Kort og godt.

Det kendetegner de beskeder, der benyttes i mikrobloggingtjenesten Twitter.

Beskederne fylder højst 140 tegn. Til gengæld kan de spredes verden over med eksplosionsagtig fart. Og det har gjort tjenesten voldsomt populær i løbet af de fem år, den nu har eksisteret.

I dag anslås Twitter at have 300 millioner brugere verden over. De sender op mod 200 millioner små meddelelser ud hver dag.

LÆS ARTIKELTwitter vokser til tredobbelt størrelse

Men den har ikke haft samme gennemslagskraft som Facebook, især herhjemme, hvor der er relativt få såkaldte twitter-aktive brugere, der sender beskeder, tweets, af sted.

Vigtig del af fankulturen
Twitter har især vundet udbredelse i kraft af muligheden for at følge udvalgte personer.

Det har betydet, at populære musikere som Lady Gaga eller Justin Bieber hver har over en million mennesker, der følger med i deres tweets.

»De tal kommer man ikke op i nærheden af, når det gælder venner på Facebook«, siger Niels Brügger, der er centerleder på Aarhus Universitets center for internetforskning.

Twitter åbner mere for en fankultur end Facebook, vurderer han:

»Det er interessant at kunne følge med i nogens liv uden at behøve at have faste relationer til dem. Twitter har en umiddelbarhed: Nu gør jeg dit og nu laver jeg dat«.

»Der er helt klart mere fjernkontakt. Man er med på en lytter«, tilføjer Brügger.

Hurtig reaktion på hændelser
Et andet element, der er med til at gøre Twitter populært for mange, er, at den bygger på korte beskeder og dermed er mere knyttet til mobile medier.

Det giver tjenesten et mere umiddelbart indhold end beskeder og meningstilkendegivelser, der ofte er nedfældet hjemme og ikke indtastet i et øjebliks sindsbevægelse.

Det har givet høj aktivitet på Twitter i forbindelse med store katastrofer såsom terrorbombningerne i den indiske millionby Mumbai onsdag eller vinterens arabiske oprør i for eksempel Egypten.

LÆS OGSÅTwitter var først med Osama bin Ladens død

Demonstrationerne i Cairo blev til en vis grad arrangeret og dirigeret gennem sociale medier såsom Twitter.

»Tingene kan blive spredt ekstremt hurtigt. De får en eksplosiv karakter, når der sker et eller andet. Det er en hurtig måde at få budskaber ud på. I Nordafrika kunne det flytte demonstrationer ret hurtigt«, konstaterer Niels Brügger.

»Det har nogle begrænsninger, ligesom når der er en masse mennesker samlet på ét sted. Det sjove er, at det alligevel har en effekt. Folk begyndte at gøre noget, der gik i samme retning«, forklarer den aarhusianske forsker.

Syrisk spam skal standse Twitter
Mens Twitter spillede en rolle i det egyptiske protester, så forsøger styret i Syrien at spamme Twitter med beskeder, der så at sige drukner oprørernes stemme via mikrobloggintjenesten med irrelevante tweets.

»Det lyder fornuftigt fra deres synspunkt, at de laver støj på linjen. Det er et gammelt militært træk at lave sløring. De har lært af at være et par måneder efter de andre lande«, lyder reaktionen fra Niels Brügger.

LÆS MERENato bruger Twitter i angreb på Libyen

I kølvandet på terrorbomberne i Mumbai skrev masser af lokale Twitter-brugere om, hvordan der kunne hjælpes. Avisen Wall Street Journal har set på virkningen og opdaget, at de mange tilbud om assistance og hjælp ikke blev udnyttet, eller at deres oplysninger var forkerte.

»Twitter var med til at udbrede rygter om, at der var mangel på blod. Det var der ikke«, siger en medarbejder på en af Mumbais blodbanker ifølge avisen.

Ikke den store hjælp i Mumbai
En inder, der som mange andre via Twitter tilbød sin hjælp ved et af gerningsstederne, konstaterer efterfølgende, at ingen tog imod tilbuddet.

»Det er en fremragende idé. Men det, Twitter gør, er at skabe et netværk for dem, der kan hjælpe - ikke dem, der har brug for hjælp«, siger Kapil Piparayra ifølge Wall Street Journal.

Har ikke rigtigt erobret Danmark
Den særlige kommunikationsform er ikke rigtigt slået igennem herhjemme, hvor mange holder sig til Facebook og skriver til de mennesker, der er knyttet til deres konto som såkaldte venner.

Twitters brugere i Danmark er efter Niels Brüggers vurdering de mennesker, der er karakteriseret ved at være de første, der tager nye teknologier til sig.

LÆS OGSÅPrivatliv på Facebook rager os en papand

Lederen af internetforskningscenteret i Aarhus interesserer sig privat for den amerikanske musiker Bob Dylan og for mikrobryggeriers specialøl.

Det bruger han som eksempel på Twitters begrænsning. Det er ikke interesser, der med fordel kan følges på Twitter.

»Hvad skulle jeg følge med i, hvor det gav mening med hurtige opdateringer? Der er Facebook mere relevant«, siger han.

Begrænsninger i brugen
»Man kan mange ting på Facebook. På Twitter kan man kun én ting, nemlig sende de korte beskeder. Der er for få dele af vor verden, hvor det er nødvendigt«, mener Niels Brügger.

»Det er for begrænset, hvad det kan og hvilke behov, det kan opfylde«, tilføjer han.

Han har vanskeligt ved at se, hvad den næste nødvendighed for netbrugerne vil være. For ti år siden var det blogs, der var højeste mode. Siden fulgte internetfænomener som MySpace, Second Life og Facebook, der i dag i manges øjne er synonymt med internettet.

LÆS ARTIKELDet er fuldbragt: Paven twitter

Forskeren venter, at næste skridt vil blive at få levende billeder ind i de sociale medier.

»Jeg tror, at vi vil opleve en justering de kommende år. Vi kommer næppe til at se nogen nye, store ting«, forudser han.