Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Museum efterlyser L.A. Ring-malerier

Statens Museum for Kunst efterlyser værker af L.A. Ring til en stor udstilling om den danske maler.

Gem til liste

fakta

På museets hjemmeside www.smk.dk findes der gengivelser af andre eftersøgte værker.
På Statens Museum for Kunst synes de heller ikke, at L.A. Ring er det mest ringe, der findes.

Derfor er museet nu i fuld gang med at forberede en sværvægter af en udstilling om den folkekære danske maler, der kunne få selv et landskab i det mest grå og kuldslåede gajolvejr til at tage sig smukt og stemningsfuldt ud.

'L.A. Ring. På kanten af verden' åbner 2. september i år og vandrer senere vestpå til Randers Kunstmuseum.

På udstillingen vil man kunne møde nogle af de knap så kendte Ring-billeder, som ikke allerede er kommet på museum.

Efterlyser værker
En del af disse privatejede værker har museet allerede styr på. Men enkelte har ikke været fremme siden 1950'erne, og derfor har museet brug for lidt ekstern hjælp.

Blandt de 'ukendte' malerier er der særligt to, hvis nuværende ejere museet gerne vil i kontakt med.

Det ene er et landskabsmaleri fra 1898 med titlen 'Tåge. Landevej til Lynæs'. Det er blevet til, kort efter at Ring var flyttet fra Karrebæksminde til udkanten af Frederiksværk. Til højre på maleriet kan man ligefrem se det gule hus, hvor den nyindflyttede Ring-familie holdt til.

Det andet billede, som savnes, er det sene 'Foråret og den gamle'. I 1914 holdt Ring flyttedag igen, denne gang til Sankt Jørgensbjerg i Roskilde.

Kontakt musset
Her malede han dette typiske motiv med en mand i en døråbning i 1926. Det var tre år efter, at han havde mistet sin hustru. Bag den gamle, som har samme alder som Ring selv, ses udsigten fra Rings villa mod Roskilde Domkirke.

Skulle der blandt læserene være nogen, der kan hjælpe Statens Museum for Kunst med at lokalisere de to malerier, er de mere end velkomne til at kontakte forskningschef Peter Nørgaard Larsen, som træffes på telefon 33 74 85 36. Man kan også sende en e-mail til peter.larsen@smk.dk.

Henvendelser vedrørende andre malerier af Ring er også meget kærkomne.

PolitikenPlus
  • Det Dyrebare Ny udstilling på Zoologisk Museum bliver den største i museets historie og viser nogle af dets mest dyrebare skatte.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Den sidste Mozart DR UnderholdningsOrkestret har igennem de sidste 15 år været kendt som Danmarks Mozartorkester. Kronen på værket var udgivelsen af de samlede symfonier i 2013.

    Pluspris fra 250 kr. Alm. pris fra 184 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen Det forbløffer mange at flere af Bachs mest elskede værker, blandt dem storværker som messen i h-mol og Juleoratoriet, næsten udelukkende er genbrug af tidligere værker.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Dvo?áks requiem Den tjekkiske komponist Antonin Dvo?ák er ikke en ukendt komponist, men desværre er hans Requiem ikke så kendt, som dets kvalitet og storhed egentlig berettiger til.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 170 kr. Køb
  • Rasmus Bjerg Solo Så er det her! Showet verden har ventet på. Nu får du endelig Rasmus Bjerg helt alene!

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 275 kr. Køb