En model til det, der kan blive den første moske i Danmark, er ved at være fuldført på en tegnestue i København.

En gruppe jyske investorer er indstillet på at bekoste byggeriet.

Placeringen ligger fast, grunden har de købt, og projektet afhænger formentlig alene af, om politikerne i Københavns Kommune er villige til at udarbejde en ny lokalplan for området.

Plads til moske
Moskeen er der sat plads af til. Det blev der allerede i 1992, da den fremtidige udnyttelse af et areal på i alt cirka 70.000 kvadratmeter på Amager skulle lægges fast.

Til gengæld ramler det overvældende boligkompleks, moskeen i givet fald bliver en lille del af, ind i hovedparten af de gældende regler. Derfor nødvendigheden af en ny lokalplan.

»Investorernes ambition er at få skabt noget spændende i København, noget der peger fremad. Hvorfor ikke opføre noget, der er anderledes og ikke så traditionelt, og er kommunens betingelse, at der skal bygges en moske, opfatter de det ikke som et problem. De har lyst, og det har den seneste tids voldsomme reaktioner mod Danmark ikke rokket ved«, siger Karol Marcinkowski, der som totalrådgiver er med til at styre projektet.

Ven med Kurt Thorsen
Det går under navnet Batteriet og er lagt ind i det nystiftede selskab Njalsgade K/S. Karol Marcinkowski er uddannet ingeniør og direktør i selskabet Niras, der er en af de større aktører på ejendomsmarkedet. Og så er han i øvrigt en gammel bekendt og forretningsforbindelse til Kurt Thorsen.

Forbud mod kontakt
Sidstnævnte tumlede tilsyneladende under sin afsoning af PFA-dommen i statsfængslet Sdr. Omme med mulighederne på det, der kaldes 'Moske-grunden'. I hvert fald nævnes han som manden, der på vegne af advokatfirmaet Mazanti Andersen Korsø Jensen & Partners samt Niras henvendte sig til det statslige ejendomsselskab Freja med besked om, at de repræsenterede en mulig køber.

Det var den svenske koncern Midroc, der ejes af blandt andre saudiaraberen Mohamed Al-Amoudi. Han har hjemsted i Jeddah, og rygtet gik, at han før har bygget moskeer. Midroc trak sig imidlertid, og det blev i stedet gruppen i Njalsgade K/S, der på et betinget skøde i august i fjor købte knapt 65.000 af de i alt 70.000 kvadratmeter.

Intet samarbejde med Freja
Kurt Thorsen er siden blev løsladt og begyndt at afvikle sine 185 timers samfundstjeneste på Københavns Rådhus, hvor han som 'problemløser' skal være med til at lette samarbejdet mellem kommune og erhvervsliv.

Han får dog ikke officielt brug for sine talenter i denne sag. På baggrund af tidligere, uheldige erfaringer med Kurt Thorsen ønsker Freja ikke noget samarbejde med ham overhovedet, og han og køberne har underskrevet en erklæring om, at han i det videre forløb på ingen måde må kontakte Freja eller kommunen. Gør han det, kan konsekvensen i følge Frejas direktør Allan Andersen blive, at Freja lukker projektet.

»Det er fascinerende. Arkitekturen ser spændende ud, og derfor går vi videre med det«, siger Allan Andersen. For at sikre kvalitet i byggeriet har Freja som sælger af statens grunde sikret sig ret til at godkende investorernes projekter.

»Tanken er, at der skal indgå en moske, og det kan investorerne se en vis kvalitet i. Men vi har overhovedet ikke diskuteret, hvordan organisationen eller driften af den i givet fald skal klares. Der er som bekendt mange muslimske fraktioner, men der går også en rum tid, før moskeen måtte blive en realitet. En lang proces går forud, og det er ikke på nuværende tidspunkt aktuelt at tage den drøftelse«, siger Karol Marcinkowski.

Moskeen fastholdt
En lokalplan udlagde i 1992 området til offentlige formål. Til kultur- og undervisningsinstitutioner samt bl.a. en moske. Muligheden er ofte blevet diskuteret, men indtil nu er det ikke lykkedes at skabe et grundlag for at få den bygget. I muslimske kredse havde man svært ved at blive enige, og en lokal imam med kontakt til den muslimske verdensliga indstillede sine forhandlinger med Freja efter angrebet på World Trade Center 11. september 2001.

Freja har i flere omgange forsøgt at få kommunen til at afvige fra dele af lokalplanen, men blev afvist med et krav om, at der som udgangspunkt skal foreligge et konkret udkast til bygningen af en moske. Den melding har Freja bragt videre til interesserede investorer.

»Vi vil gerne bygge for fremtidige generationer, og vi valgte at gå til tegnestuen Plot, fordi de har vist, at de kan skabe spændende boliger til en normal pris«, siger Karol Marcinkowski.

Uformel introduktion på Rådhuset
Overborgmester Ritt Bjerregaard og Bygge- og teknikborgmester Klaus Bondam er orienteret om projektet. Kommunens Miljø- og teknikudvalg fik en kort og uformel introduktion til det på sit møde i aftes.

En ny lokalplan skal til høring i seks måneder, og skulle processen mod almindelig forventning gå glat igennem, vil byggeriet i følge Freja-direktør Allan Andersen kunne gå i gang sommeren 2007. Selskabet Njalsgade K/S køb af grunden er betinget af, at de får en lokalplan, de kan bruge til noget.

»Det er for tidligt at sige, om det lige er Plots projekt, der eventuelt kan realiseres, men principielt er det godt, at tegnestuer tænker nyt og kommer med anderledes bud«, lyder det fra Ritt Bjerregaard.

»Der er en tendens til modstand mod at bygge i højden, hvad jeg ikke er i mod. Det gik som bekendt skidt for et spændende byggeri på Krøyers Plads, men det er godt, hvis vi får debatten. Ligesom det er rigtig godt, hvis et konkret forslag til en moske på den plads, der har været afsat siden 1992, officielt kan føre debatten videre«.