De er der alle sammen: Nicolas Sarkozy, Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller, Barack Obama, Steve Jobs tilsat ikke så få afrikanske diktatorer og andre hanelefanter fra historien.

Her skelner vi hverken til politisk observans eller businessstrategi, det handler kun om køn. Og magtens mænd er nu for en stund puttet i syltetøjsglas med låg på, konserveret til eftertiden, placeret på række efter række på en stor reol.

’Forever Male’ hedder installationen, der byder velkommen til performancefestivalen ’Feminists in Space’. Fem dages kønspolitisk kunst, workshopper og diskussion i Warehouse 9 i Den Brune Kødby i København.

LÆS OGSÅFeministfestival putter alfahanner i syltetøjsglas

Torsdag kom den franske aktionsgruppe La Barbe til Kødbyen for at sætte danske ligesindede i gang med en aflægger af deres gruppe. La Barbe stammer fra Paris, tæller cirka 200 medlemmer og har stået bag foreløbig 85 feministiske aktioner i hjemlandet.

Til deres workshop havde de medbragt film fra deres mange aktioner i Frankrig, som i al deres enkelthed går ud på med humor og aktivisme at påpege mandlig dominans, hvor La Barbe identificerer den: i bestyrelseslokaler, på konferencer, politiske møder eller kunstneriske udstillinger.

La Barbe betyder i øvrigt både ’skægget’ på fransk, men også noget i retning af ’hold kæft’ eller ’skrid’.

»Vi bruger altid humor og ironi, selv om det på ingen måde er for sjov det, vi laver. Men vi infiltrerer langsomt forsamlingen, hvorefter vi en efter en rejser os iklædt skæg på række. På den måde visualiserer vi, hvor kvinder mangler. Vi råber ikke, vi bruger ikke vold, vi står bare stille med skilte, hvor der står ’til lykke’«, forklarer Chris Blache, der er talskvinde for La Barbe og leder af torsdagens workshop.

La Barbe 'angriber' virksomheder med flest mænd
La Barbe fortæller om deres mange metoder til at snyde sig ind. Ofte har de spioner, der fortæller, at der skal være det og det møde, og at den er gal med kønsrepræsentationen. Nogle gange udgiver de sig for at være journalister, andre gange køber de en aktie for at komme legitimt ind.

La Barbe ’angriber’ altid kun virksomheder og organisationer, hvor minimum 75 procent af bestyrelsen eller ledelsen er mænd. Og de fremskaffer statistik og deler den ud på stedet, sådan at tallene kan tale deres sag, når kvinderne er eskorteret ud.

La Barbe dokumenter altid deres aktioner, hvorfor de kan vise den danske forsamling film af løjerne. Som til en politisk forsamling for Frankrigs mange borgmestre, hvor 96 procent var mænd.

LÆS OGSÅ Kønskampen er hamrende elitær

En politiker begynder, da La Barbes ærinde går op for ham, at forsvare sig med, at han skam både er gift med en kvinde, er far til fire døtre og har en hund, som tilmed er en tæve. Så hvad er problemet?

På det magtfulde franske akademi, der skal værne om det franske sprog, sidder rækkerne af hvidhårede medlemmer (man er medlem til døden, deraf kælenavnet ’les immortels’) og får sig en voldsom forskrækkelse, da en række kvinder med skæg pludselig rejser sig op.

Og til en filmfestival i Avignon sidder en flok mænd på scenen, da den bliver indtaget af skæggede damer. En af arrangørerne kommer til mikrofonen og får fremstammet: »Ja, vi overvejede da, om vi også burde have haft en kvinde i programmet, men, øh, ... det skete bare ikke«.

Mobilisering af kvinder
La Barbe er med deres mange kønspolitiske happenings en del af den feministiske opvågning, der blæser over Frankrig i øjeblikket.

Franske kvinder organiserer sig i grupperinger som Osez le féminisme, Chiennes de garde og La Barbe for at reagere mod landets stagnerede ligestillingsudvikling. Også den store Dominique Strauss-Kahn-skandale har været med til at mobilisere de franske feminister, der altså nu vil lære fra sig til de danske kvinder.

Der er ikke noget overvældende fremmøde – måske ti ud over arrangører og presse – til dagens workshop. Flere af deltagerne har været med i en aktion 8. marts i år, hvor en gruppe på otte kvinder vandrede nøgne gennem ligestillingsafdelingen i Beskæftigelsesministeriet som en genopførelse af Lene Adler Petersens berømte fondsbørshappening fra 1969.

LÆS OGSÅ Stop fissekastningen og gør noget ved ligestillingen

Andre er organiseret i queerfeministiske grupper på deres studier og en del er svenske. Vi får alle udleveret et skæg.

»Jeg tror, det handler om at have skægget på så længe, at det føles naturligt«, siger deltager Dorte Madsen, da hun går rundt i lokalet iført gråt skæg.

»Jeg synes, det virker som en god metode, som man ikke kan angribe eller afværge. Noget af det mest spændende er jo at se de reaktioner, de får på deres aktioner. Det er jo nærmest voldtægt, når en af politikerne i filmen piller skægget af en af kvinderne«, mener Camilla Graff Junior, der også bærer sit nye blålilla vikingefuldskæg, som havde hun aldrig været skægløs.

En dansk afdeling af La Barbe
De to kvinder er meget interesserede i at skabe en dansk afdeling af La Barbe. Eller Skægget, Moustachekliken, Barbersalonen eller hvad den danske afdeling nu kommer til at hedde.

»Vi har ledt efter en idé eller en form til at lave feministisk aktivisme«, siger Camilla Graff Junior til de franske kvinder.

Camilla  Graff junior. Deltager i workshoppen og overvejer at oprette en dansk afdeling af La Barbe. Foto: Mie Brinkmann

»Da jeg fik en datter for to år siden, stod det klart for mig, at jeg ikke ønsker, hun skal vokse op i den samme verden som mig. Men vi er selv nødt til at gøre noget og børste denne her gamle feministbevægelse af. Og vi skal have mændene med«, siger en anden kvinde til forsamlingen.

Det med mændene er lidt svært til en feministisk workshop. Der arbejder to mænd på Warehouse, som – selv om de er både queer eller trans og det hele – har lidt svært ved at hænge på.

LÆS OGSÅAnonym bitterfisse håner de overperfekte speltkusser

Efter at alle er blevet udstyret med falske skæg begiver den lille gruppe sig ud i de københavnske gader, hvor La Barbe har forberedt en byvandring til steder, hvor der ikke er ligelig repræsentation af de to køn i ledelsen.

Første stop er Hotel Radisson ved hovedbanen. Det fortaber sig lidt, hvad hotellet har gjort, men der bliver sat to plakater op på facaden med QR-koder, der fører til en forklaring om, hvordan Radisson gør sig skyldig i ikkeligelig kønsfordeling. Turen går videre til Carlsberg, hvor bestyrelsen består af 100 procent mænd.

Så måske det gamle bryggeri kan forvente et bestyrelsesbesøg af de skæggede damer, når de mindst venter det.

FACEBOOKBliv ven med Politiken