Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Samling af nytårstaler er knagende godt skuldret

Statsministerens nytårstaler gennem 70 år udkommer nu samlet for første gang.

Politiken synes
Politiken synes
Gem til liste

Mød forfatterne

Mød Eva Fischer Mellbin og Franz-Michael Skjold Mellbin i samtale med Bo Lidegaard søndag kl. 17.00. Stand 84 på BogForum.

Ærede tilhørere. Man har ønsket, at jeg gennem radioen skal bringe en nytårshilsen til det danske folk, og dette ønske opfylder jeg gerne«. Således indledte Thorvald Stauning danmarkshistoriens første udgave af »Statsministerens Nytårstale« 1. januar 1940.

Samlende radiotale
Det fortaber sig i historien, hvem denne »man« er, der har ønsket en tale af statsministeren på årets første dag. Formentlig har Stauning, der ofte mente at have en direkte kontakt til folkeviljen, blot følt, at krigens udbrud kaldte på en samlende radiotale til hele folket som supplement til de traditionelle nytårsudtalelser i partiernes respektive aviser.

LÆS OGSÅLæs hele Løkkes nytårstale

Den første nytårstales spage håb om, at Danmarks neutralitet vil blive respekteret, viste sig som bekendt frugtesløst få måneder senere. Men den aldrende landsfader fortsætter de to følgende år med at henvende sig til folket i forbindelse med nytåret; først som sørgende samarbejdsstatsminister, siden som en illusionsløs og knækket mand.

Særegen politisk institution
Stauning overlevede ikke besættelsen, men det gjorde hans nyindstiftede nytårstradition, der med tiden er blevet en politisk institution, der er helt særegen for Danmark.

Viggo Kampmann gav i 1962 talen sin tv-debut, og Poul Schlüter flyttede i 1986 scenen fra kontoret i Statsministeriet til de mere private omgivelser på Marienborg, som vi har kendt det lige siden.

Unik mulighed
Selv om seertallet er dalet fra 2,4 mio. i 1999 til 1,8 mio. ved Lars Løkke Rasmussens sidste tale, er det fortsat en helt unik mulighed for at tale direkte til danskerne på en samlende, landsfaderlig facon, og derfor involverer hver statsminister sig i reglen langt mere personligt i denne tale end de andre, der typisk overlades til embedsmænd eller spindoktorer.

Eva Fischer Mellbin og Franz-Michael Skjold Mellbin har i bogen 'Nu gælder det Danmark' for første gang samlet alle nytårstalerne siden Stauning.

Sjældent mindeværdige
Når det ikke er sket før, er det måske, fordi de enkelte nytårstaler i sig selv sjældent er særligt mindeværdige eller elegante. Kun nogle få temaer og punchlines fra statsministerens årlige statusrapport er for alvor blevet hængende i den fælles politiske bevidsthed.

Det gælder f.eks. Anders Fogh Rasmussens opgør med smagsdommerne i 2002 og Poul Nyrup Rasmussens manende opfordring til danskerne i 1998:»Kan vi ikke gøre det lidt bedre?«.

Danner interessant mønster

Men den nye samling demonstrerer, at når talerne lægges ved siden af hinanden, danner de et nyt interessant mønster; et rytmisk pulsslag gennem dansk politisk historie, hvor samfundsudviklingen kan iagttages gennem de forskellige statsministres personlige prisme og sprog med et fast årligt interval.

Pludselig står deres vurderinger af, hvor Danmark befinder sig på netop dette tidspunkt, klart. Og ikke mindst deres fejlvurderinger.

LÆS OGSÅ Overbevisende biografi kaster nyt lys på kaospiloten Anker

Socialdemokraten Hans Hedtoft ser i 1948 dystert på Danmarks økonomiske udvikling og har ikke megen fidus til Marshallhjælpen, men støtten viser sig at være årsagen til, at han året efter kan præsentere et lille økonomisk mirakel. Poul Schlüters økonomiske optimisme bobler i talen fra 1986, men ved næste nytårstale står han med et uventet stort underskud på betalingsbalancen.

