For de, der håbede på, at en ny regering ville føre en anden økonomisk kulturpolitik end sin forgænger, har virkeligheden nu indfundet sig.

Når man ser bort fra en ekstra pose penge på 44 millioner til en række teatre, er årets finanslov på kulturområdet en kopi af den finanslov, som den borgerlige regering foreslog inden valget.

Flere kulturinstitutioner har de senere år klaget over nedskæringer og mener, at de har nået smertegrænsen. Men de skal fortsat spare 0,5 procent om året.

Løfte om flere penge
Det rammer blandt andet Statens Museum For Kunst, der nu er begyndt at bruge de penge, som de skulle købe kunst for, til at betale faste udgifter i driften.

»Vi havde håbet, at der kom ekstra penge med en ny regering. Inden valget lå der løfter om, at store kulturbevarende institutioner ikke længere skulle rulles tilbage«, siger direktør Karsten Ohrt, som dog alligevel ikke havde regnet med, at en ny regering ville forgylde dem.

LÆS OGSÅ6 ud af 10 kommuner sparer på bibliotekerne

»Det er en stram situation. Vi har allerede gennemført besparelser og afskedigelser. Jeg kan ikke se, hvor vi kan spare mere, uden at det virkelig går ud over vores service. Det kan være åbningstider eller omvisninger eller tilbud om billedværksteder for børn«.

Institutioner på slankekur
Hos Det Kongelige Bibliotek forudså man, at besparelserne ville fortsætte og tog allerede i september konsekvensen og nedlagde 12 stillinger.

»Fortsætter det som planlagt i finansloven, må vi afskedige yderligere 25 i løbet af de næste år. Halvdelen af vores udgifter er bundet til ejendomsskatter, bygningsdrift, vagter og så videre. Derfor må vi nedlægge ekspertise og begrænse vores tjenester. Det kan ikke andet end at også gå ud over betjeningen«, siger Erland Kolding Nielsen, der er direktør for Det Kongelige Bibliotek.

Han afviser, at biblioteket vil kunne hente nye penge hjem fra sponsorer og fondsmidler til deres drift.

LÆS OGSÅDet Kongelige Bibliotek må fyre hver tiende

»Det har ingen gang på jorden, og vi vil overhovedet ikke forsøge«.

Lignende toner lyder fra Statens Arkiver, der får knap 148 millioner på finansloven: :

»De store institutioner har for længst været igennem de slankekure, som ikke gav nedgang i servicen. Det kommer der selvfølgelig nu«, siger rigsarkiver Asbjørn Hellum.

Kulturlivet ønsker visioner
Kulturrådgiver Christian Have tror dog ikke, at den nye regerings fortsatte sparekrav på kulturområdet får mange op af stolene. Tidligere forventede kulturlivet øgede bevillinger, hvis der kom en ny regering, men det sidste halve til hele år har det ligget i luften, at der ikke blev tale om en gavebod, siger han.

»Derimod er der store forventninger til, at der kommer en anderledes prioritering af de midler, der er, og en helt anderledes værdidagsorden med en prioritering mere i fremtid end i fortid, større internationalisering og stimulering af iværksætter- og vækstlag«, siger han.

Ifølge Christian Have håber kulturlivet også på en mere samlet vision for kulturen end under den borgerlige regering.

Kulturlivet forventer også en helt anden retorik med mere respekt for det kunstneriske arbejde.

»De har ikke følt sig velkomne som en del af samfundet, men har følt, at de mere blev opfattet som en byrde. De forventer at blive holdt mere af. Kunstnere er jo sarte og følsomme mennesker, og derfor betyder retorikken meget for dem«, siger Christian Have.

LÆS OGSÅDansk Folkeparti udviser et reaktionært kultursyn

Værdiopgør på vej
Mange af de kunstnere, der ikke har et arbejdsliv helt på toppen, har følt sig forfulgt, når de skulle tvinges i aktivering i perioder, hvor de ikke havde kunstnerisk arbejde, siger han.

Kulturforsker Peter Duelund regnede med, at regeringen ville leve op til S og SF?s løfte om at øge bevillingen til kulturen med 100 millioner kroner til nye aktiviteter. Men også han mener, at skuffelsen er til at overse i kulturlivet, fordi alle ved, at livremmen skal spændes ind i de her år.

LÆS OGSÅForsker: Ny kulturministers regeringsgrundlag er dybt ukonkret

Til gengæld har Peter Duelund også en klar forventning om et værdimæssigt opgør med den nationalkonservatisme, der prægede den borgerlige regering.

»Den nye kulturminister får symbolsk betydning som en minister, der markerer en langt mere globalt orienteret kulturpolitik. Han orienterer sig mod den åbne verden og det nye som eksempelvis den rytmiske musik. Det værdimæssige skifte vil også komme til udtryk, når han udpeger formænd til de forskellige råd og udvalg på kulturområdet«, siger han.