Klip.  Postdoc Morten Allentoft klipper en lok hår af Egtvedpigen. Foto: Københavns Universitet. Der er ikke mange rester tilbage af Egtvedpigen, men der er tilpas meget hår på det kendte bronzealderfund til, at molekylærbiologen Morten Allentoft fra Københavns Universitet har fået lov til at klippe en tot af til sin forskning.

Han skal forsøge at kortlægge hendes dna, så man kan få større viden om, hvordan den nordeuropæiske befolkning så ud for 3.700 år siden.

»Hvis det lykkes os at isolere dna med tilstrækkelig god kvalitet, kan hårprøverne fortælle os noget om, hvor Egtvedpigen kom fra, og hvordan hun rent fysisk har set ud«, siger Morten Allentoft om projektet, der har fået navnet 'The Rise'.

Hele arvemassen kan måske kortlægges
Hvis hår viser sig at være særligt brugbart, går overvejelserne på, om man kan kortlægge hele hendes arvemasse.

»På den måde kan vi løfte sløret for, hvorvidt hendes forfædre har blandet sig med andre tidligere menneskearter. For eksempel om der er mere neandertal i hende, end der er i os nutidsmennesker«, siger Morten Allentoft.

Ud over Egtvedpigen, undersøger Morten Allentoft dna fra flere hundrede bronzealdertænder fra museer i Danmark, Sverige, Polen og Tyskland.

Alle disse prøver skal bidrage til at afdække vores forfædres lyst til at flytte sig rundt i det nordeuropæiske landskab.

LÆS OGSÅEgtvedpigen giver hår til det genetiske Danmarkskort

I øjeblikket arbejder man ud fra det paradigme, at bronzealderens befolkninger ikke flyttede sig meget rundt og kun udvekslede idéer på lokalt plan.

Arkæolog og professor Kristian Kristiansen fra Universitetet i Göteborg er leder for projektet. Han forklarer:

»Jeg tror, at det vil vise, at Europa er langt mere kompleks i den genetiske sammensætning, end vi hidtil har troet. Det vil ændre på vores selvforståelse«, siger han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken