Kulturelle oplevelser skal ikke længere bare være fornøjelse. De skal også være en ret for danskerne.

Dels som forbruger af andres kunst og kultur. Dels som udøvende i den mere folkelige afdeling af kulturlivet. Og for stat, regioner og kommuner skal det være en klart defineret pligt at stille et vist mål af kultur til rådighed for folk fra alle sociale lag og i alle dele af landet.

En kunst og kulturlov
Socialdemokraternes forslag om en kulturel grundlov er inspireret af en tilsvarende lov, der blev vedtaget i Norge i 2008 og vil blive fremsat i Folketinget efter ferien, men allerede i en tale i dag ved Jenlefesten i Salling vil kulturordfører Mogens Jensen præsentere tankerne.

»Nu kalder jeg det en grundlov, men egentlig er det bare en lov om kultur i Danmark«, siger Mogens Jensen og forklarer, at der i dag kun er lovgivet om kulturlivet i særskilte love for forskellige institutioner og de respektive kulturelle genrer:

»Vi har for eksempel en filmlov, en teaterlov og en lov om billedkunst. Men vi mener, at der er behov for overordnet at få stadfæstet, hvad der er samfundets ansvar i forhold til kunst og kultur«.

Forestående regeringsskifte
Derfor vil Socialdemokraterne forsøge at samle et bredt flertal om en kulturel grundlov, som det også var tilfældet i Norge, hvor både kunstnere og kommuner ifølge Mogens Jensen har været glade for loven, fordi den klart formulerer, hvad kommunerne har pligt til at stille til rådighed for borgerne af kultur.

For Socialdemokraterne er forslaget imidlertid også en lejlighed til at signalere, hvad der er i vente af forandringer inden for kulturlivet, hvis partiet kommer i regering.

LÆS OGSÅNej til mentalt junkfood-samfund

»Nu står vi nok over for et regeringsskifte snart, og der synes vi også, at det vil være rimeligt at markere, hvad det er, vi vil gøre for at sikre et stærkere fundament for kunst og kultur i Danmark«, som Mogens Jensen formulerer det.

Ikke flere penge i første omgang
Socialdemokraterne har tidligere erklæret, at hvis de kommer til magten, vil de i løbet af to regeringsperioder øge de offentlige midler til landets kulturliv med en halv milliard kroner.

Efter den økonomiske krise er det ikke længere muligt, erkender Mogens Jensen.

Målet er stadig det samme. Det vil bare tage længere tid. Men samfundet skal generelt tage et større ansvar for, at borgerne kan opleve kultur og selv udfolde sig i kulturlivet.

»Gennem de seneste otte år har der været en politisk tro på i regeringen, at nye investeringer i kulturen skulle være private, og det slår jo grueligt fejl, når der kommer en økonomisk krise, fordi så er kunst og kulturstøtte det første, der ryger, hvilket især går ud over små institutioner og de eksperimenterende og nye kunstnere. Altså vækstlagene. For i usikre tider tør de private ikke investere i dem. Det vil derfor være den fornemmeste opgave for en offentlig kulturpolitik«, siger Mogens Jensen.

Dårligt stillede og udkantsområderne
Set med Socialdemokraternes øjne skal en kulturel grundlov dels sikre, at kulturen rykkes op fra sin bundplacering i hierarkiet over politiske områder, så det ikke længere opfattes og behandles som en slags flødeskum på toppen af kagen – ikke strengt nødvendigt, men rart at have, hvis man har råd.

Og dels fremme en mere ligelig fordeling af de kulturelle goder i landet. Især så de socialt dårligst stillede og borgere i udkantsområderne får større del i de kulturelle goder.

LÆS OGSÅDansk film gør Udkantsdanmark til det vilde vesten

»Det er de to grupper, der bruger de kulturelle tilbud mindst, og der ser vi det som en forpligtelse for samfundet at skabe større lighed. Det er for eksempel blevet meget dyrt for mange familier at sende deres børn på musikskoler, fordi brugerbetalingen er steget, og så får børn fra de dårligst stillede familier pludselig svært ved at være med«, siger Mogens Jensen.