En lang række af årets nye danske film har svært ved at trække folk i biografen. Kun 4 af de 16 danske film, som har haft premiere i første halvdel af 2005, er blevet set af flere end 75.000 mennesker. Og ikke færre end 7 af filmene har solgt færre end 15.000 billetter. Tommelfingerreglen er, at en dansk film skal sælge 200.000 billetter for at løbe rundt, men det kan foreløbig kun hver fjerde af årets nye film leve op til.

I disse dage diskuteres der på livet løs i den danske filmbranche, efter at instruktøren Bille August forleden kritiserede dansk film for at gentage den samme slags historier med de samme skuespillere i forsøget på at gentage de forgangne års publikumstriumfer. Nu viser det sig imidlertid, at succes ved billetlugerne ikke ligefrem er det, der plager flertallet af årets danske film.

»Egentlig er det et signal om, at vi står nogenlunde fornuftigt. Når man om formiddagen kan blive skældt ud for at lave for brede og kommercielle film og om eftermiddagen for at lave for meget art house, og at der ikke er nogen, der gider at se dem«, siger områdedirektør for udvikling og produktion i Det Danske Filminstitut Jørgen Ramskov.

Han understreger, at foråret har været godt for dansk film. Aldrig tidligere er der solgt så mange billetter til danske film på et halvt år. Der er bare flere film, der slås om kunderne. Og det kan ses på de enkelte films publikum.

»Der er solgt næsten 1,9 millioner billetter til danske film i det forgangne halve år. Men det er rigtigt, at det er summen af flere forskellige film end tidligere«.

I begyndelsen af 1980'erne kunne dansk film sælge over to millioner billetter på et år, forklarer han. Men det skyldtes som regel, at året bød på en eller flere film med Olsenbanden.

»For tre-fire år siden var det sådan, at: Nå, det er en dansk film, lad os gå ind og se den. I dag kommer der i en højsæson på 40 uger cirka en film pr. 14. dag. Det er ikke længere i sig selv nogen begivenhed, at der kommer en dansk film. Og så falder de film selvfølgelig igennem, som ikke er optimale eller ikke bliver markedsført godt«, siger han.

»Når der kommer flere film ud, kan det gå på to måder. Enten kannibaliserer de på hinanden, eller også udvider man markedet. Og foreløbig ser det faktisk ud til, at vi udvider markedet. I første kvartal udgjorde danske film næsten 40 procent af de film, der blev set i biografen. Det overgår Frankrig. Og jeg tror da, at politikerne er glade for, at vi formår at presse den amerikanske dominans så meget«.

Fremover vil det blive sværere at lokke 800.000-900.000 mennesker ind og se den samme film, forudser Jørgen Ramskov. Men det betragter han ikke som noget problem. Selv om et stort publikum hører til succeskriterierne, når Det Danske Filminstitut gør status over en film, er det ikke det eneste.

»I år er der nogle film, som er små. 'Voksne mennesker' for eksempel. Og der er ingen tvivl om, at både vi og Nimbus Film havde regnet med, at den solgte flere billetter. Herinde hos os var den estimeret til 50.000 solgte billetter«, siger Jørgen Ramskov.

Den ligger på 10.000 ...

»Den ligger på 12.000. Og for producenten må det gøre ondt. Men spørger du mig, er 'Voksne mennesker' bestemt ingen fiasko. Det er en vigtig film, der kommer til at repræsentere dansk film godt i udlandet, og som har en masse stilistiske bud på, hvor danske film kan bevæge sig hen«.

Men er succeskriteriet ikke 200.000 solgte billetter?

»Det er det, producentforeningen siger. Men en films indtægter stammer ikke alene fra salget af billetter i Danmark. Der er også udlandet, dvd og betalings-tv. En film som 'Dear Wendy' er jo solgt stort set til hele verden«, siger han.

Det kan vel også tænkes, at der laves for mange danske film?

»Det mener jeg ikke. Det giver mig først anledning til bekymring, hvis nogen af selskaberne er ved at knække nakken på det, men det ser det ikke ud til. De er på banen igen«.