Her er dit nye folketing

Se oversigt over samtlige politikere i Folketinget.

Hvad er din store kulturpolitiske vision?

»Det er vigtigt, at kulturen er tilgængelig for alle, og at alle har lige muligheder for at opleve kulturen. Det er min vision. Man skal kunne række ud til kulturen, uanset om man er høj eller lav, og få nogle gode fællesskaber og gode oplevelser. Og så vil jeg i højere grad give til det, som spirer og gror, end til det, som har vokset sig stort«.

Jeres regering vil kulturpolitisk blive husket for kulturkanonen. Det var et konservativt projekt. Hvilke nye konkrete projekter har I på kulturområdet?

»Jeg er meget optaget af frivillighedens Danmark og har et helt konkret projekt, som hedder ’Slip frivilligheden løs’. Det er et af vores hjørnepunkter, som både omfatter idépolitikken, idrætspolitikken og kulturpolitikken. Det at give noget til andre, giver dig rigtig meget igen«.

Flere frivillige på kulturområdet
Det lyder som en gratis omgang. I vil have flere danskere til at arbejde gratis på kulturområdet?

»Nej, det er ikke en gratis omgang, for folk får så meget igen, som har større værdi end ussel mammon. Det ved alle, der har prøvet det. Det giver venskaber for livet. Der er en ægthed over frivilligheden, som du ikke får i et lønnet job«.

Er det særlig liberalt at blande sig i frivillighed? Er det ikke netop noget, der kommer nedefra?

»Det skal komme nedefra. Men vi har de senere år – og det er en selverkendelse, jeg kommer med – gjort det besværligt at være frivillig, fordi vi har djøficeret tingene. Er du medlem af en jazzklub i Slagelse, skal du udfylde syv hele sider om målgrupper og markedsføring for at få 10.000 kroner fra Kunststyrelsen. Det er helt sindssygt«.

LÆS ARTIKELRød bloks vælgere er helt vilde med kulturstøtten

»I vores iver efter at sikre at pengene bliver brugt rigtigt, kvæler vi den frivillighed, der er bærer af hele vores kultur. Man skal ikke søge politiet, beredskabet og kommunen for at få lov at lave et arrangement med en rodeotyr. Det har vi gjort os en del tanker om«.

Ingen støtte til etablerede kunstnere
Du har villet afskaffe eller revidere de livsvarige ydelser til danske kunstnere. Et udvalg er i gang med at analysere støttesystemet. Men er det stadig din holdning?

»Ja, det er min holdning at revidere dem voldsomt, så vi giver kunstpengene til vækstlagene i stedet for til det etablerede. De har lavet noget ypperligt, og det vil jeg gerne være med til at hædre, men for skattekroner giver det ikke mening at støtte dem, når de sælger tusindvis af bøger og har fået guld- og platinplader«.

»Der er nogle, der ikke interesserer sig så meget for den. De synes, at det er Øb og Bøv at bruge så mange penge på kulturen. ’Hvad kunne vi ikke få for de samme penge i skoler og plejehjem?’. Det er der mange, der siger«.

»Vi må også sikre, at det ikke er de samme folk – vennerne og kulturpaverne – der giver penge til hinanden. ’Så nu er det mig, der sidder i et udvalg, og så er det dig, der får 100.000 kroner til en ny bog, og næste år er det mig, der får de 100.000 kroner’«.

Hvad vil du i stedet bruge pengene fra de livsvarige ydelser på?

»Det kunne være at hjælpe nogen med at komme i gang med deres eget galleri. Det kunne være – hvis der var tale om en nybegynder – at få oversat et manuskript til nogle andre sprog, så de kunne komme ud på det store marked. Det kunne være eksportstøtte til et upcoming band, som har potentiale til at vokse sig stort. Det vil jeg hellere bruge penge på end på Klaus Rifbjerg«.

Kommunalreformen er den største landvinding for kulturen
Oppositionen har regnet sig frem til, at der er hevet 1,4 milliarder ud af kulturbudgettet i jeres regeringstid. Hvorfor er kulturområdet nedprioriteret?

»Det er det heller ikke. Det med, at det er besparelser, er vi slet ikke enige med Mogens Jensen (kulturordfører for S, red.) i. Vi har ikke færre penge på kulturområdet end for ti år siden. Kommunalreformen er den største landvinding for kulturen. For hvor der før var små kommuner, har vi nu fået store kulturforvaltninger. Samtidig har vi fået mange flere sponsorpenge på kulturområdet. Sidste år kom 750 millioner kroner fra sponsorer«.

Hvad vil du kalde jeres effektiviseringsbesparelser?

