Politiken lørdag: Den største danske børnelitteratursucces nogensinde bestod af bøger, man ikke kunne købe. I knap en snes år, fra 1924 til 1942, blev de trykt og distribueret af OTA Solgryn-fabrikkerne til al landsens små konsumenter, der havde indsendt 15 af de kuponer, hver pakke havregryn indeholdt én af.

Bøgerne gjorde ikke særlig stads af sig. Lommeformatet på 13 x 16 cm var, som det har været udtrykt, »nogenlunde som en rundtenom rugbrød«, og det samme gælder den kunstneriske udførelse og åndelige næringsværdi: robust håndværk, som man kunne køre langt på.

De årgange, der var børn fra 1920erne frem til omkring 1950, er i hvert fald alle vendt tilbage til OTA-bøgerne, når de har skullet opgøre deres litterære erindringer - f.eks. som svar på standardspørgsmålet om »den første bog du læste« i Politikens lørdagssektion Bøger.

I verdens- og danmarkshistorien - fra korstogene til den amerikanske borgerkrig, fra vikingerne til Tordenskjold - havde serien en uudtømmelig kilde til de belærende fortællinger, 7-10 stk. pr. bind, der også kunne handle om »verdensberømte mænds og kvinders barndom«, »danske byer og egne«, »herregårde, slotte og klostre«.

Solid spænding og håndfast opdragelsesepik hånd i hånd, længe før moderne anfægtelser om lighed mellem køn, klasser eller folkeslag forvirrede billedet.

En særlig OTA-aftapning af »dyrefortællinger« var skrevet af den senere så tv-populære zoolog Ingvald Lieberkind, mens de fleste historiske fortællinger skyldtes læreren P. Falk Rønne og en vis Ada Hensel - et pseudonym, der dækkede over OTA-fabrikant Andreas Boesens egne to døtre, Caja (Orsi) og Ellinor (Nørgaard). Drengebogsforfatteren Torry Gredsted ('Paw' m.m.fl.) var med på et par af seriens første bind. Illustratoren over alle, hvad kvantiteten angår, var Oskar Knudsen, hvis unægteligt fortællende, men påfaldende stivbenede naturalisme vel venligt kan karakteriseres som robust rutine.

Men vi OTA-børn var ikke kritiske. Vi slugte mixet af Ingemanns nationalromantik og læsebogens social- og moralpædagogik som tiltrængt åndelig morgenmad. Selv er jeg født to år efter trykningen af den sidste havregrynsbog (en ny markedslov forbød 'tillægsgaver'), og endnu op i 1960erne cirkulerede brugte OTA-bøger stadig i børneværelserne, arvet fra forældre til børn eller fra ældre søskende til yngre. Og godt slidte OTA-bøger er stadig i omløb, selv om de bliver færre: Ét bind i den litterære havregrynsskat, der engang var 'gratis', koster i dag en hundredekroneseddel hos antikvarboghandleren.