Annonce
Annonce
Annonce
Kultur 23. maj. 2012 KL. 09.51

Hav-arkæologer lægger »perlerne« tilbage på havets bund

Reportage. En af de største danske marinarkæologiske ekspeditioner nogensinde finder sted syd for Rødby Havn.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Frederik Hyttel knæler ved kanonen.

»Det er en standardkanon«, siger han, mens han måler den op bid for bid med tommestok og tager sirlige notater med blyant.

»Man kan være heldig at finde inskriptioner, bibelcitater f.eks., på de lidt finere kanoner, der er lavet i bronze. Der er næppe noget på den her«, konstaterer marinarkæolog Frederik Hyttel.

Det her er once in a lifetime

Jørgen Dencker, museumsinspektør og marinarkæolog

Kanonen på dækket vejer omkring et ton. Den har boet de seneste 368 år på bunden af havet. Men for et par dage siden blev kanonen hejset op fra 24 meters dybde og lagt på dækket af Vina, et 80 meter langt skib, der de seneste uger har været forankret syd for Rødby Havn.

Kanonen er en blandt et dusin af samme slags, som Frederik Hyttel og de øvrige forskere om bord har fundet på havbunden i forbindelse med en af de mest omfattende arkæologiske ekspeditioner i dansk farvand nogensinde.

»Det her er once in a lifetime, det er der ikke nogen som helst tvivl om«, siger projektlederen, museumsinspektør Jørgen Dencker fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

kanon.  Denne 12-punds kanon er blandt de genstande, som forskerne formentlig ikke lægger tilbage i havet. Marinarkæolog Frederik Hyttel er i gang med at studere den. Jørgen Dencker står på dækket som en fodboldtræner med taktikbræt og coacher to dykkere på vej i dybet. Han udpeger et område, som han gerne vil have den 25-årige dykker Sven Barlev og makkeren til at kigge nærmere på.

LÆS OGSÅ Forskere finder historisk »perle« på havets bund

Dykkerne er iført en 17 kg tung hjelm, hvorfra et væld af slanger og kabler stikker ud. Men metoden er alt andet end tegneserieagtig.

Mens dykkerne er i vandet, følges de skridt for skridt og i fin billedkvalitet på skærmene i kontrolrummet.

Pris: 30-35 mio. kr.
Når Jørgen Dencker ikke regner med at komme til at opleve noget lignende igen, er det blandt andet fordi, der ikke er sparet på isenkrammet under den i alt otte uger lange ekspedition i Femern Bælt.

Ekspeditionen koster 30-35 millioner kroner, og det er det statsejede Femern A/S, som står for den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland, der betaler gildet.

Under forundersøgelserne i 2008 screenede man bunden af Femern Bælt, og blot 90 meter fra den planlagte tunnellinje var der arkæologisk jackpot.

Chefen.  Jørgen Dencker på dækket. I baggrunden er en af dykkerne på vej til at blive hejst ned i vandet. Vraget viste sig at have været omsluttet af sand og slam og er i ekstrem god stand. Med stor sandsynlighed er det vraget af et hollandsk krigsskib i fregatstørrelsen, der gik ned under et søslag med Kong Christians IV’s flåde i oktober 1644.

Forskerne har endnu ikke fundet ud af, hvorfor hollænderne gik ned, men at forliset skete uventet, tyder forberedelserne til et måltid i kabyssen på.

Jørgen Dencker har dykkere i vandet 16 timer i døgnet og fem uger til at indsamle viden.

Og når Vina er færdig syd for Rødby, rykker hele holdet videre til tysk farvand, hvor det danske orlogsskib ’Lindormen’ er begravet. ’Lindormen’ gik ned i forbindelse med det samme søslag i 1644, men er mindre interessant for forskerne, fordi vragets position har været kendt siden 1990’erne og er blevet ribbet for inventar af sportsdykkere.

Fund skal blive i havet
Fra det uberørte vrag under Vina har marinarkæologerne hevet masser af genstande op, og de bliver opbevaret i store kar med saltvand, så forskerne kan studere dem nøjere.

Selv trægenstandene er i forbløffende god stand.

Og faktisk er planen, at langt de fleste fund skal tilbage, hvor de kom fra. Når forskerne er færdige med at studere dem, bliver de atter sænket ned på bundet af havet.

»Havet kan holde meget bedre styr på sagerne, end vi kan«, siger Anders Callesen, som har tjansen med at vise fundene frem i hallen under dækket. Keramik.  Anders Callesen viser en stort set uskadt kande frem.

»Det spændende er jo at genskabe skibets historie – ikke at putte tingene på museum«, siger Anders Callesen, snart færdiguddannet marinarkæolog fra Syddansk Universitet.

Udenfor på dækket er dykker Sven Barlev dukket op fra havet igen. Med det bredeste smil på læben. For efter tre ugers arbejde på Vina, har den 25-årige erhvervsdykker nu tre uger fri.

Det betyder hjem til Vejle og slappe af - bort set fra bijobbene som livredder og i fitnesscentret.

Vina.  De næste tre uger ligger dykkerskibet over det hollandske krigsskib syv km syd for Rødby Havn. Derefter sætter hele holdet kursen mod indsejlingen til Puttgarden i tysk farvand, hvor det danske orlogsskib 'Lindormen' gik ned i 1644.