Annonce
Annonce
Annonce
Kultur 22. maj. 2012 KL. 20.46

Auktion om Ronald Reagans blod skaber forargelse

Da Ronald Reagan blev skudt i 1981, blev en af hans blodprøver gemt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Så er det nu, du skal slå til, hvis dit største ønske er en blodprøve fra tidligere præsident Ronald Reagan.

Lige i øjeblikket ligger prisen for en lille glasbeholder med Reagan-blod på auktionssiden PFC Auctions nemlig på 6.270 britiske pund, svarende til knap 58.000 danske kroner.

Og der er i skrivende stund over to dage tilbage at byde i, så prisen kan sagtens nå at komme højere op.

SE AUKTIONEN på PFC's hjemmeside (eksternt link)

Sælgerens mor skaffede blodet
Blodprøven stammer ifølge BBC fra attentatet i 1981, kun få måneder efter, at Ronald Reagan var taget i ed som USA’s præsident. Reagan og tre andre blev sårede, da en bevæbnet mand overfaldt dem på vejen ud af Hilton-hotellet i Washington DC. Ingen omkom ved angrebet.

Selve blodet blev angiveligt tappet fra de præsidentielle årer på George Washington University-hospitalet i den amerikanske hovedstad, hvor sælgerens nu afdøde mor arbejdede på laboratoriet.

»Disse genstande har reelt været i min families besiddelse lige siden den dag, hvor præsident Reagan blev skudt i Washington D.C.«, står der i følgebrevet til auktionsgenstanden.

En »fej handling«
Ronald Reagan-fondet har reageret med forargelse. John Heubusch, der er direktør for fondet, siger ifølge BBC, at han vil gøre alt for at stoppe auktionen.

»Hvis denne historie virkelig passer, er det en fej handling, og vi vil benytte os af ethvert tilgængeligt juridisk middel til at bremse handlen«, siger han.

Ronald Reagan, der døde i 2004, sad to embedsperioder som amerikansk præsident - fra 1981 til 1989. Han afløste Jimmy Carter og blev efterfulgt af George Bush senior.

Da han blev skudt i 1981, fik han en punkteret lunge og indre blødninger. Manden, der skød, blev kendt psykisk syg og afsoner fortsat en behandlingsdom på et psykiatrisk hospital. Dramatisk.  Billede fra attentatet, der skete 30. maj 1981. På billedet ses en CIA-agent med løftet våben i minutterne umiddelbart efter skuddramaet. Klik for stort billede. Foto: AP