Forestil dig en verden uden kvinder... indrømmet, en skræmmende tanke. Men det er ikke desto mindre det, indbyggerne i den lille engelske landsby Harby er gået med til. Og det i en hel uge. Ifølge BBC lægger byen nemlig mænd og kvinder til et nyt dokumentarprogram med titlen 'The Week The Women Went' - ugen, hvor kvinderne rejste. Mændene halter bagud på hjemmefronten Og det er i alt sin enkelthed, hvad der sker: I denne uge er mødre, søster og koner rejst væk på en uges ferie, og imens skal mændene klare skærene i den lille by - tæt fulgt af kamerahold. BBC's baggrund for at lave programmet er, at mens kvinder fylder mere og mere på arbejdsmarkedet, så ligger mændene stadig på den lade side, når det gælder om at tage ansvar for de huslige pligter. Og hvor mødre - også dem, som arbejder - siger, at de føler sig som en del af nærmiljøet, så er det ikke unormalt, at mænd siger, at de ikke føler sig forbundet med deres naboer eller nærmiljøet. Bag klichéerne Dokumentarprogrammets producer Kellye Webb-Lamb håber, at programmet viser nye veje. »Målet er, at serien skal gå videre end de gamle klichéer så som 'brænder han bønnerne på? Kan han skifte bleer?' Vi vil se, hvad mændene gør anderledes« »Vi vil se, hvordan de samler sig og hjælper og støtter hinanden, og om de vil gøre tingene anderledes end kvinderne«, fortsætter Kelly Webb-Lamb, der siger, at eksperimentet allerede er begyndt at samle folk. Typisk engelsk landsby Landsbyen Harby har 300 indbyggere og er valgt efter en research, der omfattede over hundrede landsbyer. Harby blev ikke kun valgt, fordi indbyggerne bakker op om projektet, men også fordi den er et godt eksempel på en typisk engelsk landsby. Og så har den en stor andel af familier.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
De fleste mænd er en skilsmisse eller en fyring fra at sidde på et lejet værelse i forstæderne med deres fiskestang og et alkoholproblem
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
-
Ukendt historie udgives 47 år efter ikonisk dansk forfatters død
-
»Det gik op for mig, at jeg var i en suite med en mand, der overhovedet ikke var ude på det, jeg troede«
-
Test: Er du bedre til geografi end gymnasieeleverne fra årgang 2003?
-
Radikales udlændingeordfører: »Voldsomt, hvor meget fokus der ender med at være på de 66 personer«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
VM-kvalifikation
Debatindlæg af Matilde Dueholm
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Rose Nira Glad og Hanne Vedel Sterndorf







