Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Nørrebrogade er ved at blive et feinschmecker-strøg

Minikæder knopskyder på Nørrebrogade, mens lokale steder er lukningstruede.

Gem til liste

Fakta

  • Nørrebrogade blev brolagt omkring 1760, hvilket var nødvendiggjort af den intensive trafik mod nordvest fra Nørreport.
  • Stykket fra Jagtvejen ud til Nørrebro Station hed tidligere Lygtevej, indtil den blev omdøbt i 1873.
  • Sporvognslinje nummer 7 begyndte at køre på Nørrebrogade i 1902. I 1903 kom linje 5 til og i 1920 yderligere linje 16.
  • Trafikforsøget på Nørrebrogade blev gjort permanent i 2009.
  • Det vurderes, at omkring 30.000 cyklister hver dag kører gennem Nørrebrogade.

Kilde: Wikipedia

En smeltedigel af mangfoldighed, duftende, billige kebab-joints og alskens mikrobutikker.

Sådan kender man den største og længste gade på Nørrebro, der er et af de mest mulitikulturelle steder i byen. Men måske er nye tider på vej i gaden, der siden efteråret 2008 har været forbeholdt busser, fodgængere og cyklister.

For ikke nok med, at Nørrebrogade er blevet bilfri, så er gadens udbud af indvandrerfrisører, kiosker og pizzeriaer nu også ved at skifte ham.

I august åbnede luksusbagerkæden Lagkagehuset i den tidligere McDonald's ved Runddelen. I maj slog Cofoco-folket dørene op til den nye hippe restaurant Oysters & Grill, knap 20 meter nede ad Sjællandsgade fra Nørrebrogade. Og i disse dage er juice-entrepenøren Kaspar Basse ved at lægge sidste hånd på sin nyeste Joe & The Juice-butik, som rykker ind i den krakkede Amagerbanken-filial på hjørnet af Ravnsborggade.

Byens smarteste strækning?
Måske er Nørrebrogade derfor ved at blive præcis lige så fisefornem og bysmart, som gaden og områdets beboere ofte priser sig af ikke at være.

I forvejen finder man et utal af hipster-shops i de nærliggende Elmegade og Jægersborggade. Og andre trendy kæder som Baresso og Emmerys har for længst slået sig ned på gaden med de brede cykelstier.

Derudover har også den stærkt voksende cykelhandler Cykelbanditten i maj åbnet ny butik på Nørrebrogade.

Sagt med andre ord kan man nu på strækningen mellem Dronning Louises Bro og Nørrebro Station både få de helt rigtige fixie-cykler, den helt rigtige barista-kaffe, det helt rigtige 100 procent økologiske brød og snart også den helt rigtige juice-smoothie med blandt andet 'banan-hindbær-æble’.

Klassikere i krise
Samtidig går det den anden vej for en række af de klassiske butikker og de kendte hæng-ud-steder på og omkring Nørrebrogade.

Eksempelvis lukker Bollywood World, en lille, hyggelig filmbutik over for Assistens Kirkegård, om få måneder. Butikken, der især udlejer og sælger dansefilm fra Mumbai, har ligget på den samme adresse på Nørrebrogade i over 30 år. Men forretningen drejer nu nøglen om på grund af for få kunder.

Et stykke derfra er Møllegades boghandel, som holder til et stenkast fra Nørrebrogade, også i problemer. Derfor holder boghandlen et krisemøde på stedet 28. september klokken 20. Spørgsmålet er, om det er nok til at dæmme op for områdets indtog af bysmarte butikker og mini-kæder.

PolitikenPlus
  • N. B. koncertkor og -orkester Også Christians Kirke slår i år dørene op for en opsætning af 'Messias'. Her er det dirigent og tidligere skuespiller, Niels Borksand, der svinger taktstokken.

    Pluspris 170 kr. Alm. pris 220 kr. Køb
  • Syngepigerne Oplev en forførende variete instrueret af den prisvindende teaterkoncertinstruktør Rolf Heim på Nørrebro Teater.

    Pluspris fra 150 kr. Alm. pris fra 295 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Forstå champagne og andre forførende bobler Oplev nogle af de vinområder der anses for at være de mest betydningsfulde i verden på nærmere hold.

    Pluspris 445 kr. Alm. pris 750 kr. Køb
  • Messias med Camerata Kammerkoret Camerata har med deres opsætning af 'Messias' i Holmens Kirke skabt en Københavnerfavorit, der plejer at få tilskuerne til at sidde tæt på kirkebænkene.

    Pluspris 190 kr. Alm. pris 220 kr. Køb