Løkkes stilbrud
Lars Løkke Rasmussens sidste nytårstale, der indledte det succesfulde politiske opgør med efterlønnen, var på mange måder et stilbrud. Det er ganske sjældent, at nytårstalen har været brugt til at lancere et konkret politisk forslag eller til at angribe oppositionen.

I reglen er det nærmere en slags temperaturmåling fra indehaveren af landets vigtigste embede på Danmarks økonomiske og udenrigspolitiske stilling, og mere eller mindre filosofiske overvejelser om de ting, der nu er oppe i tiden.

Fra efterkrigsårenes dybe bekymring over, hvad der skal blive af det lille fattige landbrugsland mod nord, og hvordan verdensfreden sikres, over velfærdssamfundets opbygning til oliekrise i 70'erne og vore dages finanskrise.

Afspejler samfundsproblemer
Efterhånden som samfundsmæssige spørgsmål vokser sig større, finder de vej til nytårstalen. Den ellers lidt mislykkede Venstrestatsminister Knud Kristensen slår i 1946 et modigt slag for tilgivelse af små synder under besættelsen.

Allerede i 1957 har H.C. Hansen som den første af mange statsministre opgaven med at bringe en hilsen til udsendte danske soldater, der på dette tidspunktet er stationeret i Egypten i kølvandet på Suez-krisen, og melder året efter Danmark ind i den fagre nye verden:»Atomalderen er begyndt. Risø er vor første station på vejen«. Sådan skulle det så altså ikke gå.

»Forureningen« melder sig som et nyt samfundsproblem i 1971 hos Hilmar Baunsgaard, der også forsøger at udlægge ungdomsoprørets hurlumhej for de ældre generationer.

LÆS OGSÅ Anker Jørgensen: »Jeg kan jo ikke kigge så meget frem, så jeg tænker mere tilbage«

I 1986 er aids blevet så udbredt, at den finder vej til Schlüters tale, mens det først er hos Nyrup i 1997, at indvandringen for alvor berøres ved at skitsere det centrale dilemma: »Vi vil værne om gæstfriheden over for dem, der slår sig ned iblandt os. Men det kan vi kun gøre, hvis såvel forældre som børn accepterer spillereglerne og lever op til de samfundsnormer, der er grundlæggende for os«.

Tale for tale forskydes vægten herefter fra at betone gæstfriheden til problemerne med at leve op til spillereglerne.

Fascinerede retorisk udviklingshistorie
De samlede nytårstaler er ikke alene traditionel danmarkshistorie, men også en fascinerende udviklingshistorie om politisk retorik i Danmark.

Fra Staunings højstemte poesi i landets skæbnestund udvikler talerne sig i 50'erne og 60'erne til økonomiske redegørelser om bytteforhold, valutareserver og betalingsbalancer. Det kan kun være ganske få, der har fattet et muk, da Hans Hedtoft i 1955 lod meddele, at »årets valutariske resultat er velkendt«.

Krags populisme
Jens Otto Krag leverer ukarakteristisk det første stykke syngende populisme, da han i 1966 for åben skærm indtrængende opfordrede gerningskvinden i 'Tina-sagen' - en bortførelse af et spædbarn fra Daells Varehus, der det nytår optog hele nationen - til at melde sig selv på Folketingets Ombudsmands privatnummer Gentofte 2882.

»Hører den ukendte kvinde mig nu, vil jeg sige direkte til hende: Lad Tina så snart som muligt komme tilbage til sine forældre. De får ikke fred i Deres sind, før De har afleveret Tina«. Den stakkels ombudsmand blev kimet ned, mens Tina kom kort efter kom hjem i god behold efter et anonymt tip.

Anker Jørgensens popularitet
Efter tiraderne op gennem 1950'erne og 60'erne forstår man med ét, hvorfor Anker Jørgensen var så populær i 70'erne, og hvor dramatisk fornyende han må have virket.