»Det rammes alle institutioner af, også skolerne. Kulturinstitutionerne skal da også effektiviseres ligesom alle andre. Der er digitalisering og nye regnskabsprogrammer og alt muligt andet, der gør dem lettere at drive«.

Tænk nyt
Statens Museum for Kunst har fået 2 millioner kroner mindre at købe kunst for i jeres regeringstid på grund af besparelser. Er det tilfredsstillende for dig?

»Jeg har hørt det masser af gange. Det kræver selvfølgelig noget af ledelsen. Det kræver, at de får flere private samarbejdspartnere«.

Når museerne siger, at det er svært at få sponsorpenge og fondsmidler i hus, når den øvrige samfundsøkonomi har det skidt, hvad er så løsningen?

»Tænk nyt, tænk nyt, tænk nyt. Hvad skulle erhvervslivet sige? Hvad skulle den lille hosemager sige?«

»Han er nødt til at sige: ’Nu kommer kunderne ikke, men jeg må da finde på noget nyt at lave. Jeg må da lave en anden vinduesudstilling. Jeg må prøve at sætte nogle andre varer på tilbud’. Det er klart, at sidder man med hænderne i skødet, sker der intet«.

Sin egen lykkes smed
Hvad skal et museum gøre, hvis det ønsker at sætte en ung, smal, men vigtig kunstner på programmet?

»Det kunne være, at den kunstner, der gerne ville have en udstilling på det museum, kunne bidrage til, at der bliver råd til den udstilling. Man må sælge varen. Man er meget sin egen lykkes smed i mit univers«.

LÆS OGSÅProfessor: 'plejer' er død - nu skal kulturstøtten prioriteres

Der er bygget flere prestigebyggerier i jeres tid. På Det Kgl. Teater er der nu færre forestillinger som følge af, at driften er blevet for dyr. Hvad er den politiske løsning?

»Mit svar er det samme. Det er en ledelsesmæssig opgave at udfylde den kontrakt, som man nu engang har skrevet under på«.

Nationalscene for rytmisk musik
Du virker ikke synderlig bekymret over den kunstneriske situation?

»Vi er et land, der i forvejen ligger ypperligt på de her felter, og Det Kgl. Teater gør det ypperligt. Vi har et højt kunstnerisk niveau. Det skal vi gøre, hvad vi kan for at fastholde, og det har jeg en forventning om, at ledelsen gør. Men de får ikke flere penge«.

Du har til gengæld talt om at etablere en nationalscene for den rytmiske musik?

»Ja, det kunne jeg godt tænkte mig. Den rytmiske musik er blevet et stedbarn i forhold til de store kunstarter, selv om rytmisk musik er en stor del af almindelige menneskers liv. Hvorfor ikke have de ypperligste forhold, hvor der kunne være en fed lyd. Jeg så gerne, at Vega kom op på et højere level, så det blev storebror for de andre«.

Penge fra erhvervslivet
Hvor skal pengene komme fra?

»De kunne komme fra erhvervssiden, og så måtte vi omfordele og prioritere. Det kunne være, at Brian Mikkelsen (økonomi- og erhvervsminister (K), red.) kunne involveres i det her projekt. Han går jo også meget ind for den rytmiske musik og var med til at lave musikhandlingsplaner. Det er en vision, jeg har haft i nogle år«.

Når man køber en operabillet, er der 1.050 støttekroner knyttet til billetten, mens der er 25 kroner knyttet til en koncertbillet i Vega. Vil du også ind og omfordele her?

»Nej. Nu skal man jo tænke på, at der er en meget bredere målgruppe på Vega. Og der er større salg. Skal der ændres, bliver det ikke i opadgående retning, men i nedadgående retning. Men bliver vi rigere en dag, ved jeg godt, hvor de ekstra penge skal lægges. Jeg vil prioritere den rytmiske musik«.

Feel good
Hvad er så vigtigt ved den rytmiske musik for dig?

»Den rytmiske musik har været med til at give mig en masse livsglæde og feel good. Jeg håber, at flere vil begynde at spille musik, og at flere har lyst til at uddanne sig til musiklærere«.

Du nævner ordet feel good. Er det en vigtig kvalitet ved kunst og kultur?

»Ja. Feel good er. De fedeste øjeblikke for mig er, når jeg sidder alene sammen med mit klaver og finder på noget nyt. En ting er selv at nyde kultur, men det allerypperste er jo, at man er selvskabende kunstner. Man mister fornemmelsen for, hvor man er, og hvad der er op og ned, for man er så forgabt i det. Det er den kreative åre, du rammer i dig selv. Det fylder dig fuldstændig i nogle timer, og det overgår alt«.