Det er småt med gode nyheder fra Frankrig, men her kommer én: Det går godt for kulturlivet.

Der er i hvert fald penge at gøre godt med i modsætning til de fleste andre kriseramte europæiske lande, hvor regeringerne kører grønthøsteren hen over kulturbudgetterne. Flere storstilede projekter er på vej eller er allerede gennemført.

LÆS OGSÅ Louvre er ude med tiggerstaven

Det gælder f.eks. Louvre, et af verdens største museer, der næste år åbner en filial i den nordfranske by Lens.

Lens var tidligere kendt for sine kulminer, og i de seneste år har den populære fodboldklub Racing Club de Lens holdt byen på landkortet. Men området er hårdt ramt af den økonomiske krise, og museet bliver en velkommen fornyelse.

Enorm succes
»Museet bliver også et symbol, som vil skabe fornyelse og modernitet i regionen«, lød det fra den nordfranske regions formand, Daniel Percheron, da valget faldt på Lens.

Mange tænker på den effekt, Guggenheim-museet har haft i Bilbao i Baskerlandet, men Frankrig har et nyere eksempel, nemlig aflæggeren af Centre Pompidou i den østfranske by Metz, der åbnede i maj sidste år.

LÆS OGSÅ Sådan fik Leonardo det rette smil frem hos Mona Lisa

Succesen er enorm. På godt et år har over 800.000 besøgt centret, hvilket er langt over de forventede 250.000.

En ny udstilling, der åbner om en måned, ventes også at tiltrække mange mennesker, og mange kommer alene for at se den originale bygning tegnet af den japanske arkitekt Shigeru Ban og franskmanden Jean de Gastines.

Kulturelle flagskibe
Byen, amtet og regionen har betalt hovedparten af de 74 millioner euro, Centre Pompidou-Metz har kostet, og de lokale myndigheder står også for driften, der i 2010 beløb sig til 10 millioner euro. Til gengæld stiller Centre Pompidou i Paris hovedparten af de udstillede værker til rådighed i form af lån.

Centret i Metz og Louvre i Lens er de nyeste kulturelle flagskibe, men ellers satser kulturminister Frédéric Mitterrand i de kommende år meget på bevarelsen af den eksisterende kulturarv, der i nabolande som Italien og Spanien nærmest er i fysisk opløsning.

Og det sker vel at mærke med et kulturbudget, som på finansloven for 2011 stiger med 2,1 pct., mens der er tale om nedskæringer på stort set alle andre poster i et forsøg på at sanere den kriseramte franske økonomi.

Alligevel vil Socialistpartiet gøre kulturen til et af partiets slagnumre. Der er præsident- og parlamentsvalg næste forår, og socialisterne lover at gentage operationen fra 1981, da den nyvalgte præsident François Mitterrand tilførte kulturen hidtil usete midler med gennemførelsen af flere prestigeprojekter, penge til filmindustrien og lokale initiativer.

30-50 pct. mere til kultur
Under et besøg på teaterfestivalen i Avignon forleden påpegede Martine Aubry, tidligere formand for Socialistpartiet og mulig kandidat til præsidentposten, at hovedparten af midlerne til kulturlivet kommer fra regionerne – der stort set alle bliver ledet af socialisterne og venstrefløjen.

Regioner og kommuner tegner sig for 7 milliarder euro, mens statens bidrag kun er 2,7 milliarder.

»Det er helt utilstrækkeligt, hvis man vil have en ægte statslig kulturpolitik. Det kræver en forhøjelse af kulturbudgettet på 30-50 pct.«, lød det fra Martine Aubry.

Svaret fra kulturministeren kom omgående. »Det er helt useriøst«, sagde han og tilføjede: »Fokuseringen på penge afspejler måske en mangel på ideer«.

En af højrefløjens kendteste kulturdebattører, professor Marc Fumaroli, kritiserer i skarpe vendinger Martine Aubrys forslag.

»Socialisterne har altid forvekslet kultur og kvantitet«, siger han til det konservative netmagasin Atlantico.

Som i 1981
Marc Fumaroli kritiserer, at staten i forvejen støtter vidt og bredt, og at stort set alle kan få støtte, hvis de vil lave teater eller organisere en rockkoncert.

»Det er ikke sundt at skabe en tro på, at alle er ’skabende’, og at alt, hvad der har med ’kreativitet’ at gøre, lige fra hårvask til neglepleje, er en del af kulturen«.

LÆS OGSÅ Louvre nægter at låne Iran kunst

Men ikke overraskende har socialisternes udspil fået en god modtagelse i kulturlivet netop med henvisning til, at socialisterne gjorde det i 1981, og at investeringen betød et gigantisk løft til kulturlivet på alle planer.

Flere peger også på, at kommuner og regioner ikke fortsat kan bære kulturlivet. Avisen Le Monde afslørede f.eks. forleden et internt notat fra kulturborgmesteren i Paris, Christophe Girard, som lægger op til besparelser i de dele af det parisiske teater- og musikliv, som overlever i kraft af kommunale tilskud.