Efter alle disse højtsvævende økonomiske redegørelser møder seerne pludselig en mand, der tager sit udgangspunkt i danskernes fælles gods fra Thorkild Hansens slavetrilogi over Kim Larsens 'Det er en kold tid' fra Christiania-pladen i 1976 til tidens populære tv-serier som 'Jeg, Claudius' og 'Matador'.

Løber tør for sproglig kreativitet
Og det er næsten sørgeligt at se, hvordan han begynder at køre i tomgang omkring 1980, samtidigt med at hans regering kører uhjælpeligt fast. Bogen demonstrerer suverænt, hvordan stort set alle statsministrene løber tør for sproglig kreativitet og politisk retning parallelt med, at deres regeringer løber tør for politiske ideer og handlekraft.

Når statsministeren holder en dårlig nytårstale, er det et sikkert tegn på en handlingslammet regering.

Revolutioneret politisk kommunikation
Hele tilgangen til politisk kommunikation og er blevet revolutioneret gennem de sidste 25 år. Tænk sig, at Schlüter i 1985 roste den danske arbejders produktivitetsstigning med et »det er knagende godt skuldret«.

Hvilken nutidig statsminister kunne, som selvsamme Schlüter i 1988, drømme om at stikke befolkningen denne sproglige lussing: »Jamen, hvad er der da galt med Danmark? Det skal jeg såmænd sige Dem: Vi er for langsomme til at tage os sammen, og vi er for hurtige til at slappe af igen. Vi er forvænte, sorgløse og urealistiske«. Av, min arm. Nu skal vi stryges med hårene, selv hvis budskabet er krast.

Moderne soundbites
Det seneste markante retoriske brud repræsenterer Anders Fogh Rasmussens stramme staccato, der med sin direkte tale i hovedsætninger indvarsler de moderne tv-venlige soundbites, som forfatterne forudser også vil præge Helle Thorning-Schmidts taler.

Skarp sammenfletning
Når de samlede nytårstaler folder sig ud som fortælling, er det Franz-Michael Skjold Mellbin og Eva Fischer Mellbins store fortjeneste.

De har fletter talerne sammen med et skarpt indledende essay til hver tale, der sætter talens politiske baggrund i scene, analyserer dens retoriske kvalitet og ikke mindst fungerer som en læsevejledning: Hvad skal læseren hæfte sig ved, og hvor kan man roligt skrålæse lidt.

Det løfter de 863 sider fra interessant opslagsværk til et stykke helt igennem fantastisk formidling af 70 års dansk politisk historie, der elegant væver tre røde tråde sammen: samfundsudviklingen, den retoriske udvikling i dansk politik og små portrætter af mændene ved roret. Det er knagende godt skuldret!

FACEBOOK
Bliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • Ilt Fuck genbrug, fuck el-biler, fuck energibesparende fucking el-pærer! Medmindre uddannede, omsorgsfulde mennesker som os holder op med at lave børn, så er verden totalt fucking fucked.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 130 kr. Køb
  • Brahms & Sjostakovitj Den franske violinvirtuos Renaud Capucon er solist i Brahms' romantiske Violinkoncert. Sjostakovitjs 1. Symfoni er et af historiens mest overlegne debutværker, skrevet af et nyskabende og flabet geni.

    Pluspris fra 128 kr. Alm. pris fra 180 kr. Køb
  • Favntag En storbykomedie om håb, tab og frihed.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Asteroiden Oplev den internationale teaterfestival Asteroiden i den hyggelige natur på spidsen af Refshaleøen.

    Pluspris 225 kr. Alm. pris 300 kr. Køb
  • Anne-Cathrine Riebnitzsky Erotiske noveller, global kamp for demokrati og tolkning på russisk. Den forfatteruddannede Anne-Cathrine Riebnitzsky har været genremæssigt vidt omkring inden hun i 2013 fik De Gyldne Laurbær.

    Pluspris 156 kr. Alm. pris 195 kr. Køb