis du ruller en joint, så ruller jeg to««.

Viktoria er flad af grin. Det er veninden Maja også.

Den første, der går kold
Ude i gangen står Marie sammen med vennen Julle. De har opdaget, at Jeppe mangler. Efter at have halvsovet i en lænestol den sidste halve time er han forsvundet, og nu har de fundet ham i Almas lillebrors seng.

»Hvad med en gang mayo«, spørger Marie Julle. Julle nikker, og Marie åbner køleskabet.

Med mayoen i hånden begiver de sig op ad trappen til førstesalen, hvor Jeppe er gået omkuld. Hun prøver at være helt stille, mens hun lister hen mod sengen, men det er svært, for hun kan ikke lade være med at fnise. Forsigtigt læner hun sig ind over Jeppe og trækker dynen af ham, så hun kan finde frem til hans hænder.

Så vågner han. Søvndrukken.

»Hvad sker der«, spørger han.

Marie kan næsten ikke snakke, fordi hun fniser så meget.

»Kan du ikke huske, vi havde en aftale tidligere?«, sprutter hun.

»Den første, der går kold, skal have en straf?«.

Jeppe kan intet huske. Han er stadig fuld og halvsovende.

»Hvad var det for en straf«, spørger han.

Marie prøver at forklare:

»Jamen, vi ville jo finde noget mayonnaise. Men så ... øv, øv, øv. Så lykkedes det ikke«.

Hun opgiver at forklare og griner højt i stedet.

Miley Cyrus på anlægget
I stueetagen er musikken skiftet. Disneystjernen Miley Cyrus er på anlægget. Alma sidder ved sofabordet med sin screwdriver i glasset. Så hiver Viktoria fat i hende.

LÆS OGSÅMiley glæder sig til at droppe Hannah Montana

»Alma, kom nu«, siger hun og tager hendes hånd.

Alma tømmer glasset med appelsinsaft og vodka. Så går hun ud på dansegulvet med Viktoria i hånden. Da omkvædet kommer, rækker de alle hænderne i vejret og synger med.

»They’re playing my song/ I know I’m gonna be o.k./ Yeah, it’s a party in the USA/ Yeah it’s a party in the USA«, skråler de.

De otte venner på dansegulvet står i en rundkreds sammen. Lægger armene om hinandens skuldre. Francisca, en af pigerne, sætter højre hånd op foran højre øre, som om hun dj’er. Alma hujer. Griner. Så danser de videre.